Kendt tech-topchef overtager formandskab efter Lars Nørby Johansen
Da Lars Nørby Johansen satte sig i stolen som bestyrelsesformand for Fonden for Entreprenørskab i 2011, var entreprenørskab et fremmedord i det danske uddannelsessystem, og kun få skoler og uddannelsesinstitutioner brugte entreprenørskab i undervisningen. I årene siden er innovation og entreprenørskab bl.a. blevet skrevet ind i folkeskolereformen og blevet en anerkendt del af undervisningen på mange ungdomsuddannelser og videregående uddannelser.
”Det har været en glæde at være med i Fonden for Entreprenørskabs arbejde igennem de seneste ni år. Det er dejligt at se, at entreprenørskab i dag fylder markant mere i uddannelserne og i de unges aktive valg, og også at flere unge etablerer egne virksomheder. Der er dog stadigt et stort arbejde tilbage, før entreprenørskab er en naturlig del af alle uddannelser - et arbejde jeg ved, at Fonden og dens partnere arbejder for hver dag,” siger Lars Nørby Johansen.
Ny formand startede selv som iværksætter
Lars Nørby Johansen giver posten som bestyrelsesformand videre til André Rogaczewski, som er medstifter og administrerende direktør i det danske IT-selskab Netcompany, der i dag er en af de mest succesrige it-virksomheder i Norden med mere end 2500 medarbejdere på tværs af 10 kontorer i 6 lande. André Rogaczewski er uddannet cand.scient. i datalogi ved Aalborg Universitet, og udover sin direktørpost i Netcompany, sidder han i flere bestyrelser og på tillidsposter. Bl.a. som formand for Teknologipagtrådet, som blev nedsat af regeringen i 2018 og som arbejder for, at flere tilegner sig tekniske, naturvidenskabelige og digitale kompetencer.
André Rogaczewski har været repræsentantskabsformand for Fonden for Entreprenørskab siden 2018, hvor han overtog posten fra Tommy Ahlers, som blev udnævnt til minister. Nu sætter André Rogaczewski sig altså i stolen som bestyrelsesformand og kan dermed fortsat præge entreprenørskabsområdet i de kommende år.
”Jeg er stolt og glad for at blive betroet posten som bestyrelsesformand for Fonden for Entreprenørskab. Som iværksætter og virksomhedsleder er entreprenørskab en dagsorden, der ligger mit hjerte meget nært. Jeg vil i tæt samarbejde med en yderst kompetent og motiveret bestyrelse fortsætte arbejdet for at fremme iværksætteri i Danmark, anspore sulten efter at skabe nye succesfulde virksomheder, der udvikler løsninger på samfundets mest presserende udfordringer og understøtte, at vi får endnu flere dygtige medarbejdere med et entreprenant mindset. Verden ændrer sig hastigt og virksomhederne har hele tiden behov for at genopfinde sig selv. Her spiller entreprenørskab en helt afgørende rolle for at skabe nye arbejdspladser, højere velstand og mere velfærd. Der skal samtidig lyde en kæmpestor tak til Lars Nørby Johansen for hans store engagement og vigtige indsats som formand gennem mange år,” lyder det fra André Rogaczewski.
Et partnerskab på tværs af politik, erhvervsliv og uddannelser
Fonden for Entreprenørskab blev oprettet i 2010 bygget ovenpå Selvstændighedsfonden og Young Enterprise. Fonden har fire ministerier i ryggen, et stærkt samarbejde med uddannelsessystemet og erhvervslivet.
Når André Rogaczewski tiltræder posten som bestyrelsesformand, kommer han derfor til at indgå i et stærkt partnerskab med en lang række virksomheder, organisationer og uddannelsesinstitutioner, såsom Dansk Industri, Dansk Erhverv, Finans Danmark og Danske Universiteter m.fl., der også er repræsenteret i Fondens bestyrelse og repræsentantskab.
Adm. direktør i Fonden for Entreprenørskab, Christian Vintergaard, ser frem til et stærkt samarbejde med den nye bestyrelsesformand:
”Med rette vil jeg sige en stor tak til Lars Nørby Johansen for hans store indsats for at fremme entreprenørskab i Danmark. Hans arbejde har været med til at sikre, at mange tusind unge i dag har innovation og iværksætteri som en integreret del af deres undervisning. Jeg ser frem til et nyt og tættere samarbejde med André Rogaczewski, hvor vi skal omsætte Fonden for Entreprenørskabs nye strategi til virkelighed; et arbejde hvor vi ønsker entreprenørskab for alle, så unge kan skabe, forandre og gøre en forskel i verden, og hvor især diversitet og udbredelse er vigtige temaer.”
André Rogaczewski overtog officielt posten som bestyrelsesformand for Fonden for Entreprenørskab tirsdag den 22. september 2020.
Nøgleord
Kontakter
Christian VintergaardAdm. direktør
Tlf:28754191christian@ffefonden.dkSigurd Schou MadsenPresse- og kommunikationschef
Tlf:91373110sigurd@ffefonden.dkBilleder
Information om Fonden for Entreprenørskab
Om Fonden for Entreprenørskab
Fonden for Entreprenørskab vil inspirere børn og unge og give dem evnen til at tænke og agere entreprenant og innovativt, så de kan lykkes i en global og omskiftelig verden. Det gør Fonden ved at hjælpe skoler og uddannelser med at fremme entreprenante og innovative evner hos elever og studerende. Fonden fungerer desuden som nationalt videncenter for opsamling, udvikling og udbredelse af viden om entreprenørskabsundervisning på alle niveauer af uddannelsessystemet.
Følg pressemeddelelser fra Fonden for Entreprenørskab
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Fonden for Entreprenørskab
12.000 elever skal udvikle vores liv i byerne14.3.2024 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
I år skal flere end 12.000 elever i 6.-7. klasse finde på innovative og bæredygtige måder at udvikle vores byer på. Eleverne skal være med i opfinderkonkurrencen Projekt Edison, som i år har Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet med som partner
VIGTIG RETTELSE: To spirende startups modtager hver 100.000 kroner til Fonden for Entreprenørskabs nytårskur27.1.2024 08:11:02 CET | Pressemeddelelse
RETTELSE: Et medicinsk udstyr, der kan hjælpe kirurger med at identificere urinlederne samt en kooperativ madleveringstjeneste ejet af lokale restauranter
To spirende startups modtager hver 100.000 kroner til Fonden for Entreprenørskabs nytårskur26.1.2024 20:18:43 CET | Pressemeddelelse
Et medicinsk udstyr, der kan hjælpe kirurger med at identificere urinlederne samt en kooperativ madleveringstjeneste ejet af lokale restauranter
Iværksætterpris uddeles til Fonden for Entreprenørskabs nytårskur23.1.2024 14:39:36 CET | Presseinvitation
Fonden for Entreprenørskab holder nytårskur, hvor to gange 100.000 kr. bliver uddelt til unge, håbefulde iværksættere.
Aarhus-elever vil hjælpe voldsramte kvinder13.12.2023 16:06:44 CET | Pressemeddelelse
En informationskampagne og et støttesmykke til at hjælpe voldsramte kvinder var så god en idé, at fem elever fra Egå Gymnasium i Aarhus snuppede førstepladsen i den landsdækkende innovationskonkurrence Global Goals Programme
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum