Kan man overhovedet stole på BNP?

Ifølge Danmarks Statistik voksede det danske bruttonationalprodukt ganske pænt med 0,7 procent fra 2. til 3. kvartal. Samlet for årets første tre kvartaler er der imidlertid tale om en sløj vækst i forhold til sidste år på kun 0,4 procent. Men man kan ikke længere bruge BNP-tallene alene til at beskrive, hvordan det går med økonomien.

- Vi befinder os i et solidt opsving med privatforbrug og boliginvesteringer som vækstmotorer. Men meget tyder på, at toppen er ved at være nået, siger Dansk Byggeris cheføkonom Bo Sandberg.

Der er stor usikkerhed på den internationale scene. Både handelskrig og Brexit skaber usikkerhed, og væksten i verdenshandelen er aftagende. Det rammer uundgåeligt en lille åben økonomi som den danske.

- Selve BNP-væksten i år ser i første omgang ud til at blive moderat, omkring én procent. Dels er der noget teknik omkring et stort salg af patenter, der driller - og så har vi nok heller ikke set den sidste opjustering af BNP fra Danmarks Statistik, siger Bo Sandberg.

Arbejdsmarkedet er solstrålen!
Som supplement til BNP er det ifølge Dansk Byggeri vigtigt at inddrage de månedlige nøgletal fra arbejdsmarkedet, når man skal bedømme tilstanden i dansk økonomi.

- Den månedlige lønmodtagerbeskæftigelse har overtaget rollen som det vigtigste nøgletal i Danmark. Beskæftigelsen fortæller nemlig meget om samfundsøkonomiens dagsform. Og så er det et nøgletal, der overhovedet ikke er behæftet med usikkerhed, fordi vi lever i så gennemregistret et samfund, at det er meget få aktiviteter på arbejdsmarkedet, der undslipper e-indkomstregistrets tusind øjne, forklarer Bo Sandberg.

Samtidig med de nye BNP-tal har Danmarks Statistik også offentliggjort ledighedstal for oktober. Her faldt bruttoledigheden marginalt med 200 fuldtidspersoner fra 106.600 til 106.400, og det er ifølge Dansk Byggeri faktisk godt nyt, at ledigheden ligger ret fladt.

- Ledigheden ligger stabilt på 3,9 procent. Og i den kendsgerning gemmer sig måske den allerbedste nyhed for dansk økonomi. For når der måned for måned kan sættes beskæftigelsesrekorder uden at ledigheden falder særlig meget, så skyldes det, at arbejdsstyrken vokser lige så meget som beskæftigelsen. Og det rummer mulighed for, at opsvinget kan få nogle flere kilometer i benene end ellers, siger cheføkonomen.

- Men før eller siden løber vi tør for arbejdskraft. Det er derfor, solskinsvejret i dansk økonomi skal bruges til at finde reformværkstøjskassen frem igen. Om ikke før, så i hvert fald hurtigst muligt efter folketingsvalget, siger Bo Sandberg, Dansk Byggeris cheføkonom.