Denmark SailGP Team

Kevin Magnussen ombord på dansk super-båd: Hurtigste på land mødte hurtigste på vand

Del
Da den danske SailGP-båd i dag blev sat i vandet forud for weekendens ROCKWOOL Denmark Sail Grand Prix i Nordhavn, fik skipper Nicolai Sehested besøg af Kevin Magnussen.
Kevin Magnussen ombord på den danske F50-katamaran
Kevin Magnussen ombord på den danske F50-katamaran

Den danske Formel 1-stjerne ved, hvordan det føles at være en af de hurtigste i verden på land, men i dag fik han også fornemmelse af, hvordan det er at være en af de hurtigste på vandet. Sammen med den danske besætning brugte den 29-årige racerkører nemlig morgenen ombord på den 24 meter høje og 2,4 tons tunge F50-katamaran, som fredag og lørdag skal dyste mod otte andre landshold om sejren ved ROCKWOOL Denmark Sail Grand Prix | Copenhagen. 

Med andre ord var det altså Danmarks hurtigste mand på vand, som mandag mødte Danmarks hurtigste mand på land. Førstnævnte hedder Nicolai Sehested og er skipper på det danske ROCKWOOL SailGP-hold, der blandt andre også tæller de olympiske topatleter Anne-Marie Rindom og Martin Kirketerp. Med op mod 100 km/t, flyvende hen over vandet, kæmper danskerne i den prestigefyldte sejlsportsliga SailGP om $1.000.000, hvilket er den største præmiesum i sejlsportsverdenen. 

Selvom Kevin Magnussen er vant til at køre mere end 300 kilometer i timen i sin Formel 1-racer, var det ifølge ham en helt utrolig oplevelse, da han i dag følte hvordan det var at sejle 75 kilometer i timen. 

“Jeg har sejlet en del, men aldrig noget lignende det her. Vi var oppe på 75 kilometer i timen, og tidligere har jeg måske været i nærheden af at sejle maks. 30 kilometer i timen. Det var helt vildt at mærke, hvor hurtigt båden reagerer, når man kommer op på de hastigheder,” siger Kevin Magnussen. 

Han ser flere ligheder mellem Formel 1 og oplevelsen på F50-katamaranen i dag, men særligt kommunikationen ombord imponerede ham. 

“Der er selvfølgelig meget kommunikation på teamet i Formel 1, men når der skal reageres på noget hurtigt, er det jo bare op til mig i bilen. På båden her er det flere mennesker, som på et splitsekund skal koordinere deres reaktion, og det var vildt at opleve samarbejdet og kommunikationen mellem dem,” siger Kevin Magnussen.  

Den danske skipper Nicolai Sehested var da også imponeret over, hvad han så fra Kevin Magnussen på vandet mandag morgen. 

“Det var en fantastisk dag til en tur rundt i Københavns Havn og en fed måde at starte en spændende uge med løb på hjemmebane. Vi vidste godt, at Kevin er en habil sejler, men han var virkelig klar på at give den gas i F50’eren. Det var tydeligt at se, at han har et gyldent ‘touch’ på rattet,” siger Nicolai Sehested.

ROCKWOOL Denmark Sail Grand Prix | Copenhagen afvikles 19.-20. august - begge dage fra klokken 15:30 til klokken 17:00. Billetter forhandles her.

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Kevin Magnussen ombord på den danske F50-katamaran
Kevin Magnussen ombord på den danske F50-katamaran
Download
Kevin Magnussen ombord på den danske ROCKWOOL SailGP F50-katamaran
Kevin Magnussen ombord på den danske ROCKWOOL SailGP F50-katamaran
Download
Kevin Magnussen ombord på den danske ROCKWOOL SailGP F50-katamaran
Kevin Magnussen ombord på den danske ROCKWOOL SailGP F50-katamaran
Download
Kevin Magnussen ombord på den danske F50-katamaran
Kevin Magnussen ombord på den danske F50-katamaran
Download
Kevin Magnussen ombord på den danske ROCKWOOL SailGP F50-katamaran
Kevin Magnussen ombord på den danske ROCKWOOL SailGP F50-katamaran
Download
Kevin Magnussen ombord på den danske ROCKWOOL SailGP F50-katamaran
Kevin Magnussen ombord på den danske ROCKWOOL SailGP F50-katamaran
Download
Kevin Magnussen ombord på den danske ROCKWOOL SailGP F50-katamaran
Kevin Magnussen ombord på den danske ROCKWOOL SailGP F50-katamaran
Download
Kevin Magnussen efter sin tur ombord på den danske ROCKWOOL SailGP F50-katamaran
Kevin Magnussen efter sin tur ombord på den danske ROCKWOOL SailGP F50-katamaran
Download

Links

Information om Denmark SailGP Team

Denmark SailGP Team
Denmark SailGP Team



Det dansk-baserede C-25-firma ROCKWOOL Group er verdens førende inden for stenuldsløsninger med mere end 11.600 medarbejdere i 39 lande.

ROCKWOOL har indgået aftale om et tre-årigt partnerskab med SailGP, verdens hurtigste og mest tilskuervenlige kapsejlads i nogle af verdens mest ikoniske byer. Sponsoratet af SailGP og ROCKWOOL Copenhagen SailGP-kapsejlads er en enestående platform til at understøtte og udbygge den rolle, som ROCKWOOL spiller i forhold til sit engagement i bæredygtige løsninger og bekæmpelse af globale klimaændringer.

Om SailGP

SailGP er sejlsportens kongeliga, hvor ti landshold sejler mod hinanden i korte, intense kapsejladser med nogle af verdens mest ikoniske storbyer som kulisse. Det hele kulminerer i en stor sæsonfinale og en hovedpræmie på 1 million dollars. Den ekstremt hurtige og højteknologiske liga tæller sejlsportens bedste atleter, der i identiske, hydrofoilende F50-katamaraner opnår hastigheder tæt ved 100 km/t. SailGPs deltagere kæmper samtidig for en bedre fremtid og en verden drevet af naturen gennem en intern konkurrence hold mod hold, der har til formål at løfte bevågenheden om bæredygtighed inden for sportsverdenen. Læs mere på SailGP.com

Følg pressemeddelelser fra Denmark SailGP Team

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Denmark SailGP Team

ROCKWOOL sponseret SailGP-hold vinder Impact League5.5.2023 21:46:00 CEST | Pressemeddelelse

SAN FRANCISCO, USA – d. 5. maj 2023 Det danske ROCKWOOL sponsorerede SailGP-hold har været gennem en utrolig udvikling frem til i dag, hvor de er blevet kåret som vindere af Impact League ved Mubadala SailGP sæson 3 Grand Final i San Francisco. I den hidtil mest intense Impact League vandt Danmark i hård konkurrence med sidste års vinder, New Zealand, der endte på andenpladsen kun fem point efter, mens det britiske SailGP-hold kom ind på tredjepladsen. Impact League blev introduceret i sæson 2 og er en rangliste, der kører parallelt med sæsonmesterskabet. Her belønner SailGP de miljøbevidste handlinger, holdene tager for at reducere deres samlede klimaaftryk og fremskynde inklusion i sejlsport. Med sejren til Danmark følger en pengesum til holdets Race For the Future-partner One Ocean Foundation. New Zealand og Storbritannien sikrer også et beløb til Live Ocean Foundation og Protect our Future. Den danske SailGP-anfører Nicolai Sehested fortæller: "Vi er glade og stolte over at vinde I

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye