Karsten Dybvad bliver formand for Djøfs nye ekspertudvalg om politikere og embedsmænd
21.1.2022 21:42:33 CET | Djøf | Pressemeddelelse
Rigsret, Instrukskommission, Granskningsudvalg om mink. FE-undersøgelser. Listen over sager, der med voldsom kraft har ramt avisernes forsider, er lang. Sager, der sætter spørgsmålstegn ved, om tilliden til og kvaliteten af det arbejde, der foregår i det politiske og administrative maskinrum og i dialogen mellem politikere og embedsmænd, er i orden.
”Tillid er afgørende for vores demokratiske samfundsmodel, og derfor er det alvorligt, når sager rokker ved den– for det tager meget længere tid at opbygge tillid, end det tager at nedbryde den”, siger Karsten Dybvad.
Han lægger ikke skjul på, at han er bekymret over udviklingen, der kan være med til at undergrave tilliden til det politiske system og i sidste ende opbakningen til vores folkestyre, demokratiske institutioner og offentlige myndigheder.
”I Danmark har vi en tradition for et velfungerende samarbejde mellem politikere og embedsværk. Derfor har jeg sagt ja til at være formand for Djøfs nye ekspertudvalg, hvor jeg ser frem til, at vi får en grundig debat og afdækning af dette samarbejde. Der skal ikke træffes forhastede beslutninger. Jeg ser frem til, at udvalget kan bidrage til debatten og formulere anbefalinger til, hvordan samspillet kan styrkes”, siger Karsten Dybvad.
Udvalget arbejder uafhængigt af Djøf og består ud over Karsten Dybvad af to tidligere departementschefer, en højesteretsdommer, to tidligere ministre, to forskere og to chefredaktører.
Henning Thiesen, formand for Djøf, glæder sig over, at Karsten Dybvad har takket ja til at være formand for udvalget.
”Med Karsten Dybvad har vi fået en virkelig kyndig og engageret formand med en dyb indsigt i samspillet mellem politikere og embedsmænd. Han kender magtens maskinrum og har værdifuld erfaring også fra det private erhvervsliv, der kan bidrage positivt til udvalgets arbejde. Og vi har fået et udvalg med kompetente mennesker, der kan bidrage til at kvalificere en helt nødvendig debat om, hvordan vi sikrer, at vores politiske og administrative systemer fungerer – også når tingene går stærkt, og der skal træffes store beslutninger”, siger Henning Thiesen.
Her er udvalget
Udvalget består af:
Karsten Dybvad, bestyrelsesformand i Danske Bank, tidligere departementschef i Statsministeriet og Finansministeriet
Jakob Jensen, adm. direktør, DBU, tidligere departementschef i Beskæftigelsesministeriet
Kristian Vendelbo, adm. direktør, KL, tidligere departementschef i Sundhedsministeriet
Karen Ellemann, MF (V), tidligere miljø-, social-, indenrigs-, fiskeri- og ligestillingsminister
Martin Lidegaard, MF (RV), tidligere udenrigs-, klima-, energi- og bygningsminister
Jørgen Steen Sørensen, højesteretsdommer, tidligere Folketingets Ombudsmand og Rigsadvokat
Amalie Trangbæk, post doc i Statskundskab, Aarhus Universitet
Lotte Jensen, direktør, VIVE, det Nationale forsknings- og Analysecenter for Velfærd
Mette Østergaard, chefredaktør, Berlingske
Kristian Madsen, chefredaktør, A4 Medier
Udvalget mødes første gang i februar måned og planlægger at afslutte sit arbejde i september 2022.
Information om Djøf
Djøf er faglig organisation for jurister og jurastuderende samt erhvervsøkonomiske og samfundsvidenskabelige kandidater og studerende. Vi repræsenterer 107.000 medlemmer, der arbejder på alle niveauer i det private og det offentlige i Danmark og udlandet. Mange arbejder med analyse, strategi, økonomi, jura, udvikling og kommunikation. En stor del er ledere, og endnu flere ønsker at blive det.
Som fagforening arbejder vi for at optimere medlemmernes arbejdsliv ved at sikre ordentlige løn- og arbejdsvilkår og give inspiration til karrierevalg, faglig udvikling, netværk og nye muligheder. Som medlemmer bruger vi hinanden til at blive bedre og skaber et solidt grundlag for at træffe vigtige beslutninger i vores arbejdsliv og studieliv. Sammen arbejder vi for at udvikle samfundet til gavn for alles bedste.
Følg pressemeddelelser fra Djøf
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Djøf
Djøfs ESG-eksperter: Danske virksomheder har klimaplanerne klar, men går glip af gevinsten4.2.2026 06:31:47 CET | Pressemeddelelse
Alt for mange danske virksomheders klimaplaner lever fortsat kun på papiret. Der mangler grøn handling. Det konkluderer Djøfs uafhængige ESG-panel, som samtidig advarer mod, at EU’s seneste forenkling af bæredygtighedsregler risikerer at svække den grønne omstilling.
Djøf og Videnscenter om handicap etablerer nyt netværk for nyuddannede akademikere med fysiske eller psykiske funktionsnedsættelser24.12.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Overgangen fra studieliv til arbejdsliv kan være svær – og særligt for studerende og nyuddannede med en funktionsnedsættelse. Derfor går Djøf nu sammen med Videnscenter om handicap om at etablere et nyt netværk, der skal give støtte, fællesskab og redskaber til unge akademikere på vej ind på arbejdsmarkedet.
Djøf: Løn og fleksibilitet i fokus ved OK2615.12.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Løn, rammer og vilkår for både medarbejdere og chefer i den offentlige sektor skal forhandles ved de forestående forhandlinger om overenskomsterne på det offentlige arbejdsmarked.
Medarbejdere med fleksibilitet er mindre stressede3.12.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Medarbejdere med høj fleksibilitet i jobbet har et arbejdsliv med bedre balance og mindre stress. Det viser Djøfs nye stressundersøgelse.
Djøfs lederpanel: Unge drømmer om at blive ledere – men på nye vilkår18.11.2025 15:33:05 CET | Pressemeddelelse
Interessen for at blive leder er stabil, men rammerne for jobbet er kommet langt mere til diskussion end tidligere. Det viser en ny analyse fra Djøfs lederpanel
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
