KL: Det er statens eget bureaukrati, der er problemet – ikke kommunernes administrative medarbejdere
26.9.2022 12:29:38 CEST | KL | Pressemeddelelse
Med udspillet ”Danmark kan mere III” lægger regeringen op til at skære 2,5 milliarder kroner i kommunernes administration.
KL’s formand Martin Damm peger på, at når kommunerne i dag bruger så meget tid på administration, skyldes det ikke mindst en stigende mængde dokumentationskrav fra staten. Skal operationen overhovedet have gang på jord, er regeringen derfor nødt til at kigge på de statslige systemer, der gennem årene er bygget op.
”Regeringen må rette blikket indad. Bidrager alle de statslige styrelser og ministerier i virkeligheden til at gøre den offentlige sektor bedre for borgerne? Eller genererer de blot mere arbejde og yderligere dokumentation? Hvis staten er klar til at rydde op i sit eget bureaukrati, så er vi bestemt klar til at drøfte det. Men hvis det her blot er et slag i luften, så er det en ommer,” KL-formanden og fortsætter:
”På ældreområdet fx er der opbygget et hav af dokumentationskrav ud af frygt for aktindsigter, klager og tilsyn. På området for udsatte børn overdynger Ankestyrelsen kommunerne med yderligere dokumentationskrav, som tager tid væk fra borgerne. På digitaliseringsområdet vil Datatilsynet hellere give påbud end at vejlede, som vi har set i sagen om Chromebooks. Vi er nødt til at spørge os selv, om det giver bedre velfærd og mere tid til borgerne, eller om sparekniven i virkeligheden skal rettes et andet sted hen.”
Medarbejdere tæt på borgerne
KL’s formand Martin Damm peger på, at kommunerne i årevis har effektiviseret og reduceret på administrationen. Det betyder ikke, at man ikke kan finde yderligere reduktioner, men der er ingen snuptagsløsninger:
”Vi har en kæmpe udfordring med mangel på arbejdskraft, og vi vil gerne i dialog med regeringen om, hvordan vi løser de udfordringer bedst muligt. Og det er oplagt, at vi skal have fokus på at udnytte de ressourcer, der er, bedst muligt. Men der findes ikke snuptagsløsninger til bare at reducere yderligere,” siger Martin Damm og peger på, at man er nødt til at have et nuanceret blik på, hvad administrative medarbejdere i kommunen egentlig dækker over.
”Det er i høj grad medarbejdere, som har tæt kontakt til borgerne fx i jobcentrene eller hos udsatte børn, unge og borgere med handicap. Det er psykologer, bibliotekarer, tandlægeklinikassistenter, arkitekter, biologer. Skal vi skære ned på disse medarbejdere, vil det gå ud over borgerne.”
Det hænger ikke sammen
Forslaget fra regeringen kommer i kølvandet på flere års fokus på at droppe brugen af eksterne konsulenter i kommunerne.
”Der er lidt ”først den ene vej, og så den anden vej” over regeringens udspil. Vi har i årevis fået at vide, at vi ikke må bruge eksterne konsulenter, men i stedet skulle opbygge egne kompetencer. Og nu får vi så også at vide, at vi skal skille os af med netop de medarbejdere. Det hænger ikke særlig godt sammen, hvis vi skal kunne levere en god og tidssvarende velfærd til danskerne,” siger Martin Damm.
Nøgleord
Kontakter
KL's pressevagt
Tlf:33703333Information om KL
KL er interesseorganisation for de 98 kommunalbestyrelser og arbejder for, at kommunerne har de bedst mulige rammer til at prioritere velfærd og økonomi og til at udvikle kommunen lokalt. KL bidrager til – sammen med kommunerne – at videreudvikle det danske kommunestyre og lokaldemokrati. KL er samtidig arbejdsgiverorganisation og forhandler overenskomster for kommunernes ca. 500.000 ledere og medarbejdere.
Følg pressemeddelelser fra KL
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra KL
Kommunerne viser stærkt sammenhold i årets budgetlægning13.10.2026 10:03:38 CEST | Pressemeddelelse
Trods et meget vanskeligt forløb, er det lykkedes kommunerne under ét at lande 98 budgetter inden for de aftalte rammer for service og anlæg. Det siger i sandhed noget om det kommunale sammenhold, lyder det fra KL’s formand og næstformand.
Unge, medier og civilsamfund: KL inviterer til fælles indsats for at styrke lokaldemokratiet25.9.2026 06:15:00 CEST | Pressemeddelelse
KL inviterer nu kommuner, folketingsmedlemmer og samfundsaktører med ind i værkstedet for i fællesskab at styrke lokaldemokratiet. Første skridt er 14 konkrete projekter, som kommunerne kan melde sig til fra i dag.
KL: PISA-resultater kræver, at vi i kommunerne tager ansvar8.9.2026 09:36:10 CEST | Pressemeddelelse
Danske skoleelevers færdigheder i læsning og matematik er faldet markant de seneste tre år. Det viser den nyeste PISA-undersøgelse. Det er ikke godt nok, og det kalder på handling fra kommunerne, siger KL’s udvalgsformand.
KL kvitterer for regeringens initiativer, men ny fordelingsmodel for ukrainere fjerner ikke alle udfordringer2.9.2026 15:30:12 CEST | Pressemeddelelse
Selvom regeringen har ændret modellen for, hvordan ukrainske flygtninge skal fordeles i Danmark, er der stadig brug for at drøfte, hvordan vi løser udfordringerne med boliger og indkvartering til ukrainere, lyder det fra KL
KL og Alzheimerforeningen: Ny demensplan skal have fokus på hverdagen24.8.2026 06:00:14 CEST | Pressemeddelelse
Mere end 146.000 mennesker forventes at leve med demens i 2040. KL og Alzheimerforeningen foreslår derfor, at en kommende national demensplan investerer i tidligere opsporing, højere kvalitet i den kommunale indsats og bedre sammenhæng på tværs af sundhedsvæsenet, så vi kan sikre en bedre hverdag for borgere med demens.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
