Kiosksag viser behovet for at beskytte varemærke
Få ønsker sig at havne i en bitter nabokrig. Det er ikke desto mindre den situation ejerne til de to nabokiosker "Grønnedalens Kiosk" og "Grønnedalens Kiosk 1" i Løget Center i Vejle står i. De to kioskejere, Karim Arefi og Bismillah Wardag, kan ikke blive enige om, hvem navnet "Grønnedalens Kiosk" tilhører - og det har ført til en bitter krig ejerne imellem.
Karim Arefi fik den 3. juli 2019 registreret ”Grønnedalens Kiosk” som et varemærke hos Patent- og Varemærkestyrelsen gældende fra 1. november 2018. Ifølge B.T. består striden i, at Karim Arefi købte kiosken ”Grønnedalens Kiosk” af Bismillah Wardag i starten af 2014, og herefter lejede han lokalerne til kiosken af Bismillah Wardag. Den 1. november 2018 vælger Karim Arefi at flytte kiosken, navnet og kioskens inventar til nabolokalet, hvorefter Bismillah Wardag vælger at åbne "Grønnedalens Kiosk 1".
”Sagen er et eksempel på, hvorfor det er vigtigt for en virksomhed at beskytte sit varemærke rettidigt. Det kan få store konsekvenser for forretningen ikke at gøre det,” siger Hannah Holm Olsen, varemærkechef hos Patent- og Varemærkestyrelsen.
Hvem der har ret i striden mellem de to kioskejere, er for tidligt at sige, men det er muligt for Bismillah Wardag at anlægge en ophævelsessag, hvor han kan argumentere for, at varemærket skal slettes, fordi han kan dokumentere en bedre ret til varemærket.
”Generelt gælder det, at hvis en person registrerer et varemærke uretmæssigt eller i ond tro, kan det i sidste ende blive ophævet igen,” siger Hannah Holm Olsen.
Kontakter
Tine Heide ThomsenKommunikationschef
Tine er Kommunikationschef i Patent- og Varemærkestyrelsen. Ring til Tine, hvis du vil i kontakt med Patent- og Varemærkestyrelsen.
Billeder
Information om Patent- og Varemærkestyrelsen
Patent- og Varemærkestyrelsen er en del af Erhvervsministeriet, og vi bidrager til regeringens erhvervs- og vækstpolitik ved at hjælpe virksomheder med at gøre ideer til gunstig forretning.
Følg pressemeddelelser fra Patent- og Varemærkestyrelsen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Patent- og Varemærkestyrelsen
Store regionale forskelle på dansk innovation19.3.2024 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Virksomheder i hovedstadsregionen bidrager mest til, at Danmark kan fastholde europæisk tredjeplads målt på antallet af patentansøgninger per mio. indbyggere sidste år, mens Region Midtjylland taber terræn. Region Nordjylland er den region, der i år står bag den største stigning med næsten 17 procent flere patentansøgninger end året før fra virksomheder i regionen.
Dansk innovation indtager topplacering19.3.2024 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Novozymes, Vestas og Novo Nordisk har leveret største bidrag til, at Danmark kan indtage en europæisk tredjeplads målt på antallet af patentansøgninger sidste år. Københavns Universitet er i år med på top-10 listen blandt de største og mest patentaktive virksomheder i Danmark.
Patentordning er populær hos danske virksomheder5.12.2023 08:22:26 CET | Pressemeddelelse
166 danske virksomheder har i denne omgang søgt Erhvervsministeriets ordning om tilskud til at søge patent på deres ide. En af de virksomheder, der har haft gavn af ordningen, er Aalborg-virksomheden Cortex, der laver apparater til hudanalyser.
Sådan undgår du kopivarer og får ægte ferieminder med hjem5.7.2023 08:30:00 CEST | Pressemeddelelse
For mange danskere byder sommeren på rejser til udlandet, og som regel bruger vi en del penge på at shoppe. Billige mærkevarer kan være fristende, men pas på: Kopivarer kan være farlige for din og din families sikkerhed. Derfor giver Patent- og Varemærkestyrelsen fire gode råd til, hvordan du spotter og undgår kopivarer på ferien.
Hver anden unge dansker synes, det er i orden at købe kopivarer12.6.2023 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Over halvdelen af danske unge mellem 15 og 24 år mener, at det er acceptabelt at købe kopivarer, og næsten hver tredje har helt bevidst selv købt forfalskede varer. ”Det er nogle opsigtsvækkende tal,” siger Patent- og Varemærkestyrelsen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum