Kendte kvinder tager på turne for at bryde menstruationstabu

Smerter, humørsvingninger og gennemblødninger bliver erstattet af jokes, talks, quizzer og præmier, når komiker Sanne Søndergaard, influencer Emma Libner og sexolog Shabnam Azizi sammen med PlanBørnefonden tager på Period-tour op til den internationale menstruationsdag den 28. maj.
Til eventsene vil publikum på en sjov og lærerig måde blive klogere på, hvorfor vi ikke taler mere om menstruation, hvad der sker med kroppen i løbet af en cyklus og grine af de absurde situationer, som man kan ende i, når man forsøger at skjule menstruation for omverdenen.
Tabuet tackles med humor og menstruationsaktivisme
De tre kvinder tackler tabuet om menstruation på hver sin måde.
Sanne Søndergaard optræder med et udpluk af sit show ”Kvinde”, hvor hun med humor og ærlighed gør grin med akavede og pinlige situationer, som de fleste menstruerende kan genkende.
”Jeg vil gerne normalisere menstruation. Det skal ikke være skamfuldt, og det skal være normalt, at mænd kan købe bind til deres kærester,” siger Sanne Søndergaard.
Emma Libner er kendt fra Instragram-profilen @kh_underlivet og aktuel med en ny bog af samme navn. Til dagligt taler hun åbent og (k)ærligt om underlivet med sine over 19.000 følgere om skam, lyst og menstruation. Den samtale glæder hun sig til at tage med publikum til eventsene på Period-touren, som kommer forbi Aalborg, Århus og København.
”Menstruation føles privat, og det er noget, vi dealer med bag lukkede døre på badeværelset. Men det har også rigtig meget med politik at gøre. Vi har et samfund, der forventer, vi er på én måde hele tiden og gerne den bedste side af os selv. Der tages ikke højde for menstruation,” siger Emma Libner.
Shabnam Azizi er aktuel som ekspert i programmerne ‘Sex med P3’ på DR. Til eventsene deler hun sin viden om de mange måder som menstruation påvirker kroppen.
”For mange af os er det negativt at få menstruation. Men jeg synes, vi skal være nysgerrige på, hvad der sker med kroppen, når man har menstruation, og jeg synes, det er vildt fedt, når kvinder står frem og siger, de har menstruation. Det er jo en del af at være kvinde, du kan ikke sige ”nej-tak” til din menstruation,” siger Shabnam Azizi.
Period-tour bryder tabuet
Med arrangementerne ønsker PlanBørnefonden at sætte fokus på de konsekvenser, det har for menstruerende overalt i verden, at menstruation er forbundet med skam og diskrimination.
I løbet arrangementet vil publikum gennem virtual reality kunne besøge et af verdens største slumområder, Kibera, i Kenyas hovedstad Nairobi, hvor piger og unge kvinder risikerer at droppe ud af skolen, fordi deres forældre ikke har råd til bind.
Men der vil også være inspirerende indslag fra Uganda, hvor piger og drenge sammen lærer om menstruation og hjælper hinanden med at sy genanvendelige bind.
”I nogle af de lande, hvor vi arbejder, er unge faktisk blevet rigtig gode til at sætte ord på de udfordringer, som menstruation skaber. Jeg oplever, at både piger og drenge tør at tale om menstruation, og sammen finder de på løsninger på den stigmatisering, som pigerne oplever. Det kan vi godt lære lidt af herhjemme,” siger Kirsten Brogaard, der er senior public engagement manager i PlanBørnefonden.
FAKTA:
Aalborg den 22. maj 2023: North Urban Art Studio
Aarhus den 23. maj 2023: Institut for (X)
København den 26. maj 2023: Ungdommens Demokratihus
Tid: kl. 19:00-21:00. Dørene åbner kl. 18:30
- I gennemsnit bruger en kvinde syv år af sit liv på at have menstruation (UNICEF).
- Flere end én milliard piger og kvinder har ikke adgang til et sikkert og privat toilet. (UNWOMEN).
- Hver dag er der omkring 300 millioner mennesker, der menstruerer (World Bank).
- 500 millioner piger og kvinder har ikke adgang til menstruationsprodukter (World Bank).
- PlanBørnefonden står bag podcasten ”Cyklus” som er udgivet af HeartBeats og kan høres på alle podcast platforme.
Kontakter
Kirsten Brogaard PedersenYouth Engagement ManagerKommunikation
Tlf:29760335kirsten.brogaard@planbornefonden.dkBilleder
Information om PlanBørnefonden
PlanBørnefonden arbejder for ligestilling
I verdens mest udsatte områder arbejder PlanBørnefonden for, at piger har adgang til menstruationsprodukter og oplysning om menstruation, så de ikke stigmatiseres, tvinges ud af skolen eller giftes bort.
PlanBørnefonden nedbryder også tabuer om menstruation ved at sikre seksualundervisning til både piger og drenge.
Følg pressemeddelelser fra PlanBørnefonden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra PlanBørnefonden
PlanBørnefondens Pigepris 2025 går til Carla Rafaella Gianetti13.11.2025 23:34:02 CET | Pressemeddelelse
Carla Rafaella Gianetti vinder PlanBørnefondens Pigepris 2025 for at stifte Det Lilla Rum, en litterær platform og boghandel, der bringer bøger, kunst og poesi af minoritetsstemmer frem i lyset.
Presseinvitation: PlanBørnefonden uddeler Pigeprisen 2025 og lancerer ny international pris12.11.2025 15:23:22 CET | Pressemeddelelse
PlanBørnefonden inviterer til den årlige uddeling af PlanBørnefondens Pigepris torsdag den 13. november i Pakhus 11 på Østerbro - en inspirerende og meningsfuld aften i ligestillingens tegn. Som noget nyt i år kåres en international pigeprisvinder, som arbejder for at fremme ligestilling på globalt plan.
Elever stiller udenrigsministeren spørgsmål, da PlanBørnefonden skød årets store skoleturné i gang6.11.2025 17:03:21 CET | Pressemeddelelse
Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen deltog, da PlanBørnefonden satte gang i årets store skoleturné med Børnenes U-landskalender 2025. Turnéen bringer PlanBørnefonden ud på skoler over hele landet frem mod jul for at engagere elever i børns rettigheder, klima og fællesskab – med afsæt i årets projekt i Jakarta.
Grusomme beretninger fra Sudan: Civile bliver henrettet og voldtaget på åben gade31.10.2025 10:56:44 CET | Pressemeddelelse
”De øjenvidneberetninger, vi får, er noget af det mest grusomme, jeg har hørt”, siger PlanBørnefondens CEO, Dorthe Petersen, om den humanitære situation i Sudan efter belejringen af byen El Fasher.
En verden i opbrud kalder på nytænkning: PlanBørnefonden leverer rekordresultat og sætter fokus på unge og jobs28.10.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
På trods af et år præget af globale kriser og drastiske forandringer, står PlanBørnefonden stærkt. I 2024/25 har organisationens arbejde nået over 900.000 børn, unge og familier med udviklingsarbejde og humanitær bistand. Halvdelen af dem bor i områder præget af krig, konflikt og katastrofer.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
