Kan man også blive psykisk syg af coronavirus?
26.3.2020 09:53:55 CET | Aarhus Universitet: Health | Pressemeddelelse

Hjemmearbejde, isolation og apokalyptiske billeder af gudsforladte gader med lukkede butikker er surrealistisk for os alle. Men for mennesker, der i forvejen lider af psykiske sygdomme som angst, OCD, depression og skizofreni, kan en hverdag med coronavirus være ekstra foruroligende. For sårbare mennesker, der endnu ikke har udviklet psykisk sygdom, kan den ekstreme situation formentlig være en direkte sygdoms-trigger.
Så meget – men heller ikke mere – står i udgangspunktet klart for professor Søren Dinesen Østergaard, der netop har modtaget en hastebevilling på 1.050.000 kroner fra Novo Nordisk Fonden til forskningsprojektet Mental Health Consequences of the COVID-19 Pandemic.
Pengene skal bruges til at kortlægge omfanget af psykisk sygdom relateret til COVID-19-pandemien, og det skal gå stærkt, forklarer Søren Dinesen Østergaard, der er ansat på både Institut for Klinisk Medicin og ved Aarhus Universitetshospital, Psykiatrien. Han regner med at have de første forskningsresultater parat allerede i løbet af nogle uger og peger på, at den opsamlede viden vil falde på et tørt sted.
”Det er forventeligt, at pandemien påvirker personer, som lever med eller er i risiko for at udvikle psykisk sygdom og det er også den fornemmelse mine kolleger i psykiatrien sidder med på baggrund af sporadiske kliniske observationer. Men der mangler konkret viden om omfanget baseret på et stort datamateriale – og det har vi ambitioner om at levere,” siger Søren Dinesen Østergaard.
Konsekvenser i to tempi
Aktuelt er der et stort fokus på at behandle og reducere smitte med infektionssygdommen COVID-19, der forårsages af coronavirus, men Søren Østergaard Dinesen frygter, at de indirekte psykiske konsekvenser kan blive mindst lige så alvorlige som de rent fysiske. Måske endda værre.
”Jeg tror, vi kommer til at opleve konsekvenserne i to tempi. Først en akut forværring hos folk, der i forvejen lever med psykisk sygdom og dernæst en form for ’post-coronareaktion’, hvor vi ser en kæde af afledte effekter, som rammer befolkningen bredere. Vi kommer til at se reaktioner på mistede jobs, dårlig økonomi, afbrudt skolegang, familier under pres, vold i hjemmet, selvmedicinering med alkohol og stoffer, nedsat motion og ja… fortsæt selv listen,” siger Søren Dinesen Østergaard.
Akut og post-corona
Baseret på ovenstående teori vil Søren Dinesen Østergaard og hans forskningsgruppe gennemføre to studier. Først vil de fokusere på den akutte fase og undersøge, om mennesker med kontakt til psykiatrien oplever forværring af deres symptomer pga. de mange ændringer i samfundet og frygten for coronavirus. Den del af undersøgelsen baserer sig på analyse af patientjournaler fra de psykiatriske hospitaler i Region Midtjylland.
Efterfølgende - når pandemien er overstået - vil forskerne på baggrund af data fra de danske sundhedsregistre undersøge antallet af nye tilfælde af psykisk sygdom før, under og efter epidemien. Her er hypotesen, at man vil kunne se en post-coronareaktion, når selve infektionssygdommen er klinget af.
Nøgleord
Kontakter
Professor Søren Dinesen Østergaard
Institut for Klinisk Medicin ved Aarhus Universitet
Afdeling for Depression og Angst, AUH - Psykiatrien
Mail: SOEOES@rm.dk
Mobil: 61 28 27 53
Billeder

Information om Aarhus Universitet: Health
Health er det sundhedsvidenskabelige fakultet på Aarhus Universitet, hvis hovedopgaver er forskning og uddannelse.
Fakultetet udbyder en lang række sundhedsuddannelser, bl.a. læge, tandlæge, idræt og folkesundhedsvidenskab.
Health består af fem institutter, ca. 4.400 studerende, 1.500 ansatte og 600 ph.d.-studerende.
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Health
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Health
Ny professor vil bringe avanceret MR-teknologi fra forskning til klinik10.9.2026 10:28:21 CEST | Pressemeddelelse
Jan Ardenkjær-Larsen er ny professor i hyperpolariseret MR på Institut for Klinisk Medicin på Aarhus Universitet. Den særlige scanningsmetode kan vise forandringer i kroppens stofskifte og give ny viden om sygdom og behandling.
Ny EU-bevilling skal afdække sammenhængen mellem nyrer og hjerne10.9.2026 10:26:24 CEST | Pressemeddelelse
Lektor Eugenio Gutiérrez-Jiménez fra Institut for Biomedicin på Aarhus Universitet er en del af forskningsprojektet MOMENTUM, som modtager en Horizon Europe-bevilling på godt 45 mio. kr. Projektet undersøger sammenhængen mellem kronisk nyresygdom og kognitive problemer.
Kandidatstuderende får rejselegat til forskning i bidmærker31.8.2026 10:46:51 CEST | Pressemeddelelse
Signe Klitgaard Bitsch er kandidatstuderende i odontologi og forskningsårsstuderende på Institut for Retsmedicin på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet. Hun modtager Dronning Margrethe II’s rejselegat i forbindelse med Aarhus Universitets årsfest i september.
Ny professor: Kan hjernen finde nye veje efter en skade?26.8.2026 10:57:42 CEST | Pressemeddelelse
Morten Storm Overgaard er ny professor i kognitiv neurovidenskab på Aarhus Universitets Institut for Klinisk Medicin. Han forsker i bevidsthed, perception og i, hvordan hjernen kan genvinde tabte funktioner efter en hjerneskade.
Ny klinisk professor vil gøre strålebehandling mere præcis og skånsom26.8.2026 09:49:13 CEST | Pressemeddelelse
Camilla Kronborg tiltræder den 1. september 2026 som klinisk professor i onkologi på Aarhus Universitets Institut for Klinisk Medicin. Her forsker hun i, hvordan mere målrettet strålebehandling kan give patienter færre senfølger.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
