KL: Der er brug for hastelovgivning på hele det kommunale område
11.3.2020 13:12:56 CET | KL | Pressemeddelelse
Statsminister Mette Frederiksen meldte tirsdag ud, at Folketinget vil vedtage hastelovgivning, der giver sundhedsvæsenet mulighed for at prioritere, så behandlingen af særligt udsatte og svage patienter får fortrin. Samme hastelovgivning er der behov for i kommunerne, lyder det fra KL’s formand Jacob Bundsgaard.
”Det er rigtig godt, at Folketinget nu vil vedtage hastelovgivning på sundhedsområdet. Men der er også et behov på andre områder. Det her rammer også hårdt i kommunerne, hvor det kan blive nødvendigt at lukke skoler, daginstitutioner, jobcentre mv. Vi ser det allerede ske. Men der er ikke klare rammer for, hvad det får af betydning for borgerne og medarbejderne,” siger formanden og fortsætter:
”Vi har derfor brug for, at Folketinget hurtigst muligt også vedtager ny lovgivning, der sikrer, at vi kan handle fornuftigt i kommunerne - uden at bryde loven.”
Bliver undervisningen i folkeskolen fx aflyst, har kommunerne pligt til at sørge for erstatningsundervisning. Det kan fx betyde, at eleverne – når skolerne åbner igen – skal gå i skole hver weekend frem til sommerferien for at indhente det forsømte.
Bliver en daginstitution fx lukket har kommunerne pligt til at sørge for et alternativt pasningstilbud. Det kan betyde, at kommunerne er tvunget til at prioritere sparsomme ressourcer til at betale forældre, så de kan finde alternativ pasning.
Samtidig er der brug for kommunerne fx kan afvige fra normal visitation på ældreområdet til fx rengøring og anden praktisk hjælp, og klageregler bør sættes ud af kraft i en periode, så personalet kan bruges til de mest syge.
”Vi står i en ekstraordinær situation, hvor vi alle er nødt til at handle anderledes, end vi er vant til. Der er ingen tvivl om, at det her kan blive et stort indgreb i borgernes og medarbejdernes hverdag og en stor udfordring for mange. Vi skal gøre alt, hvad vi kan for at inddæmme smitten og følge de tiltag, der kommer fra regeringen og sundhedsmyndighederne. Det er vigtigt, at vi hurtigst muligt får rammerne på plads, så vi ved, hvordan vi kan og skal agere,” lyder det fra KL-formanden.
Nøgleord
Kontakter
KL's pressevagt
Tlf:33703333Information om KL
KL er interesseorganisation for de 98 kommunalbestyrelser og arbejder for, at kommunerne har de bedst mulige rammer til at prioritere velfærd og økonomi og til at udvikle kommunen lokalt. KL bidrager til – sammen med kommunerne – at videreudvikle det danske kommunestyre og lokaldemokrati. KL er samtidig arbejdsgiverorganisation og forhandler overenskomster for kommunernes ca. 500.000 ledere og medarbejdere.
Følg pressemeddelelser fra KL
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra KL
Unge, medier og civilsamfund: KL inviterer til fælles indsats for at styrke lokaldemokratiet25.9.2026 06:15:00 CEST | Pressemeddelelse
KL inviterer nu kommuner, folketingsmedlemmer og samfundsaktører med ind i værkstedet for i fællesskab at styrke lokaldemokratiet. Første skridt er 14 konkrete projekter, som kommunerne kan melde sig til fra i dag.
KL: PISA-resultater kræver, at vi i kommunerne tager ansvar8.9.2026 09:36:10 CEST | Pressemeddelelse
Danske skoleelevers færdigheder i læsning og matematik er faldet markant de seneste tre år. Det viser den nyeste PISA-undersøgelse. Det er ikke godt nok, og det kalder på handling fra kommunerne, siger KL’s udvalgsformand.
KL kvitterer for regeringens initiativer, men ny fordelingsmodel for ukrainere fjerner ikke alle udfordringer2.9.2026 15:30:12 CEST | Pressemeddelelse
Selvom regeringen har ændret modellen for, hvordan ukrainske flygtninge skal fordeles i Danmark, er der stadig brug for at drøfte, hvordan vi løser udfordringerne med boliger og indkvartering til ukrainere, lyder det fra KL
KL og Alzheimerforeningen: Ny demensplan skal have fokus på hverdagen24.8.2026 06:00:14 CEST | Pressemeddelelse
Mere end 146.000 mennesker forventes at leve med demens i 2040. KL og Alzheimerforeningen foreslår derfor, at en kommende national demensplan investerer i tidligere opsporing, højere kvalitet i den kommunale indsats og bedre sammenhæng på tværs af sundhedsvæsenet, så vi kan sikre en bedre hverdag for borgere med demens.
Nu indføres 96 timers behandlingsansvar i psykiatrien3.7.2026 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Fremover bliver psykiatriske patienter, der bor i botilbud eller botilbudslignende tilbud, herunder de kommende afklaringspladser i socialpsykiatrien, omfattet af 96-timers udvidet behandlingsansvar.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
