Landdistrikternes Fællesråd

Karsten Gram stopper i Landdistrikternes Fællesråd

Del
Efter fem år som næstformand i Landdistrikternes Fællesråd udtræder Karsten Gram af fællesrådets bestyrelse. Han ønsker at bruge mere tid på familien og arbejdet.

- Det har været en meget svær beslutning, men efter grundige overvejelser føles beslutningen og timingen rigtig. Jeg har fået nyt krævende arbejde i slutningen af 2017 hos LandboSyd, og samtidig er jeg stadig LAG-koordinator i Aabenraa og Sønderborg Kommuner. Jeg ønsker en bedre balance mellem arbejde og familieliv og må derfor nødvendigvis foretage nogle prioriteringer, siger Karsten Gram og fortsætter: 

- Jeg synes, at Landdistrikternes Fællesråd gennem de seneste år har udviklet sig ufatteligt meget. Organisationen har formået at få en stor gennemslagskraft som interesseorganisation for landdistrikter og yderområder. Det arbejde er jeg glad for og stolt af at have bidraget til som bestyrelsesmedlem og næstformand, men jeg glæder mig samtidig til at få mere tid til andre gøremål, bl.a. sammen med min familie.

Formanden for Landdistrikternes Fællesråd, Steffen Damsgaard, ærgrer sig over, at Karsten Gram stopper. 

- Jeg er rigtig ked af, at Karsten har meddelt mig, at han stopper. Karsten Gram har været en meget stærk repræsentant for landdistrikterne og i fem år været den bedst tænkelige næstformand, man kunne ønske sig. Jeg vil gerne takke Karsten for hans store indsats i nogle afgørende år for Landdistrikternes Fællesråd, hvor han dygtigt og engageret har formidlet landdistrikternes interesser og gjort en forskel for de borgere, der bor, lever og arbejder uden for de største byer, siger han. 

Grethe Saabye fortsætter som ene næstformand.  

Nøgleord

Kontakter

Noa Jankovic, kontorchef i Landdistrikternes Fællesråd, tlf. 71 70 82 49, mail nja@landdistrikterne.dk

Information om Landdistrikternes Fællesråd

Landdistrikternes Fællesråd
Landdistrikternes Fællesråd
Rådhusgade 100
8300 Odder

61 313 636http://www.landdistrikterne.dk

Landdistrikternes Fællesråd er en partipolitisk neutral interesseorganisation, der arbejder for at skabe bedre rammevilkår for landdistrikter og yderområder i Danmark.

Vi tæller 55 kommuner og fire regioner, der tilsammen repræsenterer over 4 millioner danskere. Medlemmerne er tillige en række landsdækkende organisationer, de lokale aktionsgrupper samt et større antal landsbyer og landdistriktsråd.

Følg pressemeddelelser fra Landdistrikternes Fællesråd

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Landdistrikternes Fællesråd

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye