
Kåre Skarsholm er ny landsleder i TUBA
I mere end 25 år har TUBA tilbudt specialiseret hjælp til børn og unge fra familier med alkohol- og stofmisbrug og arbejdet for at være deres talerør i samfundet.
Det arbejde skal Kåre Skarsholm nu stå i spidsen for som ny landslander i TUBA, som er en selvstændig organisation under Blå Kors Danmark. Han forlader en stilling som politisk chefkonsulent i Selveje Danmark, hvor han blandt andet har været hovedansvarlig for organisationens politiske interessevaretagelse på social- og sundhedsområdet.
”Jeg ser Kåre som et supergodt match i forhold til netop de kvalifikationer og den profil for landslederen, som TUBA har brug for i fremtiden. Kåre har en god kombination af politisk-strategisk udsyn og tæft, solid ledelseserfaring og klare værdier, som flugter med TUBA’s og Blå Kors’ værdier. Jeg glæder mig til samarbejdet med ham,” siger Christian Bjerre, som er generalsekretær i Blå Kors Danmark og næstformand for TUBA’s bestyrelse.
Kåre Skarsholm har tidligere været blandt andet national institutionschef og sekretariatsleder i Frelsens Hær. Han ser nu frem til at tiltræde stillingen som landsleder i TUBA pr. 1. marts.
”Jeg synes, det er en ære at få lov til at stå i spidsen for en organisation, der hjælper børn og unge videre i livet efter en opvækst præget af misbrug. TUBA leverer en specialiseret indsats på højt niveau. Det skal vi udbygge yderligere og nå ud til de mange børn og unge, der endnu ikke har fået tilbuddet om behandling,” siger Kåre Skarsholm, som blandt andet vil arbejde for at udbrede kendskabet til TUBA’s arbejde og fremtidssikre organisationens økonomi:
”Vi skal have sikret en varig finansiering af TUBA, så vi kan nå ud til alle afkroge af landet. Uanset hvor man bor i Danmark, kan man være vokset op i en familie præget af et usundt forbrug af rusmidler. Det er en rigtig god investering, som gavner både de unge og i høj grad også samfundet,” fortæller han.
Kåre Skarsholm er uddannet cand.theol. fra Københavns Universitet og fagjournalist fra DMJX. Han bor i dag i Hvidovre sammen med sin familie.
Fakta:
TUBA tilbyder gratis terapi og rådgivning til unge, der er børn af alkohol- eller stofmisbrugere.
TUBA tilbyder både gruppeterapi og individuelle samtaler og har desuden onlinerådgivning og afholder mange aftenarrangementer med undervisning eller socialt indhold.
TUBA er en selvstændig organisation under Blå Kors Danmark.
I Danmark sidder der i gennemsnit to børn i hver skoleklasse, der vokser op i hjem med alkoholmisbrug.
Kontakter
Christian BjerreGeneralsekretær i Blå Kors Danmark
Tlf:29689667cbj@blaakors.dkThomas Røddik KorneliussenChef for kommunikation og CSR i Blå Kors Danmark og TUBA
Tlf:26202046trk@blaakors.dkBilleder
Information om TUBA
TUBA tilbyder hjælp, rådgivning og terapi til unge mellem 14 og 35 år, der er vokset op i hjem med alkohol- eller stofmisbrug. Hjælpen er gratis, og alle ansatte og frivillige har tavshedspligt og er her for at hjælpe børn og unge.
TUBAs arbejde hviler på en solid faglig viden om, hvordan det kan være at vokse op i en familie med misbrugsproblemer, samt hvordan man får det bedre, hvis man har det svært.
TUBA har afdelinger landet over, hvor vi blandt andet tilbyder individuel terapi og gruppeterapi samt mange aftenarrangementer med undervisning eller socialt indhold.
Desuden har TUBA onlinerådgivning og kurser og foredrag til fagpersoner og skoleklasser.
TUBA er en selvstændig organisation ejet af Blå Kors Danmark.
Følg pressemeddelelser fra TUBA
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra TUBA
I TUBA Brøndby er der lige nu ledige pladser og gratis hjælp at hente, hvis du er vokset op i en misbrugsramt familie19.4.2023 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Børn og unge, der er vokset op i familier med misbrugsproblemer, kæmper typisk med problemer afledt af forældres misbrug langt op i livet. Men der er hjælp at hente. Hvis du er mellem 14 og 35 år og bosat i Brøndby Kommune, har du lige nu mulighed for at få hjælp i TUBAs afdeling i kommunen.
Når kunsten hjælper: TUBA modtager kreativ donation fra kunstneren THEZINKER22.3.2023 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
For hvert solgte kunstværk donerer kunstneren THEZINKER USD 1.001 af salgsprisen til en velgørende organisation efter kundens eget valg. I dette tilfælde faldt valget på TUBA Danmark, der yder terapi og rådgivning til unge mellem 14 og 35 år, som er vokset op i hjem med alkohol- eller stofmisbrug.
TUBAs onlinerådgivning: Børn og unge fra misbrugsramte familier har brug for støtte på alle døgnets tidspunkter5.3.2023 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
I 2022 modtog TUBAs onlinerådgivning 890 henvendelser fra børn og unge, hvis opvækst er præget af forældres alkohol- eller stofmisbrug. Her bliver de mødt af engagerede, frivillige rådgivere, der aften efter aften støtter og hjælper dem på vej til en bedre tilværelse.
Organisationen TUBA modtager to millioner i donation fra Hylleholt Husgerningsskole24.11.2022 14:44:51 CET | Pressemeddelelse
TUBA Danmark modtager en donation på to millioner kroner fra Hylleholt Husgerningsskole, der i 2019 måtte lukke på grund af kommunale besparelser. Nu har Hylleholt Husgerningsskole gjort regnskabet op og fordelt overskuddet på knap fire millioner mellem TUBA og kontaktstedet Baglandet.
To julekoncerter til fordel for TUBAs arbejde - Andrea Pellegrini & LiveStrings støtter TUBA14.11.2022 12:00:00 CET | Pressemeddelelse
Man plejer at sige, at julen er børnenes fest, men det er desværre ikke alle børn og unge, der oplever julen som en god eller tryg højtid. Med to julekoncerter støtter Andrea Pellegrini & LiveStrings organisationen TUBAs arbejde med børn og unge, der opvokser i familier med misbrugsproblemer.