Karakterræs i gymnasiet skal stoppes, men det koster

Center for Ungdomsforskning har netop udgivet ”Karakterbogen - Om karakterer, læring og elevstrategier i en præstationskultur” med en række anbefalinger til gymnasierne og til politikerne om at imødegå den stigende præstationskultur.

At der er kommet en ubalance mellem præstationskultur og mestringskultur blandt gymnasieelever, er ikke nyt for sektoren, mener formand for Gymnasieskolernes Lærerforening, Annette Nordstrøm Hansen: ”Det har vi pointeret igennem de senere år, og en del gymnasier har gennemført forsøg med karakterfri klasser mv. Det er derfor godt, at Center for Ungdomsforskning har dokumenteret, hvad sektoren har problematiseret.”

Center for Ungdomsforskning har en række anbefalinger til det politiske niveau og til skolerne. Problemet er bare, at anbefalingerne til det politiske niveau mangler en anbefaling af at få stoppet besparelserne på ungdomsuddannelserne. Center for Ungdomsforskning anbefaler skolerne bl.a. at skabe rammer for en grundig feedback til eleverne, men anerkender samtidig, at en sådan feedback tager tid. Derfor burde det være en anbefaling til politikerne at skabe ressourcer til en grundig feedback til eleverne.

”Vi har de sidste tre år oplevet store besparelser på gymnasieområdet. Det almene gymnasium har siden 2016 sparet 10%, og stort set hele besparelsen er sket ved at spare på lærerkræfterne. Så selv om mange lærere og ledere meget gerne vil have gjort op med præstationskulturen, så eleverne går til undervisningen for at forstå og ikke bare for at bestå, er der ikke ressourcer på skolerne til at løfte opgaven”, siger GL-formanden og fortsætter: ”Den vigtigste anbefaling er derfor at få stoppet det årlige omprioriteringsbidrag, så der bliver tid til at give eleverne en grundig feedback og i øvrigt implementere Center for Ungdomsforsknings øvrige anbefalinger.”