Katastrofe-tal: ”De er slet ikke, som jeg håbede”
5.7.2022 14:56:12 CEST | Danske Professionshøjskoler | Pressemeddelelse
I dag kl. 12 udløb fristen for at søge en videregående uddannelse via kvote 1. Antallet af 1. prioritetsansøgninger til professionshøjskolerne er faldet med 20 pct. sammenlignet med sidste år.
Og zoomes der ind på uddannelserne på landets professionshøjskoler hæfter Camilla Wang, forkvinde i Danske Professionshøjskoler, sig særligt ved et markant fald i søgningen mod uddannelserne til sygeplejerske og pædagog.
- Det er en katastrofe og slet ikke, som jeg håbede. Vi må knokle på for vende udviklingen, for jeg tror stadig på, at unge gerne vil være sygeplejersker og pædagoger. Det er meningsfulde fag, hvor man får mulighed for at bruge sin viden til at gå ud og gøre en positiv forskel for andre mennesker, siger Camilla Wang.
Den faldende søgning er, ifølge Camilla Wang, et alvorligt samfundsproblem med store konsekvenser for velfærdssamfundet, fordi hospitaler og børnehaver ikke kan ansætte nok dygtige og uddannede sygeplejersker og pædagoger.
Udviklingen skal vendes
Heldigvis mærker Camilla Wang en stor vilje hos politikere, faglige organisationer, kommuner og regioner til at vende udviklingen. Og hun er klar til at tage sin del af ansvaret:
- På professionshøjskolerne arbejder vi på at forny og forbedre vores uddannelser og studiemiljøer, så de er så spændende og attraktive som muligt. For eksempel er vi godt på vej med at forny læreruddannelsen, så den bliver mere ambitiøs. Og vi har udviklingsforslag klar, så vi kan gøre det samme med pædagoguddannelsen, siger Camilla Wang.
Hun understreger, at professionshøjskolerne ikke kan løse rekrutteringsudfordringerne alene. Fx er vi nødt til at tage et opgør med forestillingen om, at det gode liv ligger for enden af en akademisk uddannelse bl.a. hos eleverne på landets største ungdomsuddannelse, det almene gymnasium (stx).
Undersøgelser viser, at unge ser en akademisk uddannelse på universitetet som det naturlige valg efter gymnasiet – især for de ”gode hoveder” med høje snit. Ikke mindst fordi underviserne på gymnasiet, ifølge de unge, taler mest om universitetet.
- Vi kan se, at unge studievælgere er tiltrukket af, at de på en professionsuddannelse både skal tilegne sig et stærkt teoretisk fundament, og samtidig formå at træde i karakter som menneske og bruge deres viden til faktisk at gøre en forskel for andre. Men det kræver, at de ikke kun hører om universitetet som en god uddannelsesvej, når de skal vælge videregående uddannelse, siger Camilla Wang.
Fakta om årets søgning:
- Antallet af 1. prioritetsansøgninger til professionshøjskolerne er faldet med 20 pct. sammenlignet med sidste år. Og med 21 pct. siden 2019.
- Antallet af 1. prioritetsansøgninger til de fire store velfærdsuddannelser er faldet med hhv. 28 pct. til sygeplejerskeuddannelsen, 19 pct. til pædagoguddannelsen, 17 pct. til socialrådgiveruddannelsen og 12 pct. til læreruddannelsen (19 pct. samlet til de fire store velfærdsuddannelser).
Nøgleord
Kontakter
Ole LarsenKommunikationschef
Tlf:91 54 16 68oll@dkprof.dkInformation om Danske Professionshøjskoler
Vester Voldgade 107
1552 København V
+45 92 92 35 75https://xn--danskeprofessionshjskoler-xtc.dk/
Danske Professionshøjskoler er interesseorganisation for de seks danske professionshøjskoler og Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.
Følg pressemeddelelser fra Danske Professionshøjskoler
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danske Professionshøjskoler
Ny uddannelse får stærk start: 453 ansøgere til den første professionsmaster for lærere og pædagoger4.5.2026 09:19:31 CEST | Pressemeddelelse
Den første uddannelse på kandidatniveau på landets seks professionshøjskoler er kommet stærkt fra start. Da ansøgningsfristen udløb fredag kl. 12, havde hele 453 ansøgere søgt ind på de 300 studiepladser på professionsmasteruddannelsen i pædagogisk-psykologisk rådgivning, som udbydes fra sommeren 2026.
Ny undersøgelse: Danmark vil særligt mangle lærere, men også pædagoger og sygeplejersker i 203518.3.2026 09:41:42 CET | Pressemeddelelse
En ny undersøgelse viser, at Danmark i 2035 kan forvente at stå over for store ubalancer mellem udbud og efterspørgsel på velfærdsuddannede. Med høje ambitioner for velfærden vil behovet kun vokse – ikke mindst hvis politiske folkeskoleudspil, der kræver flere lærere og pædagoger, skal blive til virkelighed.
Nye kvote 2-søgetal: Flere søger uddannelser til sygeplejerske og pædagog, mens søgningen til læreruddannelsen står stille15.3.2026 15:25:29 CET | Pressemeddelelse
Klokken 12 i dag udløb fristen for at søge ind på en videregående uddannelse gennem kvote 2. De nye søgetal viser, at der samlet set er lige så mange 1. prioritetsansøgninger til landets seks professionshøjskoler som sidste år. Ser man på de enkelte uddannelser på landsplan, er der på sygeplejerske- og pædagoguddannelsen tale om en mindre stigning på henholdsvis 5 og 2 pct. i kvote 2, mens det for læreruddannelsen er status quo sammenlignet med sidste år. Søgetallene dækker over regionale forskelle på tværs af de seks professionshøjskoler. Forperson for Danske Professionshøjskoler, Camilla Wang, glæder sig over den mindre stigning til flere velfærdsrettede professionsuddannelser, men understreger, at de samlede søgetal til videregående uddannelser først kendes i starten af juli. ”Sidste års reform af de professions- og erhvervsrettede uddannelser, der skal gøre uddannelserne mere attraktive, markerer på mange måder en ny begyndelse for professionsuddannelserne. På landets professionshø
Første professionsmaster er klar til start og skal løfte kvaliteten i folkeskoler og dagtilbud26.2.2026 14:15:50 CET | Pressemeddelelse
Uddannelses- og forskningsministeren har godkendt to nye praksisnære professionsmasteruddannelser på professionshøjskolerne. Den første tager imod ansøgninger fra den 1. marts og skal give lærere og pædagoger et ekstra fagligt lag i arbejdet med at løse komplekse udfordringer med børn og unges trivsel og udvikling.
Danske Professionshøjskoler: Epx-anbefalinger er solidt grundlag for en praksis- og professionsrettet gymnasie-uddannelse med høj faglighed15.12.2025 12:03:38 CET | Pressemeddelelse
Epx-ekspertgruppens anbefalinger udgør et solidt og ambitiøst afsæt for at skabe en ny, attraktiv gymnasieuddannelse, der klæder de unge på til at læse videre på en erhvervs- og professionsrettet uddannelse. Skal de høje faglige ambitioner indfries, kræver det en målrettet implementering med en national plan for bl.a. udviklingen af fag og læreplaner samt et fælles kompetenceudviklingsprogram for fremtidens epx-lærere.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum