KL foreslår kursskifte i brugen af kviktest
7.2.2021 16:36:59 CET | KL | Pressemeddelelse
De private leverandører bør stå for at få lavet et mere fintmasket net af testcentre, som dækker hele landet, og som borgere og arbejdspladser kan benytte. Og på de kommunale arbejdspladser, hvor det giver mening, skal kommunerne selv overtage testopgaven.
De to elementer bør være omdrejningspunktet i brugen af kviktest, lyder det fra KL, der foreslår en markant ændring i kursen for brugen af kviktest.
”Vi så før jul, at den private kviktestkapacitet kunne fungere som et udmærket supplement til de nationale testcentre. Vi må den vej igen og få lavet klare aftaler med de private leverandører om at få lavet et fintmasket net af testcentre, som dækker hele landet. Og til det stiller vi fra kommunernes side meget gerne biblioteker, sportshaller, parkeringspladser og andre faciliteter til rådighed. Den testkapacitet kan offentlige og private arbejdspladser så anvende, så de medarbejdere, som møder ind fysisk på arbejde, bliver testet to gange om ugen,” siger KL’s formand Jacob Bundsgaard og fortsætter:
”På de kommunale arbejdspladser, hvor det giver mening, foreslår vi, at kommunerne selv overtager testopgaven. Vi har set det fungere på ældreområdet med PCR-test, og det er ved at blive sat i gang på folkeskoleområdet. Det er langt den bedste løsning, at vi selv lokalt kan tilrettelægge indsatsen og derfra trække på de private leverandører efter behov.”
Tilliden er under pres
Opfordringen kommer i kølvandet på ugers kritik af den nuværende model for kviktest.
”Vi må bare konstatere, at det nuværende setup med at få den mobile kviktestkapacitet ud på de kommunale arbejdspladser ikke fungerer. Vi har set alt for mange eksempler på aftaler, der ikke fungerer. Mange kommunale arbejdspladser har slet ikke fået besøg af kviktestbilerne endnu, og de steder, hvor de er mødt op, har tidspunktet fx ikke harmoneret med arbejdsdagen på et plejehjem. Det er ikke holdbart,” siger Jacob Bundsgaard.
Kursændringen er især vigtigt frem mod en yderligere genåbning af, mener KL-formanden.
”Vi er af den faste overbevisning, at kviktest kan være ét af flere redskaber i en sikker genåbning. Men det kræver befolkningens og de kommunale medarbejderes tillid. Den tillid er under pres lige nu. Derfor appellerer vi til, at man gør det grundigt denne gang, så man 1. marts, når en større del af samfundet forhåbentlig kan åbne, har en gennemtænkt strategi.”
Nøgleord
Kontakter
KL's pressevagt
Tlf:33703333Information om KL
KL er interesseorganisation for de 98 kommunalbestyrelser og arbejder for, at kommunerne har de bedst mulige rammer til at prioritere velfærd og økonomi og til at udvikle kommunen lokalt. KL bidrager til – sammen med kommunerne – at videreudvikle det danske kommunestyre og lokaldemokrati. KL er samtidig arbejdsgiverorganisation og forhandler overenskomster for kommunernes ca. 500.000 ledere og medarbejdere.
Følg pressemeddelelser fra KL
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra KL
KL: PISA-resultater kræver, at vi i kommunerne tager ansvar8.9.2026 09:36:10 CEST | Pressemeddelelse
Danske skoleelevers færdigheder i læsning og matematik er faldet markant de seneste tre år. Det viser den nyeste PISA-undersøgelse. Det er ikke godt nok, og det kalder på handling fra kommunerne, siger KL’s udvalgsformand.
KL kvitterer for regeringens initiativer, men ny fordelingsmodel for ukrainere fjerner ikke alle udfordringer2.9.2026 15:30:12 CEST | Pressemeddelelse
Selvom regeringen har ændret modellen for, hvordan ukrainske flygtninge skal fordeles i Danmark, er der stadig brug for at drøfte, hvordan vi løser udfordringerne med boliger og indkvartering til ukrainere, lyder det fra KL
KL og Alzheimerforeningen: Ny demensplan skal have fokus på hverdagen24.8.2026 06:00:14 CEST | Pressemeddelelse
Mere end 146.000 mennesker forventes at leve med demens i 2040. KL og Alzheimerforeningen foreslår derfor, at en kommende national demensplan investerer i tidligere opsporing, højere kvalitet i den kommunale indsats og bedre sammenhæng på tværs af sundhedsvæsenet, så vi kan sikre en bedre hverdag for borgere med demens.
Nu indføres 96 timers behandlingsansvar i psykiatrien3.7.2026 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Fremover bliver psykiatriske patienter, der bor i botilbud eller botilbudslignende tilbud, herunder de kommende afklaringspladser i socialpsykiatrien, omfattet af 96-timers udvidet behandlingsansvar.
Ny evaluering: Fælles fuldtidsindsats får flere op i tid2.7.2026 09:00:46 CEST | Pressemeddelelse
Flere medarbejdere går fra deltid til fuldtid, og arbejdspladserne oplever mærkbare gevinster. Det konkluderer en ny evaluering af indsatsen ”En fremtid med Fuldtid”, som KL, Forhandlingsfælleskabet og Akademikerne står bag.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
