Aller Media

Kim Martin Sørensen ny Product Manager i Aller Media

Del
Den 1. juni tiltrådte Kim Martin Sørensen som Product Manager i Aller Media. Kim har over de sidste par år opbygget virksomheden Vi Elsker Media og sitet Vi Elsker Serier, som følger med over til Aller Media.

Kim Martin Sørensen, 43, tiltræder pr. 1. juni som Product Manager i Aller Media, hvor han skal være med til at innovere kommercielle muligheder knyttet til indholdskoncepter og multiformater (video og lyd) på tværs af Aller Medias mediebrands. Kim kommer til Aller Media med mange års kommerciel erfaring fra mediebranchen og med kompetencer inden for især kontekstuelt partnerskabssalg. Derfor skal han bl.a. arbejde på tværs af organisationen i forhold til Aller Medias digitale platforme, Pling og ALLY.  

Sideløbende med sin nye rolle skal Kim fortsætte med at udvikle Vi Elsker Media, der nu bliver en del af Aller Medias digitale portefølje. Lise Sohn Kammersgaard, Porteføljechef i Aller Media, glæder sig over at få Kim med på holdet.

”Kim Martin Sørensen kommer med en masse kompetencer og erfaring, der vil skabe stor værdi i Aller Media og den digitale rejse, vi er på. Vi Elsker Media og grundidéen for sitet vielskerserier.dk er meget lig vores mangeårige print-tv-guide, 7 TV-Dage," siger Lise Kammersgaard og fortsætter:

"Hvor 7 TV-Dage i mange år har gjort det overskueligt og guidet danskerne i, hvad der kommer i TV, så har vielskerserier.dk det samme fokus på streaming – både serier, film og podcasts. Og der er i øjeblikket stor efterspørgsel på den slags indhold – især i et digitalt format. Med Kim ombord får vi nu mulighed for at kickstarte udviklingen af vores fremtidige digitale tilstedeværelse inden for TV- og streaming guides”.

Selv glæder Kim Martin Sørensen sig til at kunne bidrage yderligere til den digitale omsætning og til at videreudvikle konceptet og indholdsområdet med overdragelsen af Vi Elsker Media

”Jeg er meget ydmyg og stolt over, at Aller Media fra starten kunne se synergierne i at overtage mine medier. Det har samtidig været en åben, ærlig og konstruktiv proces i forhold til overtagelsen. Det har gjort, at jeg lige fra processens indledning ikke var i tvivl om, at Aller Media er det rigtige sted for mig personligt at kunne udvikle mig. Jeg har på samme tid følt, at Aller Media er det rigtige sted at overlevere nøglen til butikken, så den kan udvikle sig bedst muligt i fremtiden,” siger han og slutter:

”Jeg glæder mig virkelig til at sætte mit præg og til at hjælpe Aller Media med at nå i mål med flere af de spændende digitale initiativer på tværs af tekst, billede og lyd, som er på tegnebrættet. Der er mange fede muligheder og synergier, når man lander i et så spændende mediehus med mange dygtige mennesker omkring sig.”

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Information om Aller Media

Aller Media
Aller Media
Havneholmen 33
1561 København V

http://aller.dk/

Vi er den førende udgiver af magasiner og ugeblade i Norden. I Danmark har vi en markedsandel på 70% på ugeblade og 43% på magasiner. I alt læser hele 1,8 mio. danskere med hver måned i mindst en af vores titler – og vores stærke digitale universer har mere end 2,1 mio. brugere og over 50 mio. sidevisninger hver eneste måned.

Følg pressemeddelelser fra Aller Media

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Aller Media

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye