Kan du se fremtiden?
14.12.2020 07:00:00 CET | Region Sjælland | Pressemeddelelse
Øjenafdelingen på Sjællands Universitetshospital skal undersøge, om motion kan redde synet hos borgere med den sene tørre form for øjensygdommen AMD, aldersbetinget makula degeneration, som rammer cirka 20 procent af alle borgere over 60 år. Sygdommen kan ikke kureres, så man bliver i sidste ende så medtaget, at man ikke kan læse og genkende ansigter.
- Jeg håber meget, at motion kan have en positiv effekt på AMD og bremse udviklingen af sygdommen. Hvis det er rigtigt, vil det have stor indflydelse på livet for de mange, der lider af sygdommen, siger Torben Lykke Sørensen, professor på Øjenafdelingen på Sjællands Universitetshospital.
Deltagerne i projektet skal motionere i hold tre gange om ugen i et år. Det er det første projekt, som forsøger at behandle sygdommen med en tilgang, der ikke kun ser på øjet, men som inddrager hele kroppen samt de ældres psykiske velvære i jagten på en behandling.
- Det er banebrydende, hvis motion kan forsinke eller helt stoppe synsnedsættelsen. Danmark og Sverige vil blive foregangslande i behandlingen af denne meget udbredte øjensygdom, hvis det lykkes, siger Egon Bo, regionsrådsmedlem i Region Sjælland og medlem af styringsudvalget i Interreg ØKS.
Fysisk aktivitet og forskningsmuskler
Projektet vil også undersøge, hvilken betydning fysisk aktivitet har for deltagernes sundhed, livskvalitet og sociale fællesskab. Det vil man gøre ved at have stort fokus på brugerinddragelse og ved interviews med borgerne for at finde ud af, hvad det betyder for dem at leve med AMD, og hvilken forskel fysisk aktivitet gør.
- Den her bevilling på 8,1 millioner kroner understreger den store viden og forskningstradition, der er inden for AMD på Sjællands Universitetshospital, og håbet er, at projektet vil positionere os endnu stærkere både nationalt og internationalt, siger Niels Würgler Hansen, direktør på Sjællands Universitetshospital.
Projektet ”Kan du se fremtiden?” er et samarbejde mellem Øjenafdelingen og Forskningsprojekter og Klinisk optimering på Sjællands Universitetshospital, Institut for Sportsmedicin på Københavns Universitet, Hälsa och samhälle på Malmö Universitet og Högskolan i Halmstad.
FAKTA
Projektet har modtaget 8,1 millioner kroner fra Interreg ØKS og løber fra januar 2021 til oktober 2022.
EU’s Interreg program for Øresund-Kattegat-Skagerrak giver støtte til projekter mellem danskere, svenskere og nordmænd, som samarbejder om at løse fælles problemstillinger.
Kontakter
Torben Lykke Sørensen, professor på Øjenafdelingen på Sjællands Universitetshospital, 26 62 01 22
Egon Bo, regionsrådsmedlem i Region Sjælland og medlem af styringsudvalget i Interreg ØKS, 21 56 25 81
Niels Würgler Hansen, direktør på Sjællands Universitetshospital, 25 27 56 41
Information om Region Sjælland
Følg pressemeddelelser fra Region Sjælland
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Region Sjælland
Region Sjælland investerer 10 millioner i fremtidens uddannelser13.10.2026 10:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Fire uddannelsesprojekter får tilsammen 10 mio. kr. fra Region Sjælland. Projekterne skal udvikle nye undervisningsformer, skabe bedre overgange mellem uddannelser og bidrage til, at unge og voksne fortsat har adgang til relevante uddannelsestilbud.
26 patienter er flyttet ind på det nye Sjællands Universitetshospital4.10.2026 12:35:06 CEST | Pressemeddelelse
Efterårets store flyttedag på Sjællands Universitetshospital er veloverstået. I løbet af søndagen er i alt 26 indlagte kræftpatienter flyttet ind på de nye, moderne enestuer i Køge.
Nu starter efterårets vaccination mod influenza og covid-191.10.2026 06:01:00 CEST | Pressemeddelelse
Fra i dag kan udvalgte grupper af borgere blive vaccineret mod covid-19 og influenza. I Region Sjælland er der vaccinationssteder i alle 17 kommuner, så borgerne nemt kan blive vaccineret tæt på deres bopæl.
Nyt, specialiseret tilbud til børn og unge med funktionelle lidelser28.9.2026 15:02:38 CEST | Pressemeddelelse
Børn og unge med funktionelle lidelser kan fremover få specialiseret hjælp på Holbæk Sygehus.
Særlig indsats sikrer 91 læger og 47 sygeplejersker til Region Sjællands hospitaler17.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En målrettet indsats for at rekruttere flere læger og sygeplejersker har givet gode resultater på Region Sjællands hospitaler. De nye medarbejdere skal styrke de faglige miljøer, mindske behovet for dyre vikarløsninger og give patienterne bedre mulighed for at få behandling tættere på hjemmet. Indsatserne bliver nu ført videre i Region Østdanmark.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
