Kilometerafgift: Politikerne har nu forpligtet sig til at levere på flere parametre
Loven om kilometerafgift på lastbiler blev i dag vedtaget af Folketinget med 76 stemmer mod 29. Dermed ligger det fast, at vognmændene fra 2025 skal betale afgift for hver kørt kilometer på alle statslige og en del af de kommunale veje.
DTL – Danske Vognmænds adm. direktør Erik Østergaard mener, at kommunikationen fra regeringen mere end bekræfter antagelsen om, at der er tale om en reel skat, hvor vognmændene både bliver skatteopkrævere og skatteobjekter.
- Politikerne har med denne afgift brudt med princippet om at beskatte forbrug og ikke produktion. Det lægger hele ansvaret og bøvlet over på vognmændene. Det forpligter til gengæld, hvis erhvervslivet betyder noget for regeringen!
Regeringen er på tilbagetog
- Men vi hører nu udtalelser fra regeringen om, at en samlet transportbranche skulle have bygget kritikken af kilometerafgiften på en misforstået præmis om, at vejafgiften skal presse alle vognmænd til at skifte fra diesel til el. Regeringen forventer desuden, at der i 2030 vil være fire procent af vognparken, der vil køre med nul-emissionskøretøjer. Jeg tolker det derhen, at regeringen er på tilbagetog med hensyn til at levere det, den har skabt en berettiget forventning om: Nemlig en massiv statslig indsats for el-infrastrukturen og en håndterbar administration samt ikke mindst håndhævelse af afgiften, fastslår Østergaard.
DTL-direktøren mener dermed, at politikerne nu har forpligtet sig til at levere på flere parametre for at sikre en reel grøn omstilling, og at afgiften ikke bliver en gigantisk byrde for erhvervslivet.
- Først og fremmest er der opkrævningssystemet, der skal virke pr. 1. januar 2025. Det rejser rigtig mange spørgsmål om den tekniske og administrative del og ikke mindst betingelserne for at være med i form af kreditværdighed og eventuelle forudbetalinger. Det gælder samtidig kontrollen af de udenlandske lastbiler, især dem, der måtte benytte sig af rutebilletter. For den planlagte digitale håndhævelse uden fysisk kontrol fra politiets side kommer til at ligne en genopførelse af farcen med p-afgifterne. Det duer ikke.
- Så har vi udrulningen af hele lade-infrastrukturen, hvor vi allerede har foreslået at andre end elnetselskaberne kan udføre net-tilslutningen, at der kun betales for det faktiske elforbrug, og at net-tilslutningen kan betales over en længere periode. Regeringen bør tage initiativ til, at dette sker ved de fornødne ændringer allerede i næste folketingssamling. Man kan ikke bare i en monopolsituation slippe håndtaget og signalere, at ”det skal markedet håndtere”, slutter Erik Østergaard
Nøgleord
Kontakter
Erik ØstergaardDTL - Danske Vognmænd
Tlf:40151225eoe@dtl.euBilleder
Dansk Transport og Logistik
Dansk Transport og Logistik og er en brancheorganisation for det danske transporterhverv på vej og bane. DTL taler medlemmernes politiske sager lokalt, nationalt og i EU og hjælper medlemmerne med alt lige fra lovgivning til konkrete opgaver ude i virksomhederne. DTL er også arbejdsgiverforening for den danske transportbranche.
Følg pressemeddelelser fra Dansk Transport og Logistik
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dansk Transport og Logistik
Skattesænkning kan sætte skub i generationsskifte hos vognmænd20.6.2024 12:40:04 CEST | Pressemeddelelse
SVM-regeringens sænkning af skatteprocenten for virksomheder, der går i arv, er en god måde at få gang i generationsskifte i tide i vognmandsbranchen. Det mener DTL – Danske Vognmænd, der også er glade for, at virksomhedsejerne fremover får krav på selv at værdisætte deres virksomhed
Kilometerafgift: Ministermøde før lukketid16.5.2023 18:48:29 CEST | Pressemeddelelse
DTL - Danske Vognmænd var tirsdag eftermiddag inviteret til møde i Skatteministeriet med skatteminister Jeppe Bruus (S) og transportminister Thomas Danielsen (V) sammen med en række andre transportorganisationer.
Frede Andersen & Søn vinder Den Grønne Transportpris 202320.4.2023 15:08:47 CEST | Pressemeddelelse
Vognmandsforretningen Frede Andersen & Søn ApS fra Næstved kunne smykke sig med titlen som ”Danmarks grønneste vognmand” og indkassere 25.000 kr., da prisen i dag blev uddelt på Transport 2023 i Messecenter Herning.
Ny trafiksikkerhedskampagne skydes i gang på Transport 2023 i Herning18.4.2023 10:13:25 CEST | Pressemeddelelse
Med en række korte filmbudskaber til unge mellem 13-16 år skal en ny kampagne fra DTL – Danske Vognmænd og en række samarbejdspartnere synliggøre lastbilers kraft og udfordringer i trafikken. Kampagnen med titlen "hop med i førerhuset" har forpremiere fredag den 21. april på transportmessen Transport 2023 i Herning
Folketinget bør se seriøst på vognmænds alternativ til dyr brandbeskatning4.4.2023 13:28:10 CEST | Pressemeddelelse
Beregninger fra DTL – Danske Vognmænd viser, at samfundet kan få dobbelt så meget CO2-begrænsning for de samme penge. Det kan ske, hvis en ny regering erstatter den foreslåede bureaukratiske kilometerafgift på tunge køretøjer med en generel forhøjelse CO2-afgift på benzin og diesel.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum