Tænketanken CONCITO

Kerteminde styrker undervisningen i klima og bæredygtighed

Del
I disse år sætter Kerteminde Kommune ind på flere områder i forhold til bæredygtighed og grøn omstilling. Som noget nyt har kommunen indgået et samarbejde med projektet Den Grønne Rygrad om at styrke kommunens fokus på Åben Skole, klima og bæredygtighed i folkeskolen.
Kerteminde Kommune oplever en kæmpe interesse for klima og bæredygtighed blandt  børn og unge i folkeskolen. Nu bliver undervisningen styrket med kommunens deltagelse i Den Grønne Rygrad.
Kerteminde Kommune oplever en kæmpe interesse for klima og bæredygtighed blandt børn og unge i folkeskolen. Nu bliver undervisningen styrket med kommunens deltagelse i Den Grønne Rygrad.

En nylig underskrevet samarbejdsaftale med projektet Den Grønne Rygrad er startskuddet til, at Kerteminde Kommune de kommende år vil have særlig fokus på at skabe mere motiverende og praksisnær STEM-undervisning i folkeskolen inden for temaerne energi, fødevarer, klima, natur, ressourcer og sundhed.

Kerteminde Kommune har klare ambitioner om, at deltagelsen i Den Grønne Rygrad skal hjælpe lærerne i kommunen med at sikre overblik, sammenhæng og engagement i natur- og bæredygtighedsundervisningen, både i og udenfor klasselokalet.

Den første tid skal kommunens aktiviteter og potentialer indenfor STEM-fagene (Science, Technology, Engineering og Mathematics) kortlægges. Det sker via en række interviews med lærere, skoleledere, naturvejledere, repræsentanter fra virksomheder og ansatte i kommunen med fokus på undervisning og bæredygtighed.

”I folkeskolen oplever vi en efterspørgsel på værktøjer til at klæde børn og unge på til bedre at kunne forholde sig til og handle i klimaforandringernes tid,"siger programchef i CONCITOs Klimaambassade, Synnøve Kjærland, som sammen med skolehaveforeningen Haver til Maver, udgør organisationerne bag Den Grønne Rygrad.

"Vi glæder os derfor til at koble de værktøjer Den Grønne Rygrad tilbyder med de gode praksisnære tilbud og politiske planer, der allerede er i Kerteminde Kommune. Forhåbentlig vil endnu flere af kommunens elever dermed opleve, at klima og bæredygtighed ikke kun handler om udfordringer, men også om de spændende og relevante løsninger, som man arbejder med i den grønne omstilling”, siger hun.

Bæredygtighed i planer og praksis
Kerteminde Kommune er, som de fleste andre danske kommuner, i fuld gang med at udvikle en såkaldt DK2020-klimahandleplan, som skal godkendes til efteråret. I Kerteminde Kommune tænker man i høj grad arbejdet med DK2020-klimaplaner og undervisning sammen, og samarbejdet med Den Grønne Rygrad skal bl.a. bruges til at udvikle metoder og aktiviteter, som involverer skolernes elever i de kommunale klimaindsatser.

Johannes Thuesen, programleder for DK2020 i Kerteminde Kommune, udtaler i den forbindelse, at: “I hele arbejdet med klima og bæredygtighed er arbejdet med de yngre generationer noget af det allervigtigste.” Derfor er der også et spor om Bæredygtig udvikling og fællesskaber i Kerteminde Kommunes klimahandleplan, som i høj grad handler om involveringen af børn og unge.

Sidste år nedsatte Kerteminde Kommune desuden et Bæredygtighedsråd, der også er involveret i processen omkring klimahandleplanen. Det var Morten Kromann Nielsen, forsker og underviser ved UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole og medlem af Bæredygtighedsrådet i Kerteminde Kommune, der sammen med resten af Bæredygtighedsrådet og kommunen tog initiativ til samarbejdet med Den Grønne Rygrad.

“'Uddannelse for Bæredygtig Udvikling' er kraftigt på vej ind på vores lærer- og pædagoguddannelser, og vi ser Den Grønne Rygrad som et fantastisk initiativ, der giver lærerne nye og spændende muligheder for at arbejde med bæredygtig dannelse”, siger Morten Kromann Nielsen.

Han fortsætter: “Det er netop i samarbejder mellem skolerne og lokalsamfundet, at man kan skabe en virkelighedsnær undervisning, som kan inspirere og involvere børn og unge og give dem viden og redskaber til at bidrage med deres ønsker, håb - og måske løsninger - til en af nutidens og fremtidens vigtigste samfundsudfordringer.”

Ny hjemmeside hjælper lærerne med den grønne dagsorden

Om samarbejdet med Den Grønne Rygrad siger Kerteminde Kommunes chef for Unge og Skole, Annemette Haahr Winther: “Vi oplever en kæmpe interesse for klima og bæredygtighed blandt vores børn og unge. Med samarbejdsaftalen med Den Grønne Rygrad har vi i Kerteminde Kommune fået en fantastisk mulighed for at imødekomme denne interesse og givet lærerne forudsætninger for at tilbyde en endnu mere meningsfuld og praksisnær undervisning i en lang række fag. Det er desuden meget positivt, at samarbejdet uden tvivl vil være med til at styrke båndet og kendskabet mellem skoler, elever og lokale virksomheder.”

Et vigtigt element i Den Grønne Rygrad er derfor den nye hjemmeside www.dengrønnerygrad.dk, der netop er blevet lanceret. Her kan Grøn Rygrad-kommunerne finde et værktøj med en oversigt over kommunens grønne Åben Skole-aktiviteter, relevante undervisningsmaterialer, og webinarer om bl.a. projektbaseret og praksisnær STEM-undervisning.

Nu er 16 kommuner med i Den Grønne Rygrad
Kommuner landet over engagerer sig i den grønne dagsorden, hvilket mærkes tydeligt i projektet Den Grønne Rygrad. Kerteminde Kommune slutter sig nu til 15 andre Grøn Rygrad-kommuner, der er i fuld gang med at gøre klima, miljø og bæredygtighed til en mere integreret del af skoledagen for eleverne i grundskolen, og som gennem samarbejdet også får en unik mulighed for at lade sig inspirere af, hvad der arbejdes med i de andre kommuner som er en del af samarbejdet.

”De 16 kommuner er vidt forskellige og alligevel er de på en fælles mission om at styrke den praksisnære undervisning inden for naturfag, klima og bæredygtighed. Vi glæder os meget til at introducere vores nye digitale platform til lærerne og til samarbejdet i Kerteminde Kommune”, afslutter projektleder Amalie Dynnes Ørsted fra Haver til Maver.

FAKTA OM DEN GRØNNE RYGRAD:

Den Grønne Rygrad er et projektsamarbejde mellem den grønne tænketank CONCITOs Klimaambassade og skolehaveforeningen Haver til Maver, og projektet har til formål at danne ramme for arbejdet med grøn dannelse i grundskolen ved at styrke klima- og bæredygtighedsundervisningen med udgangspunkt i STEM-fagene.

Den Grønne Rygrad arbejder inden for temaerne: Energi, Fødevarer, Klima, Ressourcer, Natur og Sundhed.

Den Grønne Rygrad vil indtil foråret 2024 samarbejde med 15-20 kommuner om at understøtte og forankre grøn dannelse i grundskolen.

Indtil nu er der indgået samarbejdsaftale med 16 kommuner: Egedal, Furesø, Helsingør, Hvidovre, Jammerbugt, Kerteminde, Langeland, Lemvig, Mariagerfjord, Ringsted, Skanderborg, Sorø, Svendborg, Vejle, Aabenraa og Aalborg Kommune.

Den Grønne Rygrad er støttet af Novo Nordisk Fonden.

Læs mere om Den Grønne Rygrad og udbyttet for kommuner, lærere og elever påwww.dengrønnerygrad.dk

For yderligere information:

Synnøve Kjærland, programchef i CONCITOs Klimaambassade, tlf. +45 2989 6754

Amalie Dynnes Ørsted, projektleder i Haver til Maver, tlf.  +45 5194 9682

Kontakter

Billeder

Kerteminde Kommune oplever en kæmpe interesse for klima og bæredygtighed blandt  børn og unge i folkeskolen. Nu bliver undervisningen styrket med kommunens deltagelse i Den Grønne Rygrad.
Kerteminde Kommune oplever en kæmpe interesse for klima og bæredygtighed blandt børn og unge i folkeskolen. Nu bliver undervisningen styrket med kommunens deltagelse i Den Grønne Rygrad.
Download

Information om Tænketanken CONCITO

Tænketanken CONCITO
Tænketanken CONCITO
Læderstræde 20
1201 København K

https://concito.dk/

Danmarks grønne tænketank CONCITO er en uafhængig videnspartner for beslutningstagere på tværs af det danske samfund – politikere, erhvervsliv, den akademiske verden og civilsamfundet.

CONCITOs formål er at omsætte relevant viden til klimahandling og derved accelerere den grønne omstilling både i Danmark og internationalt. 

Følg pressemeddelelser fra Tænketanken CONCITO

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Tænketanken CONCITO

Presset på klima og natur kræver et opgør med at beslutte nye veje og broer i blinde13.3.2024 06:00:00 CET | Pressemeddelelse

Alt for længe har politikerne på Christiansborg drevet landets milliarddyre trafikpolitik uden dybere viden om, hvordan behov udvikler sig og uden en langsigtet politisk holdning til, hvordan de kan imødekommes. I en tid hvor klima, natur og ressourcer er under hårdt pres anbefaler CONCITO et reelt paradigmeskifte, så planlægningen af Danmarks mobilitet i højere grad sker ud fra klare, politiske målsætninger, så vi undgår unødvendige anlæg af veje, baner og broer.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye