KL ansætter ny direktør
30.8.2022 12:03:04 CEST | KL | Pressemeddelelse

Det bliver 48-årige Stine Johansen, der fra 1. oktober 2022 sætter sig på den ledige stol i KL’s direktion. Stine Johansen kommer fra en stilling som kommunaldirektør i Helsingør Kommune, hvor hun har været siden 2015. Før det har hun været i direktør i samme kommune med ansvar for social- og beskæftigelsesområdet. Derudover har hun bl.a. også været i direktør i hovedstadskommunen Kommuneqarfik Sermersooq i Grønland.
KL’s administrerende direktør Kristian Vendelbo glæder sig over at få en direktør med solidt kendskab til kommunerne med på holdet.
”Stine har stærke kommunale rødder, personlig gennemslagskraft og stor erfaring som topleder. Jeg er rigtig glad for, at vi har fået hende med i KL’s direktion, hvor hun skal bidrage til den store opgave med fortsat at udvikle kommunestyret og skabe de bedste rammer for, at kommunerne kan levere velfærd til borgerne. Stine får blandt andet ansvaret for klima, erhverv og miljø. Områder som i den grad er i vælten for tiden, hvor kommunerne har taget teten på at nå målsætningen om klimaneutralitet i 2050. Jeg og de øvrige direktører i KL ser i dén grad frem til samarbejdet,” siger Kristian Vendelbo.
”Jeg glæder mig til at blive en del af holdet i KL og bidrage på nye måder til vores kommunale demokrati. Fra at drive og udvikle én kommune skal jeg i KL interessevaretage på vegne af 98 kommuner over for stat, folketing og regering inden for bl.a. energi-, klima- og miljøområderne. Det er områder, som er af afgørende betydning for Danmark og alle danskere,” siger Stine Johansen.
Stine Johansen overtager direktørposten fra Laila Kildesgaard, der har etableret sin egen virksomhed.
Nøgleord
Kontakter
KL's pressevagt
Tlf:33703333Billeder
Information om KL
KL er interesseorganisation for de 98 kommunalbestyrelser og arbejder for, at kommunerne har de bedst mulige rammer til at prioritere velfærd og økonomi og til at udvikle kommunen lokalt. KL bidrager til – sammen med kommunerne – at videreudvikle det danske kommunestyre og lokaldemokrati. KL er samtidig arbejdsgiverorganisation og forhandler overenskomster for kommunernes ca. 500.000 ledere og medarbejdere.
Følg pressemeddelelser fra KL
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra KL
KL: PISA-resultater kræver, at vi i kommunerne tager ansvar8.9.2026 09:36:10 CEST | Pressemeddelelse
Danske skoleelevers færdigheder i læsning og matematik er faldet markant de seneste tre år. Det viser den nyeste PISA-undersøgelse. Det er ikke godt nok, og det kalder på handling fra kommunerne, siger KL’s udvalgsformand.
KL kvitterer for regeringens initiativer, men ny fordelingsmodel for ukrainere fjerner ikke alle udfordringer2.9.2026 15:30:12 CEST | Pressemeddelelse
Selvom regeringen har ændret modellen for, hvordan ukrainske flygtninge skal fordeles i Danmark, er der stadig brug for at drøfte, hvordan vi løser udfordringerne med boliger og indkvartering til ukrainere, lyder det fra KL
KL og Alzheimerforeningen: Ny demensplan skal have fokus på hverdagen24.8.2026 06:00:14 CEST | Pressemeddelelse
Mere end 146.000 mennesker forventes at leve med demens i 2040. KL og Alzheimerforeningen foreslår derfor, at en kommende national demensplan investerer i tidligere opsporing, højere kvalitet i den kommunale indsats og bedre sammenhæng på tværs af sundhedsvæsenet, så vi kan sikre en bedre hverdag for borgere med demens.
Nu indføres 96 timers behandlingsansvar i psykiatrien3.7.2026 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Fremover bliver psykiatriske patienter, der bor i botilbud eller botilbudslignende tilbud, herunder de kommende afklaringspladser i socialpsykiatrien, omfattet af 96-timers udvidet behandlingsansvar.
Ny evaluering: Fælles fuldtidsindsats får flere op i tid2.7.2026 09:00:46 CEST | Pressemeddelelse
Flere medarbejdere går fra deltid til fuldtid, og arbejdspladserne oplever mærkbare gevinster. Det konkluderer en ny evaluering af indsatsen ”En fremtid med Fuldtid”, som KL, Forhandlingsfælleskabet og Akademikerne står bag.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

