Kendt iværksætter: Vi overser alle de ukendte helte

Del
Den kendte danske iværksætter Jonathan Løw kommer nu med en opfordring til danske iværksættere og nyhedsmedier: Lad os fortælle langt mere om alle de virksomheder, der måske ikke er sexede nok til iværksætter-TV, men til gengæld bidrager til vores fælles velfærdssamfund og eksport.

Den danske iværksætter Jonathan Løw har selv været meget i medierne med hans forskellige virksomheder, men ifølge Jonathan Løw burde offentligheden mindre dyrke de samme 5-10 kendte entreprenører og i stedet bruge pladsen på nogle af dem, Løw kalder de ukendte helte.

Jonathan Løw erkender selv at have overset denne gruppe af iværksættere og selskaber, fordi Jonathan Løw også kommer fra den IT og teknologibranche, som får meget omtale i disse år.

"Når jeg kigger på mine egne opslag på fx LinkedIn eller Facebook, så kan jeg godt se, at jeg har haft en tendens til at fokusere meget på den omgangskreds, jeg kender bedst. Det er på den ene side ganske naturligt, men på den anden side er det netop noget af det, der risikerer at skabe erhvervssiloer i vores eget lille iværksætterland", mener Jonathan Løw.

Jonathan Løw påpeger, at der mentalt er meget langt fra teknologi-startups i København til produktionsvirksomheder i Kolding. Det kan godt være, at turen kun tager nogle timer, men Jonathan Løw mener, at der ikke er bygget bro rent mentalt.

"Spørger jeg mine kolleger i teknologiverden, så kender de nærmest ingen af de virksomheder, der ligger i top 100 over de mest eksporterende i Danmark. Omvendt kender disse tunge produktions- og industrivirksomheder heller ikke mange af de startups, der arbejder med fremtidens teknologier. Dét er et kæmpe problem, og det kan bl.a. løses ved, at nogle af de ukendte selskaber får noget af den airtime, de har fortjent", fortæller Jonathan Løw.

Jonathan Løw griber også i egen barm og konstaterer, at der derudover er for meget fokus på interne kampe i iværksættermiljøet og få lidt fokus på det store billede og den store vision for Danmark som iværksætternation.

"Jeg kan se, at jeg også har haft en række kronikker og indlæg, der i stedet for at vise vejen frem fokuserede på at problematisere andre i miljøet. Det er alt for nemt at kritisere frem for at rose og anerkende, og det gælder både os iværksættere og medierne. Vi skal huske at tale til det store frem for det små, og jeg vælger at starte med mig selv", udtaler Jonathan Løw.

Derfor har Løw for sit eget vedkommende valgt at indføre hashtagget #KarmaKeyboard for alle fremtidige opslag på sociale medier. Det handler om at tale til forandring og begejstring frem for kritik og negativitet. 

"Jeg vil egentlig gerne kickstarte #KarmaKeyboard med at skamrose en ukendt virksomhed som Better World Fashion, fordi de gør et fantastisk stykke arbejde, der kan inspirere mange andre", siger Jonathan Løw og fortsætter:

"Jeg kender ingen af de folk, der står firmaet, men jeg kender deres forretning godt nok til at vide, at de skiller sig ud på den helt rigtige måde. 
Better World Fashion har udviklet et koncept, hvor de syer kasserede skindjakker om til nye og moderigtige jakker. Foret er af polyester fremstillet af genbrugte plastikflasker, mens lynlåsen og knapperne består af omsmeltet metal. Det eneste element, som ikke er 100 procent bæredygtigt, er sytråden.

Én af grundlæggerne, Reimer Ivang, har danskerne formentlig aldrig hørt om, for han råber ikke højt omkring sig selv og sidder ikke med i kendte programmer eller lignende. Til gengæld er han i mine øjne en fantastisk rollemodel og i den grad én, der er værd at taste løs i keyboardet omkring."

Jonathan Løw udgav sidste år bestselleren Gurubogen, hvor han interviewede 100 førende iværksættere fra hele verden. Han overvejer lige nu endnu en bog, hvor der skal være fokus på alle de ukendte helte.

Nøgleord

Kontakter

Jonathan Løw
mobil 28 78 54 50
mail jonathan@listenlouder.dk

Links

Information om Listen Louder

Listen Louder
Karetmagertoften 116
8270 Højbjerg

2878 5450https://www.jonathanloew.dk/

Følg pressemeddelelser fra Listen Louder

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Listen Louder

Ledelsesguru i ny bog: Ledelse er blevet til en stilling frem for et valg26.6.2018 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Hos boghandleren er der en hel afdeling, som hedder ”selvhjælp”, men der er ikke nogen afdeling, der hedder ”hjælp andre”. Det er ifølge den amerikanske ledelsesekspert Simon Sinek det største problem for både mennesker og organisationer i dag. Derfor udgiver han nu bogen "Find dit hvorfor" som opfølger til den globale bestseller "Start with why", der er solgt i millioner af eksemplarer over hele verden. Den nye bog udkommer på dansk i denne uge med forord af den danske iværksætter og foredragsholder Jonathan Løw.

12 danskere i fornemt selskab hos amerikansk forlagsgigant15.3.2018 07:30:00 CET | Pressemeddelelse

I dag udgiver ét af verdens mest anerkendte akademiske forlag, Taylor & Francis, en antologi med indlæg fra 45 internationale topfolk indenfor erhvervslivet. Bogen beskæftiger sig med, hvordan vi skaber verdens mest succesfulde virksomheder. Topnavne som Simon Sinek, Edgar Schein, Otto Scharmer, Blake Mycoskie, Salim Ismail og Sonia Arrison skal tegne bogen internationalt, men det er også lykkedes bogens danske redaktør at få hele 12 skandinaviske iværksættere og ledere med i det fornemme selskab.

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye