Ishøj Kommune

Kan du lære at blive lykkelig?

Del
Forfatter og foredragsholder Thomas Milsted besøger Ishøj Bibliotek onsdag den 28. februar og fortæller om lykke, robusthed og positiv psykologi


Thomas Milsted er kendt for bøger som blandt andet ”Lykke – er der en vej til det gode liv?” og ”Trivsel – en guide til motivation og arbejdsglæde”, og nu kommer han til Ishøj Bibliotek for at gøre dig klogere på lykke. Hvad er lykke egentlig, og hvordan kan du blive det?

Milsted vil komme ind på lykkeforskning og ikke mindst dens overraskende resultater i forhold til, hvad vi forbinder med lykke, og hvad der rent faktisk gør os lykkelige.

Er det okay at jagte lykken?

Kan vi overhovedet, som et af verdens rigeste lande, tillade os at jage lykken, når mange millioner mennesker verden over lider og dør af sult, tørst og mangel på medicinsk behandling? Kan vi overhovedet tillade os at klage og være utilfredse, når alt for mange mennesker oplever krig og ødelæggelser, og når kvinder og børn hver dag bliver mishandlet og udsat for krænkelser og uretfærdigheder? Er vores higen efter lykke blot et udtryk for forkælelse af dimensioner?

Måske. Men det ændrer ikke på det faktum, at uanset hvordan vi har det, vil vi altid gerne have det bedre. Og forkælelse – ja, måske er vi forkælede. Men måske er vores jagt på lykken også et udtryk for, at vi i vores del af verden ikke er så lykkelige endda, når det kommer til stykket.

Lykkelige mennesker har en række fællestræk som dels viser, at vi alle sammen har forudsætningen for at blive lykkelige og dels viser at det at blive lykkelig er noget, der kan læres.

Gratis at deltage

Arrangementet finder sted onsdag den 28. februar kl. 19-21, og det er gratis at deltage. Tilmeld dig via mail på salonen@ishoj.dk. Skriv i mailen, hvor mange I kommer.

Kontakter

Gitte Sørensen, kulturudviklingskonsulent i Ishøj Bibliotek, email: zgs@ishoj.dk
Marianne Träff, bibliotekar i Ishøj Bibliotek, email: 39575@ishoj.dk

Billeder

Information om Ishøj Kommune

Ishøj Kommune
Ishøj Kommune
Ishøj Store Torv 20
2635 Ishøj

43 57 75 75http://www.ishoj.dk

Følg pressemeddelelser fra Ishøj Kommune

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Ishøj Kommune

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye