Kig ind i krokodille til Forskningens Døgn
Har du nogensinde tænkt over, hvad dine sidste ord skal være? Om det kan være sundt at se gyserfilm? Hvorfor det egentlig er svært for os at spise mere plantebaseret? Eller hvordan der ser ud på andre planeter i Mælkevejen?
Det har forskere fra Aarhus Universitet tænkt over, og de er klar til at dele deres forskning med dig onsdag den 26. april kl. 14-18, hvor Aarhus Universitet holder Forskningens Døgn. Du kan møde forskerne tre steder:
- I Stakladen står forskerne klar med udstillinger og eksperimenter, du selv kan deltage i. Du kan blandt andet undersøge grisehjerner for Parkinsons sygdom, se en forsker dissekere en krokodille og opleve det spektakulære Kemishow, som i år fejrer 25-års jubilæum.
- I lokalerne omkring Stakladen holder forskerne korte foredrag, hvor de formidler deres forskning på nye, inspirerende måder og inddrager publikum. Bliv klogere på blandt andet integration, arbejdsdelingen på operationsstuen, og hvordan forskere indfanger ioner – elektrisk ladede atomer.
- Endelig kan du møde forskerne på rundvisninger, hvor offentligheden normalt ikke har adgang: ved partikelacceleratoren ASTRID2, den unikke plantesamling i Herbariet og dyrestaldene på Biologi, hvor du kan møde slanger, frøer og fisk.
Under arrangementet kan du købe mad og drikke i Stakladen og tage et hvil mellem sanseindtrykkene.
Se programmet for Forskningens Døgn
Du kan bare møde op på dagen, men hvis du vil opdateres løbende, kan du tilmelde dig arrangementet.
Forskningens Døgn på AUH
Som en del af Forskningens Døgn på AU kan du fredag den 28. april kl. 13-17 komme og se den nye Forum-bygning på Aarhus Universitetshospital og høre forskeroplæg om sundhed, kost og klima. Læs mere om arrangementet på AUH
Forskningens Døgn på Steno Museet
Søndag den 23. april kl. 11-16 kan du desuden blive fritidsforsker for en dag på Steno Museet. Du kan blandt andet hjælpe forskerne ved at spille computerspil og medvirke til at samle data om danske søers vandkvalitet. Læs mere om arrangementet på Steno Museet
Forskningens Døgn
Forskningens Døgn er et landsdækkende initiativ igangsat af Uddannelses- og Forskningsministeriet. I år løber det af stablen i dagene 21.-28. april over hele landet. Læs mere på forsk.dk
For at se denne video fra www.youtube.com, så skal du aceptere cookies på toppen af denne side.Professor i biologi Tobias Wang viser krokodille
Nøgleord
Kontakter
Projektleder Charlotte Boel: cbo@au.dk, mobil: 30698081
Billeder
Links
Information om Aarhus Universitet
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet
Aarhus Universitet udnævner 5 æresdoktorer9.9.2024 11:09:55 CEST | Pressemeddelelse
Én spiller en afgørende rolle i kampen mod HIV, en anden har vist, hvordan man kan dyrke grøntsager i gamle madrasser. Aarhus Universitet udnævner i anledning af sin fødselsdag 5 internationale æresdoktorer fra øverste hylde.
Royal hæder til 5 studerende fra Aarhus Universitet29.8.2024 14:03:22 CEST | Pressemeddelelse
5 studerende fra Aarhus Universitet er snart på vej ud i verden for at udvide deres faglige horisont. De modtager Dronning Margrethe II’s rejselegat, og på deres internationale studieophold skal de blive endnu klogere på skibsvrag fra middelalderen, politisk adfærd, fysiologi, sygdommen cystisk fibrose og elektriske racerbiler.
Velkommen til 7.612 nye studerende på Aarhus Universitet26.7.2024 00:12:16 CEST | Pressemeddelelse
Mere end 7.600 ansøgere har fået tilbudt en studieplads på Aarhus Universitet – det er flere end nogensinde. Fremgangen skyldes især de nye uddannelser i Viborg og øget optag på de engelsksprogede bacheloruddannelser, almen erhvervsøkonomi (HA) og en række STEM-uddannelser.
Kvote 1: Stor interesse for Aarhus Universitet5.7.2024 17:04:37 CEST | Pressemeddelelse
11.234 ansøgere har i år en uddannelse fra Aarhus Universitet øverst på ønskelisten. Det er 6 % flere end sidste år. Stigningen ses især på fakulteterne Aarhus BSS og Technical Sciences, hvor særligt den nye dyrlægeuddannelse i Viborg kommer godt fra start.
Fem forskertalenter modtager ph.d.-prisen8.5.2024 11:03:08 CEST | Pressemeddelelse
Vidste du, at nogle mennesker mangler en indre stemme? At man ved hjælp af nanoteknologi kan skabe materialer, som blot er få atomer tykke? Og at en ph.d.-studerende har spillet en afgørende rolle for AU’s klimaregnskab? Forskningen spænder vidt hos de fem talentfulde ph.d.er, der modtager Aarhus Universitets Forskningsfonds ph.d.-priser onsdag d. 29. maj.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum