Flügger group A/S

Karriere: Kok udvikler farver til designklassikere

Del
Når designere, arkitekter og malermestre skal udvikle en unik farve til et bestemt projekt, bliver Anita Florisson fra Flügger kontaktet. Hendes baggrund som både tekniker og kok giver en alternativ tilgang til at opnå en harmonisk farve.
Jeg kombinerer følelser og sanser i dialogen med kunderne. Hvis de efterspørger et koldere udtryk, svarer jeg måske igen med ’mere citron?’ Det handler om at finde et fælles farvesprog, fortæller Anita Florisson. Foto: PR.
Jeg kombinerer følelser og sanser i dialogen med kunderne. Hvis de efterspørger et koldere udtryk, svarer jeg måske igen med ’mere citron?’ Det handler om at finde et fælles farvesprog, fortæller Anita Florisson. Foto: PR.

Kunsten at skabe en god farve foregår ikke kun i laboratoriet med minutiøs dosering af farvepigmenter. Ifølge Anita Florisson, der er specialist i farveudvikling hos Flügger, ligger den virkelige kunst også i dialogen med kunden. Opfattelsen af farver er ukonkret og meget subjektiv, og det kan være svært for møbeldesignere, arkitekter og marketingprofessionelle at formulere præcist hvilken farve de ønsker, at Flügger skal udvikle for dem. Det er i denne proces, at Anita Florisson excellerer med sin visuelle og alternative tilgang.

– Det lyder simpelt, når kunder ønsker en mørkerød farve, men for at pinpointe den præcise farve, kræver det, at jeg kan afkode vores kunder. Jeg kombinerer følelser og sanser i dialogen med kunderne. Hvis de efterspørger et koldere udtryk, svarer jeg måske igen med ’mere citron?’ Det handler om at finde et fælles farvesprog, fortæller Anita Florisson.

Flügger har blandt andet skabt farver til relancering af Wegner-stolemodeller samt udviklet vægfarver, som komplimenterer et udvalg af Eilersens sofakollektioner. Intet er overladt til tilfældighederne i reklamematerialet til disse produkter – heller ikke farven på væggene bag sofaen.

Farver og smag

Anita Florisson er uddannet levnedsmiddeltekniker og kok og har stor erfaring med at udvikle farver og smag til fødevarer i et laboratorie. Det gastronomiske fagsprog bruger hun også i udviklingen af farver hos Flügger.

– Harmonien i en farve minder meget om harmonien i et måltid. En sauce skal have den perfekte balance mellem surt, sødt, salt og bittert. Når grunddelen er på plads, kan jeg bygge ovenpå – uanset om det gælder smagsgivere eller farvenuancer. I praksis skal jeg skabe en farve, der supporterer de omgivelser, hvori den skal bruges, uden at dominere dem, forklarer Anita Florisson.  

I disse år efterspørges i høj grad støvede, mættede og mørke retrofarver, der udtrykker karakter og hjemlighed.

Passion for at skabe

Der findes cirka 43.000 farver i Flüggers eksisterende farvekataloger. Alle tonede farver består af en given base, hvori farven kombineres ud fra 16 forskellige tonepastaer. Mulighederne er med andre ord uendelige. Dette kreative frirum fascinerer Anita Florisson.

– I laboratoriet har vi udstyr, der kan afkode og matche en hvilken som helst farve. I princippet kan alle lære at bruge dette udstyr. For mig er det sjove at skabe noget nyt. Jeg har en passion for den kreative proces, der også gør, at jeg yder dét ekstra for at farven bliver præcis, som kunden ønsker. Den passion kan man ikke lære, mener Anita Florisson.

Hun pointerer, at hun ikke er uddannet arkitekt eller designer, men at hun har en god fornemmelse for æstetik og farvekombinationer. Men det vigtigste redskab i hendes arbejde er evnen til at tale samme farvesprog og afkode både malermesteren, designeren og arkitekten.

Nøgleord

Kontakter

Anita Florisson
Specialist i farveudvikling, Flügger Farver
(+45) 29 69 51 63
anflo@flugger.com

Billeder

Jeg kombinerer følelser og sanser i dialogen med kunderne. Hvis de efterspørger et koldere udtryk, svarer jeg måske igen med ’mere citron?’ Det handler om at finde et fælles farvesprog, fortæller Anita Florisson. Foto: PR.
Jeg kombinerer følelser og sanser i dialogen med kunderne. Hvis de efterspørger et koldere udtryk, svarer jeg måske igen med ’mere citron?’ Det handler om at finde et fælles farvesprog, fortæller Anita Florisson. Foto: PR.
Download

Information om Flügger group A/S

Flügger group A/S
Islevdalvej 151
2610 Rødovre

http://www.flugger.com/

Om Flügger A/S: Flügger producerer og markedsfører et koordineret sortiment indenfor bygningsmaling, træbeskyttelse, tapet og tilbehør til malerfaget i Skandinavien, Island, Polen og Kina. Vores primære målgruppe er den professionelle maler og konsumenter, som foretrækker god håndværkerkvalitet. Se mere info på www.flugger.com

Følg pressemeddelelser fra Flügger group A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Flügger group A/S

World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye