Kaos ved busstoppestederne: Danskerne ved ikke, hvem der har vigepligt
4.5.2022 08:01:40 CEST | Gjensidige | Pressemeddelelse

Ud af bussen og direkte ned på cykelstien, hvor cyklisterne utålmodigt tramper sig frem. Hvem skal holde tilbage for hvem? Hver femte dansker tror fejlagtigt, at det er buspassagererne, der skal holde tilbage for cyklisterne, hvis de stiger direkte ud af bussen og ind på cykelstien. Og det er noget, der skaber problemer, fortæller skadedirektør i Gjensidige, Henrik Sagild.
”Når man kommer ud af en bus og træder direkte ned på cykelstien, skal man kunne forvente, at cyklisterne holder tilbage, så der ikke opstår farlige situationer. Mange af de skader vi ser fra uheld i trafikken, sker fordi parterne er i tvivl om reglerne, hvilket blot viser, hvor vigtigt det er, at vi alle ved, hvordan færdselsloven er udformet. En mulighed kunne eksempelvis være, at der kom tydeligere skiltning ved stoppestederne,” siger Henrik Sagild.
Der findes dog også situationer, hvor det er buspassagererne, der skal holde tilbage for cyklisterne. Det skal de, hvis der er en helle, der adskiller busstoppested og fortov, hvor buspassagererne træder ud på fra bussen.
Store forskelle på landsplan
Kendskabet til reglerne ved busstoppestedet viser sig også at være geografisk betinget. Ser man på landets forskellige regioner, er der nemlig stor forskel på, hvor godt danskerne har styr på reglerne for, hvem der skal holde tilbage ved busstoppestedet.
I hovedstaden har hele 87% styr på, at det er cyklisterne, der skal holde tilbage, hvis buspassagererne træder direkte ud på cykelstien, mens det i region Nordjylland blot er hver anden der ved, hvordan de skal forholde sig på cyklen, når de nærmer sig et busstoppested. Men kendskabet til reglerne kan bunde i store forskelle i den lokale infrastruktur, forklarer Henrik Sagild.
“Der kan være store forskelle på infrastrukturen selv i et lille land som Danmark, og at kendskabet til reglerne i Nordjylland er mindre, kan altså skyldes, at færre personer oplever netop denne situation i deres hverdag. Det ændrer dog ikke på vigtigheden af at holde styr på reglerne, så man ikke er til fare for sig selv og sine medmennesker. Især hvis man kommer lidt rundt i landet, hvor vejene kan se lidt anderledes ud."
Om undersøgelsen
Undersøgelsen er foretaget for af Kantar Gallup for Gjensidige i marts 2022 blandt 1027 repræsentativt udvalgte danskere.
Hvem skal holde tilbage i trafikken i følgende situation: Bussen holder ind ved et stoppested, hvor der er cykelsti. Der er ikke helle mellem vejbane og cykelsti.
|
Cyklist skal holde tilbage for buspassager |
66% |
|
Buspassager skal holde tilbage for cyklist |
23% |
|
Ved ikke |
11% |
Hvem skal holde tilbage i trafikken i følgende situation: Bussen holder ind ved et stoppested, hvor der er cykelsti. Der er helle mellem vejbane og cykelsti
|
Cyklist skal holde tilbage for buspassager |
39% |
|
Buspassager skal holde tilbage for cyklist |
53% |
|
Ved ikke |
9% |
Nøgleord
Kontakter
Søren Moth FrederiksenKommunikationskonsulent
Tlf:41 77 50 18smf@gjensidige.dkBilleder
Information om Gjensidige
Gjensidige er et ledende nordisk skadeforsikringsselskab, som er noteret på Oslo Børs. Vi har ca. 3.800 medarbejdere og tilbyder skadeforsikring i Norge, Danmark, Sverige og Baltikum. I Norge tilbydes også pension og opsparing. Driftsindtægterne var 30 mia. NOK i 2021, mens forvaltningskapitalen udgjorde 130 mia. NOK.
Følg pressemeddelelser fra Gjensidige
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Gjensidige
Hver femte dansker kæmper med søvnproblemer10.3.2026 07:47:00 CET | Pressemeddelelse
Hver femte dansker har brug for hjælp til at få en god nats søvn og det fører til brug af forskellige søvnhjælpemidler. Særligt melatonin er blevet et hit blandt danskerne, hvilket nye tal fra Sundhedsdatastyrrelsen bekræfter.
Gjensidige og Gouda Rejseforsikring udvider rejsedækninger til kunder påvirket af uro i Mellemøsten2.3.2026 11:55:27 CET | Pressemeddelelse
Der er mere hjælp af hente for rejsende i berørte lande i Mellemøsten, som nu får dækket meromkostninger til hotel og forplejning.
Ugentlige maveproblemer: Hver femte kvinde døjer med hård mave26.2.2026 07:35:00 CET | Pressemeddelelse
Forstoppelse og mavesmerter er realiteten for hver femte danske kvinde på ugentlig basis. Det viser en ny undersøgelse foretaget af YouGov for Gjensidige.
Flere tusind boligejere går glip af penge til energiforbedringer24.2.2026 07:49:00 CET | Pressemeddelelse
Kun få boligejere udnytter muligheden for at søge tilskud til energirenovering. For næsten halvdelen af danskerne ved ikke, hvilket energimærke deres bolig har, og det kan stå i vejen for tilskud fra en millionstor pulje.
Tøvejr kan gemme på dyre overraskelser: Tjek din bolig nu20.2.2026 11:33:33 CET | Pressemeddelelse
Når frosten slipper sit tag i Danmark, dukker vinterens rørskader ofte op til overfladen. Gjensidige og erhvervsorganisationen TEKNIQ opfordrer derfor boligejere til at være opmærksomme, før skaderne udvikler sig.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

