Syddansk Universitet

Kan vi redde flere liv ved at lade resistente bakterier leve?

Del

Hver dag dør mennesker af simple betændelser, fordi bakterier ikke længere kan slås ihjel med antibiotika. Så hvad gør vi? Måske vi skulle bruge mindre energi på at slå dem ihjel og mere på ”kun” at gøre dem harmløse, mens de er i kroppen, mener SDU-forsker.

Reagensglas til brug i forskning på Syddansk Universitet.Credit Emil Ryge/SDU.
Reagensglas til brug i forskning på Syddansk Universitet.Credit Emil Ryge/SDU.

Antibiotika-resistens er en tikkende bombe under folkesundheden.

I 2050 vil der - iflg. WHO - være flere mennesker, som dør af infektioner end af kræft. Og det kan vel at mærke være infektioner, som vi i dag betragter som harmløse; infektioner, der opstår i en rift eller et sår - eller måske en blærebetændelse.

Årsagen er, at bakterier er mestre i at tilpasse sig. Når de udsættes for noget, som truer dem på deres eksistens, muterer de til en ny og forbedret udgave af sig selv, der ikke længere kan trues af fx antibiotika. Følgelig er mange sygdomsfremkaldende bakterier i dag antibiotika-resistente.

- Sådan er bakterier. De finder altid en vej! Selvfølgelig opstår der resistens, fordi sådan foregår evolutionen, så det er ikke overraskende, siger professor Birgitte Kallipolitis, der forsker i sygdomsfremkaldende bakterier på Institut for Biokemi og Molekylær Biologi på SDU.

Fedtsyre er særligt interessant

Og netop derfor tænker hun, i lighed med andre forskere over hele verden, at det er på høje tid at finde nye måder at bekæmpe eller uskadeliggøre de evigt muterende bakterier på.

Selv har hun og hendes forskningsgruppe i en årrække været optaget af en særlig type fedtsyre, som har vist sig at være interessant i denne sammenhæng. Forskerne bruger listeria som bakteriemodel til at teste fedtsyrernes effekt på. Andre steder i verden tester kolleger på for eksempel salmonella- og kolera-bakterien.

Den særlige fedtsyre er ikke kun interessant, fordi den kan dræbe listeriabakterierne i Kallipolitis’ laboratorium, men også fordi den kan slukke for deres evne til at inficere og sprede sig.

Forskernes forsøg har vist, at fedtsyren har en antimikrobiel effekt, altså at den kan slå listeriabakterier ihjel. Umiddelbart lyder det jo godt, men så er der lige det med mutationerne; det får bare bakterierne til at mutere til en ny version af sig selv, der kan blive resistente.

Her er det så, at fedtsyren har vist sig at have et ekstra es i ærmet, der kan få bugt med selv resistente listeriabakterier: Fedtsyren kan nemlig gøre de resistente bakterier uskadelige, så der slet ikke opstår en infektion.

- Dermed er den resistente bakterie ikke længere en bakterie, som vi må forsøge at dræbe – i stedet forhindrer vi den i at sprede sig og gøre os syge, forklarer Birgitte Kallipolitis.

Kan ikke sprede sig

Dette at gøre en sygdomsbærende bakterie ude af stand til at sprede sig eller gøre os syge, kaldes af forskerne for at slukke for dens virulens.

Når man slukker for en bakteries virulens, forhindrer man den i at producere proteiner som adhesiner og invasiner, som bakterien skal bruge til at sætte sig fast på en celle, så den kan trænge ind i cellen.

- Hvis en listeriabakterie ikke kan trænge ind i en celle og derefter komme fra en celle til en anden, kan den ikke sprede sig, og så opstår der ikke sygdom, forklarer Birgitte Kallipolitis.

God til forebyggelse

Listeria-bakterierne i Kallipolitis´s forsøg er kun ufarlige, så længe der er slukket for deres virulens. Når de ikke længere udsættes for de fedtsyrer, der slukker for deres virulens, genvinder de evnen til at sprede sig.

- Men det kan være dét, der lader en patient klare sig igennem en infektion, og antivirulent medicin eller kosttilskud kunne være godt til forebyggelse af infektioner, især hos ældre og svage, siger Birgitte Kallipolitis.

De fedtsyrer, som hun og hendes kolleger arbejder med, er såkaldte mellemlange og lange frie fedtsyrer.

Nødder, frø og mælk

- Vi har særligt studeret de frie fedtsyrer palmitolsyre og laurinsyre, som findes i fx nødder, frø, planter og mælk. De har i vores forsøg vist sig at have en antivirulent effekt, siger hun.

Kallipolitis påpeger, at man ikke kan spise sig til en antivirulent effekt ved fx at spise nødder og frø, der indeholder palmitolsyre og laurinsyre.

Fedtsyrerne skal være på den frie form, og det er de generelt ikke i fødevarer. Man kan godt købe frie fedtsyrer som kosttilskud, men man skal være opmærksom på, at de fleste kosttilskud med fedtsyrer indeholder låste fedtsyrer.

- Og vi ved heller ikke endnu, om man overhovedet kan opnå effekten ved at indtage frie fedtsyrer. Måske bliver de omsat, inden de når det sted i tarmsystemet, hvor bakterierne skal bekæmpes. Måske får vi brug for nogle farmaceuter eller kemikere til at finde en måde at transportere fedtsyrerne derhen, hvor de skal uskadeliggøre bakterierne, forklarer hun.

Et særligt kosttilskud eller en tablet, der med sit indhold af frie fedtsyrer kan forebygge betændelse, er altså ikke lige om hjørnet, understreger hun. Først skal der foretages en lang række tests.

- Næste skridt bliver at teste den antivirulente effekt, vi har opdaget, i et laboratoriesystem, der minder om menneskets tarmsystem. Det gør vi ved at tilsætte listeria-bakterier og se, om fedtsyrerne kan gøre dem avirulente, altså harmløse. Virker det, går det videre til museforsøg, og til sidst kan det forhåbentligt benyttes forebyggende hos mennesker.

Kort om den videnskabelige artikel:

Birgitte Kallipolitis og hendes forskningsgruppe forsker i bakteriebekæmpelse og bruger ofte listeria som bakteriemodel. De nye resultater, som der fortælles om her, er videnskabeligt beskrevet og publiceret i to artikler i det videnskabelige tidsskrift Frontiers In Microbiology: 

Kontakter

Professor og forskningsleder, Institut for Biokemi og Molekylærbiologi, Birgitte Kallipolitis.

Telefon 65502372. E-mail bhk@bmb.sdu.dk.

https://portal.findresearcher.sdu.dk/da/persons/birgitte-haahr-kallipolitis

Billeder

Reagensglas til brug i forskning på Syddansk Universitet.Credit Emil Ryge/SDU.
Reagensglas til brug i forskning på Syddansk Universitet.Credit Emil Ryge/SDU.
Download

Information om Syddansk Universitet

Syddansk Universitet
Syddansk Universitet
Campusvej 55
5230 Odense M

https://www.sdu.dk/

Følg pressemeddelelser fra Syddansk Universitet

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Syddansk Universitet

Denmark writes world history: Drone from university charges the battery directly on high voltage line10.6.2022 11:03:22 CEST | Press release

Watch the video below: A specially designed drone from the drone center at the University of Southern Denmark has for the first time ever connected directly to a high-voltage line with 150 kV in a test in the city of Odense. This allows drones to autonomously inspect and work directly on the lines in the 7000 km Danish network, as part of the green transition.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum