Kinesisk interesse for bedre måltider til ældre

I Danmark forskes og udvikles der løbende i velfærdsteknologiske løsninger, som kan sikre ældre en bedre ernæring og gode måltidsoplevelser. Og det har kineserne fået øjnene op for. Det hænger sammen med, at antallet af ældre i forhold til den arbejdsdygtige andel af befolkningen stiger hurtigere i Kina end i noget andet land. Derfor er der stort fokus på at udvikle velfærdsydelserne, og samtidig er kost og ernæring i øjeblikket et tema, der optager kineserne. En gruppe forskere og udviklere fra Aalborg Universitet og SOSU Nord er derfor på vej til Kina for at dele viden og skabe langsigtede alliancer. Under overskriften ”Eating, wellbeing & nutrition in ageing societies” afholder de den 16. april konference om velfærdsteknologiske løsninger på fødevareområdet, der er målrettet ældre, syge og mennesker med funktionsnedsættelser.
- Vi vil i den forbindelse fortælle om, hvordan man bl.a. ud fra et kulturperspektiv kan påvirke forskellige sanser, som har betydning for appetitten og lysten til at spise i forskellige sammenhænge. Derudover spiller teknologier en større og større rolle inden for området omkring omsorg og pleje. Det handler om en lang række forskellige aspekter fra lavpraktiske til den enkelte borgers værdighed og autonomi, hvilket vi også har fokus på, siger leder af Future Lab på SOSU Nord Bent Fuglsbjerg.
Styr på fødevaresikkerheden
En anden af de løsninger, konferencen sætter fokus på, er ernæringsmonitorering. Det kan nemlig være en udfordring for ældre at spise rigtigt, og det er nødvendigt for at bevare et godt helbred. På Aalborg Universitet har forskere derfor udviklet et såkaldt Dietary Intake Monitoring System (DIMS), der kan bestemme, hvor meget mad den enkelte har spist.
- Kunstig intelligens giver jo helt nye muligheder, og med smart billedgenkendelse kan man groft sagt træne en computer til at vurdere, hvor meget den enkelte spiser. Dermed kan man spare en af de helt store tidsrøvere i forbindelse med måltidet, og samtidig får køkkenchefen et direkte indblik i, hvor meget de enkelte afdelinger smider ud og dermed et helt nyt værktøj til at skære ned på spildet, siger professor Bent Egberg Mikkelsen fra Institut for Læring og Filosofi på Aalborg Universitet, der leder den danske delegation.
Han finder det helt naturligt, at det i den forbindelse er netop Danmark, kineserne retter blikket mod for at finde inspiration.
- Vi har ry for at have styr på fødevaresikkerheden, og vi er kendt for et højt niveau inden for professionsuddannelserne, samtidig er den måde, som universiteter og iværksættere arbejder sammen på og hele den nordiske model for inddrage borgerne i innovation og forandring, noget, der vækker opsigt.
Den danske delegation vil derudover også slå til lyd for mere fokus på lighed i sundhedssystemet.
- Nogle grupper er privilegerede økonomisk, kulturelt og socialt – og de kan spise godt og sundt, mens andre har få ressourcer at trække på ved alderdom og sygdom. Kombinationen af dårlig ernæring, og svækkede ældre med få ressourcer er derfor et vigtigt opmærksomhedsområde både for samfundet, institutionerne samt for de sundhedsprofessionelle – både herhjemme og i Kina. Der skal derfor iværksættes ulige interventioner for at kompensere for ulige ressourcer, siger professor Kristian Larsen fra Institut for Læring og Filosofi.
Fakta:
- Konferencen ”Eating, wellbeing & nutrition in ageing societies” afholdes på Nordic Centre på Fudan University i Shanghai den 16. april kl. 9.30-15.30
- Den er arrangeret af Institut for Læring og Filosofi på Aalborg Universitet, SOSU Nord og UCN med støtte fra Innovation Centre Denmark og Nordic Centre på Fudan University
- Fra Danmark deltager professor Bent Egberg Mikkelsen og professor Kristian Larsen fra Institut for Læring og Filosofi på AAU samt underviser Pernille Kronriis og leder af Future Lab Bent Fuglsbjerg på SOSU Nord. Derudover har lektor Tanja Chræmmer fra sygeplejerskeuddannelsen på UCN deltaget i det forudgående arbejde.
- Læs programmet for dagen http://www.nordiccentre.net/events/2018/4/16/eating-wellbeing-nutrition-ageing-societies
Kontakter
Bent Egberg Mikkelsen på tlf.: +45 2538 4366 eller på e-mail: bemi@learning.aau.dk
Bent Fuglsbjerg på tlf.: +45 3164 7304 eller på e-mail: befu@sosunord.dk
Pressekontakt Susanne H. Knudsen på tlf.: 2960 9872 eller på e-mail: shk@hum.aau.dk
Billeder
Information om Aalborg Universitet
Følg pressemeddelelser fra Aalborg Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aalborg Universitet
AAU bygger miniudgave af fremtidens energisystem25.11.2025 10:53:27 CET | Pressemeddelelse
Aalborg Universitet etablerer med støtte fra Novo Nordisk Fonden en ny platform for undervisning og forskning i fremtidens energisystemer. Med over 50 mio. kr. i ryggen bliver ENERGY-HUB et flagskibsprojekt for tværfaglig læring, teknologisk udvikling og samfundsengagement.
AAU finder ny prodekan på professionshøjskolen UCN24.11.2025 12:00:00 CET | Pressemeddelelse
Gammel kending bliver ny prodekan for uddannelse på Det Ingeniør- og Naturvidenskabelige Fakultet ENGINEERING ved Aalborg Universitet.
Sådan kan ældrereformen blive en succes24.11.2025 11:04:17 CET | Pressemeddelelse
Læringsledelse er svaret på fremtidens krav til kvalitet og trivsel i ældreplejen. To forskere fra Institut for Kultur og Læring har undersøgt, hvordan ledere i ældreplejen kan navigere i komplekse forandringer. Resultaterne kan læses i en ny bog "Læringsledelse i fremtidens ældrepleje".
Kampen mod havet – dengang og nu13.11.2025 10:28:20 CET | Pressemeddelelse
Ny bog om gennembruddet af Limfjorden og livet for menneskene på Limfjordstangen fortæller om, hvordan man var nødt til at tilpasse sig naturen. Noget, der også er aktuelt i dag.
Manglende sensordata kan skjule dårlig blodsukkerkontrol12.11.2025 06:25:00 CET | Pressemeddelelse
Der er sammenhæng mellem dårlig blodsukkerkontrol og de tidspunkter, hvor personer med diabetes ikke bruger deres sensor. Ny forskning viser, at det sandsynligvis ikke er tilfældigt.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

