HK/Danmark

Kim Simonsen genvalgt som formand for HK-Danmark

Del

Både Kim Simonsen og Mette Kindberg blev i dag på HK Danmarks kongres genvalgt som formand og næstformand for HK Danmark

For Kim Simonsen og Mette Kindberg kan parløbet som formand og næstformand for HK Danmark fortsætte endnu fire år. Begge blev i dag genvalgt uden modkandidater på HK’s 32. kongres, der sluttede i dag.

- Jeg glæder mig til at fortsætte arbejdet med føre HK ind i en digitale fremtid. Nu skal vi sætte ekstra turbo på arbejdet, siger Kim Simonsen.

- I de kommende fire år skal vi arbejde for, at medlemmer af HK ikke bliver ofre for den digitale udvikling, men tværtimod får gavn af den gennem alle de nye jobmuligheder, der vil opstå, når robotter overtager rutinearbejdet, siger han.

Den netop overståede kongres har da også stået i fremtidens tegn og har haft fokus på at alle i fremtiden skal have livslang uddannelse.

Men også det gode arbejdsliv har været på dagsordenen.

- Vi skal alle arbejde længere, og når vi skal det, skal der være fokus på arbejdspladserne, siger næstformand for HK Mette Kindberg.

- Hvis vi har arbejdspladser, hvor man kan holde til at være i mange år, så vil mange blive på arbejdsmarkedet i stedet for at trække sig tilbage. Så det er et område, vi skal arbejde for, siger hun.

Mette Kindberg har bestridt posten som næstformand for HK Danmark uafbrudt siden 2001. Kim Simonsen vandt kampvalget om HK Danmarks formandspost ved en ekstraordinær kongres i 2008 og er siden genvalgt ved ordinære kongresser.

Nøgleord

Kontakter

Birgitte Hougaard, pressechef, HK Danmark: 23811114

Information om HK/Danmark

HK/Danmark
Weidekampsgade 8
0900 København C

3330 4343http://www.hk.dk/

Følg pressemeddelelser fra HK/Danmark

Skrive dig op her og du vil løbende modtage pressemeddelelser på mail. Indtast din mail, klik på abonner og følg instruktionerne i den udsendte mail.

Flere pressemeddelelser fra HK/Danmark

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter, og finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum