Kåre Skarsholm er ny landsleder i TUBA
I mere end 25 år har TUBA tilbudt specialiseret hjælp til børn og unge fra familier med alkohol- og stofmisbrug og arbejdet for at være deres talerør i samfundet.
Det arbejde skal Kåre Skarsholm nu stå i spidsen for som ny landslander i TUBA, som er en selvstændig organisation under Blå Kors Danmark. Han forlader en stilling som politisk chefkonsulent i Selveje Danmark, hvor han blandt andet har været hovedansvarlig for organisationens politiske interessevaretagelse på social- og sundhedsområdet.
”Jeg ser Kåre som et supergodt match i forhold til netop de kvalifikationer og den profil for landslederen, som TUBA har brug for i fremtiden. Kåre har en god kombination af politisk-strategisk udsyn og tæft, solid ledelseserfaring og klare værdier, som flugter med TUBA’s og Blå Kors’ værdier. Jeg glæder mig til samarbejdet med ham,” siger Christian Bjerre, som er generalsekretær i Blå Kors Danmark og næstformand for TUBA’s bestyrelse.
Kåre Skarsholm har tidligere været blandt andet national institutionschef og sekretariatsleder i Frelsens Hær. Han ser nu frem til at tiltræde stillingen som landsleder i TUBA pr. 1. marts.
”Jeg synes, det er en ære at få lov til at stå i spidsen for en organisation, der hjælper børn og unge videre i livet efter en opvækst præget af misbrug. TUBA leverer en specialiseret indsats på højt niveau. Det skal vi udbygge yderligere og nå ud til de mange børn og unge, der endnu ikke har fået tilbuddet om behandling,” siger Kåre Skarsholm, som blandt andet vil arbejde for at udbrede kendskabet til TUBA’s arbejde og fremtidssikre organisationens økonomi:
”Vi skal have sikret en varig finansiering af TUBA, så vi kan nå ud til alle afkroge af landet. Uanset hvor man bor i Danmark, kan man være vokset op i en familie præget af et usundt forbrug af rusmidler. Det er en rigtig god investering, som gavner både de unge og i høj grad også samfundet,” fortæller han.
Kåre Skarsholm er uddannet cand.theol. fra Københavns Universitet og fagjournalist fra DMJX. Han bor i dag i Hvidovre sammen med sin familie.
Fakta:
TUBA tilbyder gratis terapi og rådgivning til unge, der er børn af alkohol- eller stofmisbrugere.
TUBA tilbyder både gruppeterapi og individuelle samtaler og har desuden onlinerådgivning og afholder mange aftenarrangementer med undervisning eller socialt indhold.
TUBA er en selvstændig organisation under Blå Kors Danmark.
I Danmark sidder der i gennemsnit to børn i hver skoleklasse, der vokser op i hjem med alkoholmisbrug.
Kontakter
Christian BjerreGeneralsekretær i Blå Kors Danmark
Tlf:29 68 96 67cbj@blaakors.dkThomas Røddik KorneliussenChef for kommunikation og CSR i Blå Kors Danmark og TUBA
Tlf:26 20 20 46trk@blaakors.dkBilleder
Information om Blå Kors Danmark
Blå Kors er en social og diakonal hjælpeorganisation, som hjælper udsatte børn, unge og voksne i Danmark.
Følg pressemeddelelser fra Blå Kors Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Blå Kors Danmark
Politikere inviteres indenfor i Den Blå Sociale Café29.10.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Brugere på Den Blå Sociale Café i Hjørring møder lokale byrådskandidater til valgcafé på værestedet den 7. november.
Nyt tilbud til børn fra familier med misbrug åbner i Vejen27.10.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Blå Kors Danmark udvider nu indsatsen Barnets Blå Hus med en ny afdeling i Vejen. Her kan børn i alderen 0-11 år, der vokser op i familier med alkohol- og stofmisbrug, få hjælp og støtte i trygge rammer.
Valgdebat i Herning: Alle stemmer skal høres27.10.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Brugerne på Blå Kors Pensionat og Varmestue i Herning bestemmer, hvad der skal tales om, når lokale politikere mødes til valgdebat tirsdag den 4. november.
Psykiatrien til debat i Skive23.10.2025 08:39:37 CEST | Pressemeddelelse
Værested og lokale foreninger går sammen om fælles valgdebat om psykiatrien den 5. november. Alle er velkommen.
Over 5.000 ansøgninger om julehjælp det første døgn22.10.2025 05:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Det strømmer ind med ansøgninger fra familier, der søger julehjælp, lyder det fra den sociale hjælpeorganisation Blå Kors Danmark.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
