Danva

KL-aftale bør være løftestang for forsyningers inddrivelse

Del

DANVA, Dansk Fjernvarme og Dansk Affaldsforening er positive overfor Skatteministerens nye aftale med KL. Den bør være løftestang for en ændring af reglerne, der angår inddrivelse af restancer til kommunalt ejede forsyninger, så de ligesom kommunerne får mulighed for at opkræve gæld. Forsyningsselskaber skal kunne vælge, om de selv ønsker at inddrive restancer, eller om de vil have SKAT til at forestå opgaven.

DANVA, Dansk Fjernvarme og Dansk Affaldsforening har rettet henvendelse til Skatteminister Karsten Lauritsen med et ønske om, at kommunalt ejede forsyningsselskaber fremadrettet ikke skal være afhængige af, at SKAT forestår inddrivelse efter Inddrivelsesloven. Den aftale, som ministeren nu har indgået med KL, mener forsyningerne, skal bruges som løftestang til en parallelordning, hvorefter de kommunale forsyninger kan vælge selv at iværksætte inddrivelse af gæld.

”Vi har fået en smule optimisme efter indgåelsen af aftalen mellem ministeren og KL, men er slet ikke i mål. Vandselskaberne oplever, at inddrivelse via SKAT fungerer trægt, så forsyningerne konstant mangler trecifrede millionbeløb i ubetalte regninger. Den træge inddrivelse øger risikoen for, at restancer falder for forældelsesfristen, hvilket medfører økonomiske tab og alt andet lige højere takster for øvrige kunder,” siger direktør i vandsektorens brancheorganisation DANVA, Carl-Emil Larsen.

DANVA, Dansk Fjernvarme og Dansk Affaldsforening har efter suspenderingen af det elektroniske inddrivelsessystem EFI i efteråret 2015 haft en skitse til en løsning klar til, hvordan opgaven med at inddrive restancer hurtigt og nemt kan varetages af forsyningerne selv.

”Ved at ansvaret for inddrivelsen placeres i forsyningerne, bliver den mere effektiv, hvilket blandt andet vil højne betalingen af restancer og modvirke forældelse. Desuden vil løsningen være en reel aflastning af SKAT, så jeg er meget tilfreds med, at Regeringen og KL har taget de første skridt i retning mod at give forsyningerne ansvaret,” siger direktør i Dansk Fjernvarme, Kim Mortensen.

DANVA, Dansk Fjernvarme og Dansk Affaldsforening har meddelt Skatteministeren, at de stiller sig til rådighed for yderligere dialog i bestræbelserne på at få en aftale på plads.

”Det er i alle forbrugeres interesse, at forsyningerne får mulighed for at overtage ansvaret for inddrivelsen af restancer. Både i forhold til at få en ordning med de forbrugere, der er i restance til forsyningsselskabet og i forhold til at minimere tab, der i sidste ende kan gøre det dyrere for alle”, siger direktør i Dansk Affaldsforening Jacob H. Simonsen.

 Den omtalte aftale mellem Skatteministeren og KL angår udelukkende fortrinsberettigede krav, og det er alene i affaldssektoren, at der i dag findes enkelte restancer, der har fortrinsret.

Nøgleord

Kontakter

Kommunikationschef, DANVA, Karsten Bjørno, tlf. 20 14 35 42

Pressechef, Dansk Fjernvarme, Rune Birk Nielsen, tlf. 24 09 41 97

Public affairs manager, Dansk Affaldsforening, Esben Norrbom, tlf. 25 59 93 53 

Billeder

”Vi har fået en smule optimisme efter indgåelsen af aftalen mellem ministeren og KL, men er slet ikke i mål. Vandselskaberne oplever, at inddrivelse via SKAT fungerer trægt, så forsyningerne konstant mangler trecifrede millionbeløb i ubetalte regninger," siger direktør i DANVA, Carl-Emil Larsen
”Vi har fået en smule optimisme efter indgåelsen af aftalen mellem ministeren og KL, men er slet ikke i mål. Vandselskaberne oplever, at inddrivelse via SKAT fungerer trægt, så forsyningerne konstant mangler trecifrede millionbeløb i ubetalte regninger," siger direktør i DANVA, Carl-Emil Larsen
Download

Information om Danva

Danva
Danva
Godthåbsvej 83
8660 Skanderborg

7021 0055http://www.danva.dk/

Følg pressemeddelelser fra Danva

Skrive dig op her og du vil løbende modtage pressemeddelelser på mail. Indtast din mail, klik på abonner og følg instruktionerne i den udsendte mail.

Flere pressemeddelelser fra Danva

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter, og finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum