Lær for Livet

Karen Haumann er ny direktør i Lær for Livet

Del
Nuværende vicedirektør i DM - fagforening, Karen Haumann, tiltræder den 1. september 2022 som direktør i Lær for Livet.
Karen Haumann er ny direktør i Lær for Livet
Karen Haumann er ny direktør i Lær for Livet

Karen Haumann skal stå i spidsen for Lær for Livets arbejde med at styrke læring og livsduelighed hos børn og unge i udsatte positioner, så de på sigt kan gennemføre en ungdomsuddannelse og skabe sig et godt liv. Karen Haumann kommer fra en stilling som vicedirektør i DM - fagforening, hvor hun har været i fem år. Tidligere har hun bl.a. været vicedirektør for ARKEN Museum for Moderne Kunst og har flere lederposter i bl.a. Økonomi- og Erhvervsministeriet og konsulentbranchen bag sig.

”Lær for Livet er en unik organisation, der er med til at løse en af vores helt store samfundsudfordringer, nemlig at få flere unge gennem en ungdomsuddannelse. Alle børn og unge skal have mulighed for at lære og udvikle sig, og Lær for Livet spiller her en helt afgørende rolle, som både er en gevinst for det enkelte barn og for samfundet,” udtaler Karen Haumann.

Lær for Livet er ikke et nyt bekendtskab for Karen Haumann, som har været frivillig i Lær for Livet gennem flere år.

”Jeg har som frivillig i Lær for Livet været del af det stærke fællesskab, og nu glæder jeg mig helt utrolig meget til i endnu højere grad at bidrage til det vigtige arbejde. Jeg ser frem til at udvikle og styrke Lær for Livet sammen med de mange dedikerede medarbejdere, sammen med børnene og de unge og ikke mindst sammen med det store netværk af frivillige i hele Danmark,” udtaler den kommende direktør Karen Haumann.

Karen Haumann er uddannet cand.polit. fra Københavns Universitet og har efteruddannet sig indenfor coaching og ledelse.

Lær for Livets bestyrelsesforkvinde, Henriette Christiansen udtaler:

”Det er med meget stor glæde, at vi udnævner Karen Haumann som ny direktør for Lær for Livet. Med Karen får vi en alsidig og yderst kompetent topleder med lang og tværsektoriel erfaring. Karen er et menneske med stærke værdier og en dyb social indignation, hvilket bl.a. har givet sig udtryk i mange års frivilligt arbejde. Med Karen rekrutterer vi ”fra egne rækker”, da hun har været frivillig hos Lær for Livet gennem mange år. Vi ser derfor frem til at få en direktør, der kan sikre, at Lær for Livet vokser på en måde, der er baseret på lige dele forståelse for børnene og de unge og ambitioner på deres vegne, respekt for frivilligheden og udtalt professionalisme,” siger Henriette Christiansen, der er forkvinde for Lær for Livet og direktør i Egmont Fondens Støtte- og Bevillingsadministration.

Inddragelse af de unges stemme

Med i ansættelsesudvalget af Lær for Livets nye direktør sad også 21-årige Zacharia Grønkvist, der som 13-årig blev en del af Lær for Livets seksårige program. I dag læser han til pædagog og deltager som pædagogisk medarbejder på Lær for Livets Learning Camps.

”Min oplevelse af Karen er, at hun har et stort hjerte for området og er meget motiveret for at stå i spidsen for den gode sag,” siger han.

 

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Karen Haumann er ny direktør i Lær for Livet
Karen Haumann er ny direktør i Lær for Livet
Download

Links

Information om Lær for Livet

Lær for Livet
Lær for Livet
Hejrevej 43, 3. sal
2400 København NV

61 15 64 44https://laerforlivet.dk/

Lær for Livet er et langsigtet og helhedsorienteret læringsprogram, der skal styrke børn og unge i udsatte positioner både fagligt og socialt, så de på sigt kan gennemføre en ungdomsuddannelse. Hvert barn er med i Lær for Livet i seks år, hvor de kommer på flere Learning Camps og har tilknyttet en frivillig mentor, som støtter barnet fagligt og socialt et par timer 2-4 gange om måneden. Lær for Livet er finansieret af private fonde og 47 samarbejdskommuner rundt om i landet.

Følg pressemeddelelser fra Lær for Livet

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Lær for Livet

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye