Kan vi forudsige, om du får skøre knogler senere i livet?

Budgettet til forskningsprojektet er på mere end otte millioner kroner, og med støtte fra blandt andet det amerikanske National Institutes of Health (NIH) er ambitionerne høje.

Forskningsleder og lektor Kent Søe fra Patologisk Forskningsenhed på SDU og Afdeling for Klinisk Patologi på OUH skal stå for en række forsøg, der skal udføres i Odense.

Projektet er et godt eksempel på, hvad der kan komme ud af deltagelse i en international konference. Det var netop på en konference i 2019, at projektidéen blev støbt. Her mødtes Kent Søe ved lidt af en tilfældighed med adjunkt Megan Weivoda fra University of Michigan, og to forskellige projektidéer blev samlet til én.

- Vi er umådeligt glade for den gavmilde bevilling fra NIH og glæder os til at komme i gang med projektet, siger Kent Søe.

Odense kan noget særligt

Post.doc Neha Sharma og laborant Jacob Bastholm Olesen kommer til at stå for at udføre de komplicerede forsøg i laboratoriet på SDU.

- Det er netop fordi vi kan noget specielt her i Odense, at NIH har vurderet, at det ikke kan udføres af forskere i USA og derfor har sendt forskningsmidlerne til os. Denne tillid vil vi gøre vores yderste for at leve op til. Lige nu er vi i fuld gang med alle de vigtige forberedelser så vi kan starte med at rekruttere de første patienter i september måned.

I Danmark vil projektet bl.a. foregå i samarbejde med afdelingerne for Endokrinologi, Immunologi og Ortopædkirurgi på OUH.

Håbet er mere fokuseret behandling

- Projektet er en fælles indsats mellem os i Odense og Megan Weivodas gruppe i USA. Sammen håber vi at kunne finde en ny måde at forudsige, hvem der får skøre knogler senere i livet og særligt hvem, der har den største risiko for invaliderende knoglebrud. Hvis vi lykkes med den ambition, så vil vi kunne fokusere behandlingen af knogleskørhed på de patienter, der har størst gavn af den - noget som er vanskeligt i dag, fortæller Kent Søe.

Alene i Danmark skønnes der at være omkring 500.000 personer over 50 år, der har knogleskørhed (osteoporose), de fleste uden at vide det. Knogleskørhed er noget som både mænd og kvinder kan få, men risikoen er størst for kvinder.

Knogleskørhed øger markant risikoen for, at man brækker f.eks. hoften eller ryghvirvlerne. Det er vigtigt at forebygge sådanne knoglebrud, da det nedsætter livskvaliteten og overlevelsen.

Skøre knogler skyldes ubalance mellem celler

I kroppen holdes knoglen sund ved, at celler kaldet osteoklaster nedbryder den gamle knogle, mens osteoblaster opbygger knoglen igen. Under normale omstændigheder er der en balance mellem nedbrydning og opbygning. Men for eksempel når kvinder bliver ældre og kommer i overgangsalderen, bliver osteoklasterne mere aktive og osteoblasterne langsommere. Det fører til at knoglerne bliver tyndere og dermed svagere.

- Vi vil undersøge, om de knoglenedbrydende celler, osteoklaster, opfører sig forskelligt hos de personer, der udvikler knogleskørhed relativt tidligt, i forhold til dem der ikke gør. Måske gør osteoklasternes ændrede adfærd, at der ikke dannes nok ny knogle.

DNA, blod og knogler undersøges også

Forskerne vil desuden undersøge, om et ”fingeraftryk” i arvematerialet (DNA) kan forudsige, om man er i risiko for at udvikle knogleskørhed tidligt eller ikke. Hvis det er muligt, vil fremtidige patienter kunne behandles forebyggende, så invaliderende knoglebrud kan forhindres.

- Når vi sammenligner resultaterne fra de forskellige undersøgelser, vil vi kunne se, hvordan osteoklaster opfører sig i laboratoriet, og om de er ”gode” eller ”dårlige” til at ”snakke” med knogledannende osteoblaster.

Ved at se på blandt andet markører i blodet og knogleskanninger, vil det vise sig, om det også afspejler det, der foregår i kroppen. Ved at se på resultaterne fra ”fingeraftrykkene” i arvematerialet (DNAet) vil vi se om fingertrykket kunne have forudset både resultaterne i laboratoriet og de kliniske resultater.

- Skulle det lykkes for os at opnå gode resultater, så vil vores forsøg kunne gøre det muligt, at man benytter ”fingeraftrykket” i DNA’et i vurderingen af, om en person er i risiko for at udvikle svær knogleskørhed. Det ville kunne betyde, at man bedre kan forebygge knoglebrud end man kan i dag, mener Kent Søe.

Fakta

• Undersøgelsen vil løbe over de næste 4-5 år. Rekrutteringen vil finde sted i september/oktober 2021. 
• Donorer vil blive indkaldt på tværs af 3 store afdelinger på Odense Universitetshospital (OUH). 
• Lederen af de respektive afdelinger vil sammen med de respektive projektsygeplejersker undersøge donorerne og vurdere deres deltagelse i den kliniske undersøgelse. 
• Donorer udvælges til at deltage i forsøget på baggrund af alder og om de har svær osteoporose eller ej. Derudover skal de også udfylde et spørgeskema for at deltage i undersøgelsen. 
• Hver gruppe har separate inklusions- og eksklusionskriterier. Donorer udelukkes på grund af eventuelle forstyrrende sygdomme eller medicin, som de måtte være på, og som kan forstyrre analysen. 
• I alt 150 donorer forventes at deltage i den kliniske undersøgelse, der strækker sig over 4 år. 
• Afdelingen for klinisk immunologi og biokemi på Sygehus Lillebælt vil hjælpe med at måle knoglebiomarkører. 
• Institut for Folkesundhed på Syddansk Universitet vil hjælpe med den statistiske analyse af data i denne undersøgelse. 
• Forskningen er støttet af National Institute Of Arthritis And Musculosceletal And Skin Diseases of the National Institutes of Health under tildelingsnummer R01AR077538. Indholdet i omtalen er udelukkende forfatterens ansvar og repræsenterer ikke nødvendigvis de officielle synspunkter fra National Institutes of Health.