Kattens farlige julelege: Julen kan være livsfarlig for kattene
Der er heldigvis meget du kan gøre for at undgå at sidde på et dyrehospital juleaften, mens julemaden bliver kold. Agria Dyreforsikring har samlet et par gode råd, så du kan sikre, at din kat får en lige så god jul som resten af familien.
De mest almindelige julefarer for din kat er
- Giftige juleblomster og -planter
- Gavebånd og glitter
- Levende lys
- Juletræ og vand fra gran
Gavebånd kan være skadeligt for katten
”Legesyge katte kan næsten ikke modstå farverigt gavebånd og glitter. Men båndet kan altså være farligt. Faktisk er der hvert år katte, der kommer til dyrlægen, fordi de har spist gavebånd,” siger Tine Stabell direktør fra Agria Dyreforsikring og uddyber:
”Gavebånd kan være meget skarpe og skære katten i munden. Derfor er det en god ide at vente med at lægge gaverne under træet til juleaften. Sørg også for, at alle bånd smides væk, når gaverne er pakket ud.”
Pas på med levende lys
”Nysgerrige katte og stearinlys er heller ikke nogen god kombination. Mange katte forstår ikke faren ved levende lys, og det kan resultere i alt fra brændte knurhår til skoldede haler,” siger Tine Stabell.
Hun anbefaler, at du kun tænder levende lys, hvis du selv er i rummet og kan holde øje med katten. Ellers kan elektriske lys være et alternativ. De giver den samme glød, og der findes varianter, der giver den samme stemning uden at være til fare for katten.
Giftige planter
Tine Stabell påpeger også, at mange af vores juleblomster og -planter er giftige eller har en saft, som katte ikke kan tåle. Derfor skal du være opmærksom, hvis din kat får symptomer, der tyder på, at den har tygget på eller spist af en plante. Symptomer du skal være opmærksom på, er ondt i maven, opkast og diarré. Stil derfor planterne et sted, katten ikke kan nå.
Juletræet og julens søde sager kan være farlige
En legesyg kat betragter juletræet som ethvert andet træ. Sørg for, at juletræet står så stabilt som muligt, hvis din kat skulle få den ide at klatre i det. Glaskugler er smukke, men bliver til skarpe skår, hvis de falder af træet, og det er ikke godt for følsomme poter.
”Vælg i stedet plastikkugler og juletræspynt, som katten hverken kan spise eller skære sig på, hvis de falder af træet Og hæng den mest harmløse pynt i bunden af træet,” siger Tine Stabell.
Katte er glade for at drikke vand fra andre steder end deres egen skål. Juletræsfoden med vand fra grannet kan være en ny attraktiv vandskål. Derfor skal du ikke tilsætte noget til vandet, hverken brusetabletter eller gødning, da det da det kan være farligt for din kat.
”Hverken hunde eller katte kan tåle søde sager. Chokolade indeholder stoffet theobromin, der er skadeligt for katte, hvis de spiser for meget af det. Jo mørkere chokoladen er, des mere theobromin indeholder den,” advarer Tine Stabell.
Normalt opstår symptomer på chokoladeforgiftning efter 2-4 timer, men de kan også komme senere. Hvis du opdager, at din kat har været i gang med chokoladeskålen, inden den får symptomer, så tag hen til din dyrlæge eller benyt en af de gratis, digitale dyrlægetjenester, som mange forsikringsselskaber tilbyder deres kunder.
”Gløggfyldet ser måske også uskyldigt ud, men rosinerne indeholder stoffer, der ligeledes kan forgifte katten, og nødderne kan sætte sig fast i tarmen og give store problemer,” påpeger Tine Stabell.
Arranger en fredfyldt jul for katten
Julen er hjerternes fest med besøg fra familie og venner. Men en forsigtig kat kan nemt blive stresset, hvis der er mange gæster.
”Giv derfor din kat mulighed for at ligge højt, så den kan holde øje eller lavt, så den kan gemme sig. Det svarer til kattens naturlige adfærd, når de sidder i et træ eller gemmer sig i en busk. Indret også et separat rum, så din kat kan trække sig og sove, spise eller drikke i fred og ro,” anbefaler Tine Stabell.
Nøgleord
Kontakter
Kontakt
Lotte Evers, presseansvarlig hos Agria Dyreforsikring
Tlf.: 2878 3270
Mail: lotte.evers@agria.dk
eller
Susanne Lindø, Grønbech PR & Kommunikation
Tlf.: 4033 0555
Mail: sl@groenbech.com
Billeder
Information om Agria Dyreforsikring
Agria Dyreforsikring er specialist i dyreforsikringer gennem mere end 130 år. De fleste medarbejdere er selv dyreejere og sammen med dyreejerorganisationer og dyrlæger, er Agria med til at udvikle dyrehold, dyresport og dyrehelbred. Agria Dyreforsikring i Danmark tilbyder fleksible forsikringer til heste, hunde, katte og andre smådyr som for eksempel slanger, kaniner, ildere og papegøjer.
Kontakt
+45 70101065
Parkvej 1
2680 Solrød Strand
Følg pressemeddelelser fra Agria Dyreforsikring
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Agria Dyreforsikring
Mange katte rammes af loppeallergi22.8.2023 11:11:39 CEST | Pressemeddelelse
Det er højsæson for lopper året rundt! Derfor kan det være en god idé at tjekke din kat for lopper og investere i forebyggende loppemidler. Mange katte får nemlig problemer med loppeallergi, som kan være meget generende for katten og i svære tilfælde resultere i behandlingskrævende hudproblemer.
Kæledyrsejere maler sig selv op i hjørnet17.8.2023 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Stadig flere kæledyrsejere får øjnene op for, at det giver økonomisk mening ikke at samle alle sine forsikringer i ét generalist forsikringsselskab. Problemet er nemlig, at når man gør brug af sin forsikring, så er der en risiko for, at præmien stiger eller forsikringen opsiges.
Pas på hunden – svømmeturen kan være farlig9.8.2023 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Hunde og blågrønne alger er en farlig kombination. Og når sommervarmen, som nu, er over landet, så kan der følge blågrønne alger med, som kan udgøre en fare for hunden. De kan ikke bare gøre hunden syg, men i værste tilfælde slå den ihjel. Der er set eksempler på at en hund, der har rullet sig i alger for derefter at slikke sig, er blevet syg. Her fortæller vi dig, hvad du skal være opmærksom på.
Hvad koster det at eje en hest?27.7.2023 11:48:52 CEST | Pressemeddelelse
Alle kæledyr kræver opmærksomhed og koster penge, men der er alligevel stor forskel på at eje et marsvin eller en hest. Heste er store dyr, som kræver en del af sin ejer, både i forhold til pasning og pengepung. Men hvad koster det egentlig at have en hest?
Ferie med eller uden hund: Nyttige tips og råd19.7.2023 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny undersøgelse fra Agria Dyreforsikring viser, at fire ud af ti hundeejere overvejer at tage hunden med på sommerferie. Det er en beslutning, der kræver forberedelse og et lidt større feriebudget. Her er en samling af gode råd, når du skal træffe beslutninger om sommerferie med din hund.