Kilometerbaseret afgift kun på lastbiler vil føre til massiv omlastning til varebiler
24.9.2020 19:08:13 CEST | ITD - International Transport Danmark | Pressemeddelelse
Regeringen har i dag præsenteret et forslag til grøn omstilling af transportsektoren. Af forslaget fremgår det blandt andet, at regeringen stiler efter at indføre en kilometerbaseret afgift på tung transport. ITD bakker op om princippet om en sådan afgift, men meget afhænger af den konkrete udmøntning. Det er for eksempel vigtigt, at varebiler omfattes af den foreslåede afgift, så man ikke risikerer massiv omlastning fra store og relativt effektive lastvogne til mindre effektive varebiler, ligesom provenuet bør blive i sektoren, mener ITD.
- ITD har tidligere fremsat forslag om indførelse af intelligente kørselsafgifter på erhvervstransport. Kodeordet her er ”intelligent”, og desværre lægger regeringen op til et nyt system, der er alt andet end intelligent, men tværtimod fremmer mere ineffektiv transport i mindre varebiler. Så regeringen må tilbage til skrivebordet og gøre forslaget intelligent i stedet for skadeligt, før ITD kan bakke op, siger Henriette Kjær, politisk chef i ITD.
ITD har tidligere fremsat forslag om indførelse af intelligente kørselsafgifter. Strækningsbaserede afgifter kan tilpasses efter, hvor og hvor langt man kører, ligesom de kan afspejle det aktuelle slid på infrastrukturen. Ud over at en sådan afgift skal omfatte også varebiler, er det en forudsætning for ITD’s opbakning, at provenuet fra kørselsafgifterne føres tilbage til transportsektoren for at sikre de nødvendige investeringer i infrastruktur, der understøtter vejgodstransporten og fremmer den grønne omstilling inden for erhvervet.
Samtidig er det afgørende, at opkrævningen foregår en måde, der gør det nemt for den enkelte vognmand at se omkostningen og evt. viderefakturere den til køberen af transporten.
- Det er fornuftigt at følge princippet om, at ”forureneren betaler”, så man kan fremme efterspørgslen efter stadig mere klimavenlig transport. Det vil en intelligent udarbejdet kørselsafgift sikre, da det er den, der får kørslen udført, der bærer omkostningen. Men hvis regeringen fastholder, at varebiler ikke skal betale, går det princip fløjten, og det er ikke intelligent – det er tværtimod relativt dumt, siger Henriette Kjær.
Med hensyn til den konkrete udformning af selve teknikken bag, opfordrer ITD regeringen til at lade sig inspirere af eksempelvis det tyske Maut-system.
- Der findes i dag velfungerende satellitbaserede systemer, som man med fordel kan kopiere. Vi skal ikke stå i en situation, hvor vi i Danmark på egen hånd udvikler et system, der er så dyrt og kompliceret, at opbygning og drift af det, overgår gevinsterne ved at indføre det. Der kan man med stor fordel vende sig mod for eksempel Tyskland og kopiere, siger Henriette Kjær.
Kontakter
Pressechef Nicolai Bro Jöhncke
3069 9430
nbj@itd.dk
Information om ITD - International Transport Danmark
ITD er en privat brancheorganisation for de professionelle transport- og logistikvirksomheder. Vi rådgiver og skaber netværk for vores 700 medlemsvirksomheder. Vi varetager transport- og logistikbranchens interesser politisk nationalt og internationalt. Vi giver samtidig medlemsvirksomhederne målrettede værktøjer, som gør en positiv forskel i den travle transportørs hverdag.
Følg pressemeddelelser fra ITD - International Transport Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra ITD - International Transport Danmark
FDE Fonden udpeger nyt bestyrelsesmedlem17.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
FDE Fonden har udpeget advokat Claus Guldager som nyt medlem af bestyrelsen. Han afløser advokat Anders Hjulmand, der fratræder efter at have siddet i fondens bestyrelse siden etableringen i 2009.
Lastbilkaravanen rundede årets tur af i Padborg11.9.2026 17:20:32 CEST | Pressemeddelelse
Efter fem dage med store lastbiler, musik og trafiksikkerhed for elever over hele landet nåede Lastbilkaravanen fredag til Padborg. Her var Aabenraas borgmester Jan Riber Jakobsen blandt gæsterne, da årets sidste elever fik mulighed for at opleve trafikken fra chaufførens plads.
Lastbilkaravanen gav Odense-elever et nyt blik på de store lastbiler10.9.2026 17:44:17 CEST | Pressemeddelelse
Eleverne på Seden Skole i Odense mødte torsdag ind til en skoledag lidt ud over det sædvanlige, da International Transport Danmarks trafiksikkerhedskampagne lagde vejen forbi. Fra førerhuset kunne børnene selv opleve, hvorfor det er så vigtigt, at man placerer sig rigtigt omkring lastbilerne i trafikken.
Lastbilkaravanen sætter sikker cykling på skoleskemaet9.9.2026 16:38:14 CEST | Pressemeddelelse
Ringsted Kommune vil have flere børn til at vælge cyklen på vej til skole. Onsdag fik eleverne på Byskovskolen Benløse derfor trafiksikkerhed helt tæt på, da trafiksikkerhedskampagnen Lastbilkaravanen rullede ind med store lastbiler og praktiske øvelser.
Hinnerup-elever i førersædet til Lastbilkaravanen8.9.2026 17:45:59 CEST | Pressemeddelelse
Eleverne på Rønbækskolen i Hinnerup så tirsdag udsynet fra lastbilchaufførens sæde, da International Transport Danmarks trafiksikkerhedskampagne Lastbilkaravanen rullede ind på skolen. Her spillede en række lokale chauffører en helt central rolle i undervisningen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
