Kjær & Sommerfeldt

Kjær & Sommerfeldt: Rekordoverskud og første ESG-rapport

Del

Landets ældste vinhandler og vinimportør, Kjær & Sommerfeldt, leverer et stærkt økonomisk resultatet med et tocifret millionoverskud i 2022. Men CEO Mads Stensgaard er mest stolt af virksomhedens arbejde med bæredygtighed, som er baseret på viden og data og integreret i forretningsstrategien.

Anne Nicolajsen (CFO & Sustainability Manager) og Mads Stensgaard (CEO) er glade for årets finansielle resultat, men fremhæver deres arbejde med bæredygtighed, som er baseret på viden og data og integreret i forretningsstrategien.

Kjær & Sommerfeldt præsenterer endnu et stærkt år med et overskud på 30.5 millioner kr. før skat. 3,7 millioner mere end året før. Siden Mads Stensgaard (CEO) og flere ledende medarbejdere for 15 år siden overtog forretningen, har de sammen med godt 60 ansatte skabt stor fremgang hvert eneste år – kun med et enkelt dyk i forbindelse med Corona-nedlukningerne.

Cafeer og restauranter udgør størstedelen af omsætningen. Dog er salget til private forbrugere steget markant de seneste år. Samspillet mellem fysiske butikker og webshop har vist sig at skabe synergier. Sidste år var der 44.000 transaktioner i butikkerne og et stigende antal privatkunder online. Onlineuniverset har også været et strategisk indsatsområde, og i efteråret lancerede de K&S Live, hvor kunderne kan blive klogere på vinens verden.

Klimaudfordringerne rykker tættere på
Udover digitaliseringen retter den 148 år gamle vinhandel også det lange lys mod fremtiden. De tager for alvor fat om udvikling mod en mere bæredygtig forretning. Afsættet er de tre ESG-områder: miljø, mennesker og ledelse, som er blevet en integreret del af forretningsstrategien. De sigter også mod en B Corp-certificering og kan fremlægge deres første ESG-rapport. Rapporten beskriver strategien, indsatser, resultater og mål. For Mads Stensgaard demonstrerer rapporten virksomhedens forpligtelse til at arbejde mod en mere bæredygtig fremtid, og vil være en platform til at fortsætte dialogen med kunder, leverandører, medarbejdere og samarbejdspartnere.

”Klima og miljø fylder mere og mere for os i vinbranchen. Det skyldes bl.a., at de ekstreme vejrforhold og temperaturstigninger har en direkte indvirkning på vinproduktionen. Klimaudfordringerne rykker pludselig meget tæt på,” siger Mads Stensgaard. Han fortæller, at virksomheden i forbindelse med indsamling af informationer oplever, at flere og flere producenter arbejder seriøst med CO2-reduktioner, vandforbrug og biodiversitet, men han understreger også, at det er en omstilling, der kræver tid og ressourcer og ikke mindst viden – også for Kjær & Sommerfeldt.

Ifølge virksomhedens CFO Anne Nicolajsen skal man heller ikke undervurdere omfanget, når man først går i gang med at integrere bæredygtighed i sin forretning. Blot indsamlingen af data er en omfattende proces, som kan give hovedbrud.

”Da vi tog fat i indsamlingen af data, synes jeg, det var vanskeligt. Der var mange begreber og beregninger, jeg ikke var bekendt med, og der var mange informationer, vi skulle grave frem, indhente eller bede andre om at levere. Men vi var enige om i ledelsen, at det var den eneste rigtige vej at gå, hvis vi ville arbejde seriøst med bæredygtighed. På et tidspunkt nåede jeg heldigvis til den erkendelse, at tal er tal og data er data uanset, hvilket regnskab det handler om, ” fortæller Anne Nicolajsen, som udover ansvaret for økonomi også er blevet chef for bæredygtighed.

Kjær & Sommerfeldt vil spille en rolle som forstærker mellem vinhus og kunde ved at præsentere produkter og videreformidle viden, som kunder kan bruge til at træffe mere bæredygtige valg. Indhold og inspiration kommer fra hele værdikæden.

”Vi har en position som vineksperter, og den er vi stolte af, men det betyder også, at kunderne forventer, at vi har viden om bæredygtighed. Det tager vi alvorligt, og vi forholder os ydmygt til opgaven. Der er ingen tvivl om, at der har været mange erkendelser i processen, læringskurven har været – og er –stejl, og vi er blevet væsentlig klogere undervejs. Vi lærer af vores kunders forventninger og af de samarbejdspartnere og vinleverandører, som er længere fremme på området, end vi er. Og vi bliver klogere hver eneste dag,” siger Mads Stensgaard.

Faktaboks:

  • 63 medarbejdere
  • Butikker på Gammel Mønt i København og på Skovvejen i Århus
  • Resultat før skat 30,548 MDKK (2021: 26,852 MDKK)
  • På 15 år er omsætningen mere end tredoblet og med en resultatforbedring på mere end 35 MDKK.
  • Siden 2018 har Kjær & Sommerfeldt reduceret sit eget CO2-aftryk med 28%, hvilket primært kan tilskrives køb af grøn strøm, som virksomheden vurderer, er den bedste nuværende løsning. Andelen af certificerede vine (heriblandt økologiske og biodynamiske) er steget til 18,4 procent, og virksomheden er i gang med en omfattende indsamling af data fra vinhusene i forhold til klima & miljø, sociale forhold samt etiske forretningsledelse. Virksomheden har også indgået et strategisk partnerskab med Drinx, og tilbyder totalleverancer af drikkevarer, herunder også Tap-Collection, som er drikkevarer på fustage frem for i engangsemballage.

Kontakter

Billeder

Kjær & Sommerfeldt leverer i 2022 et resultat på knap 30,5 mio. før skat. På 15 år er omsætningen tredoblet og med en resultatforbedring på mere end 35 MDKK.
Kjær & Sommerfeldt leverer i 2022 et resultat på knap 30,5 mio. før skat. På 15 år er omsætningen tredoblet og med en resultatforbedring på mere end 35 MDKK.
Download
Facaden af Gammel Mønt 4, hvor Kjær & Sommerfeldt har haft vinbutik siden 1928.
Facaden af Gammel Mønt 4, hvor Kjær & Sommerfeldt har haft vinbutik siden 1928.
Download
En del af Kjær & Sommerfeldts producenter er økologisk certificerede og flere er på vej til at lægge produktionen om. Vignaioli Contrà Soarda dyrker deres marker økologisk, og hvor det giver mening, anvender de også biodynamiske metoder. Langt hovedparten af husets vine er økologisk certificerede under European Organic Agriculture. En enkelt at husets vine, Terra, er dog også certificeret under den bæredygtige græsrodsorganisation Carbon Jacked.
En del af Kjær & Sommerfeldts producenter er økologisk certificerede og flere er på vej til at lægge produktionen om. Vignaioli Contrà Soarda dyrker deres marker økologisk, og hvor det giver mening, anvender de også biodynamiske metoder. Langt hovedparten af husets vine er økologisk certificerede under European Organic Agriculture. En enkelt at husets vine, Terra, er dog også certificeret under den bæredygtige græsrodsorganisation Carbon Jacked.
Download
Anne Nicolajsen (CFO & Sustainability Manager) og Mads Stensgaard (CEO) er glade for årets finansielle resultat, men fremhæver deres arbejde med bæredygtighed, som er baseret på viden og data og integreret i forretningsstrategien.
Anne Nicolajsen (CFO & Sustainability Manager) og Mads Stensgaard (CEO) er glade for årets finansielle resultat, men fremhæver deres arbejde med bæredygtighed, som er baseret på viden og data og integreret i forretningsstrategien.
Download

Vedhæftede filer

Følg pressemeddelelser fra Kjær & Sommerfeldt

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Kjær & Sommerfeldt

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye