DI Fyn

Kerteminde er den sidste kommune på Fyn, hvor erhvervsvenligheden halter

Del
Fra næste år er Kerteminde den eneste kommune på Fyn, der opkræver dækningsafgift. Det må være en bunden opgave for kommunalbestyrelsesmedlemmerne i årets budgetforhandlinger for næste år at få fjernet den sorte plet på kortet over Fyn, mener DI Fyn.

I år betaler virksomhederne i Kerteminde samlet set 3,8 millioner kroner i særskat for at få lov til at drive virksomhed i kommunen. Det viser en ny opgørelse fra Dansk Industri. Kerteminde opkræver nemlig dækningsafgift, som er en afgift på erhvervsejendomme, som kommunerne selv bestemmer, om de vil opkræve eller ej.

I Odense opkræves også dækningsafgift, men det er sidste gang i år, hvorefter kommunen afskaffer afgiften.

- Byrådet i Odense traf den helt rigtige beslutning tilbage i april, da politikerne besluttede at fjerne dækningsafgiften allerede fra næste år, så virksomhederne i Odense i stedet kan bruge pengene på at skabe flere arbejdspladser og udvikle virksomhederne. Nu mangler vi kun at få Kerteminde med på vognen, så hele Fyn kan blive mere erhvervsvenlig, siger formand Poul Strandmark, DI Fyn.

Udover de to fynske kommuner opkræver fem kommuner i Jylland og 30 kommuner på Sjælland i 2021 dækningsafgift på erhvervsejendomme. I år forventer de 37 kommuner tilsammen at opkræve 2,34 milliarder kroner i dækningsafgift.

- DI mener generelt, at dækningsafgiften skal afskaffes helt som led i en reform af kommunernes finansiering. I stedet for dækningsafgiften foreslår DI, at kommunerne modtager et beløb per privat arbejdsplads i kommunen. Det sikrer en mere direkte belønning for kommunernes evne til at tiltrække og fastholde arbejdspladser, siger Poul Strandmark, DI Fyn.

Kontakter

Formand for DI Fyn Poul Strandmark, telefon 26 15 27 33
Regional konsulent for DI Fyn Steen Høygaard, telefon 25 66 63 17

Links

Information om DI Fyn

DI Fyn
DI Fyn



Følg pressemeddelelser fra DI Fyn

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra DI Fyn

Presseinvitation: Kom med DI Fyn på KV25-bussen7.10.2025 15:05:00 CEST | Presseinvitation

Hvordan kan vi sikre, at unge på Fyn får de bedste muligheder for at få en god start på arbejdslivet – og samtidig styrke samarbejdet mellem kommuner, skoler og det lokale erhvervsliv? For at finde svarene på de spørgsmål har DI Fyn sat sig bag rettet på DI’s kommunalvalgsbus for at køre ud i det fynske land og møde virksomheder og valgklare lokalpolitikere for at samle inspiration, få input og høre, hvordan vi sammen kan bygge bro mellem erhvervsliv, skoler og kommuner. Pressen er inviteret til at køre med. Tilmelding skal ske til seniorchefkonsulent Helen Jensen på mail: hje@di.dk Der vil være mulighed for at interviewe både virksomhedsledere, unge lærlinge og politikere i løbet af programmet. DI’s administrerende direktør, Lars Sandahl Sørensen, slutter sig til busturen i Odense og vil være tilgængelig for interview. Program: Torsdag den 30. oktober – Kerteminde Mødested: Kerteminde Rådhus, Hans Schacksvej 4, 5300 Kerteminde Mødetid: 7:00 Fayard A/S (Odense Havn) – reparationsværft

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye