Kamstrup scorer DI Prisen 2022
27.9.2022 18:26:02 CEST | DI - Dansk Industri | Pressemeddelelse

Kamstrup fik overrakt DI Prisen af Kronprinsesse Mary ved DI's topmøde. Fra venstre Ole Pjengaard, produktchef i Kamstrup, Sune Dupont, udviklingsingeniør i Kamstrup, senior vice president i Kamstrup Mads Sckerl, kronprinsesse Mary, adm. dir. i DI Lars Sandahæ Sørensen og ny DI-formand Klaus Holse
De seneste år har verden – og Danmark - været udsat for flere kriser, herunder klimakrisen, som er mere aktuel end nogensinde. Derfor sætter DI med DI Prisen 2022 særligt fokus på klimatiltag, hvor dansk erhvervsliv har nogle unikke styrker, som kommer Danmark og verden til gode. DI Prisen overrækkes i år til en virksomhed, der har ”udviklet produkter eller services, som gør Danmark til et teknologisk klimaforegangsland”.
- Når virksomheder lykkes med at skabe forandringer, skal de have evner og vilje. Men helt centralt i enhver transformation står mod. De tre virksomheder, der er nomineret til DI Prisen 2022 har alle demonstreret, at de har det. At de har både evnerne, viljen og modet til at satse og udvikle et produkt eller en løsning, der gør Danmark til et klima-foregangsland og bidrager til at fremme den grønne omstilling. Men kun én virksomhed kan få prisen og æren, sagde H.K.H. Kronprinsessen inden hun overrakte prisen til Kamstrup A/S.
Kamstrup var nomineret til DI Prisen for at have udviklet en måde at overvåge vandledninger under jorden, der ved hjælp af akustisk og intelligent måling kan identificere lækager.
- Jeg er utrolig glad for prisen. Vores løsning er en akustisk lækagesøgningsfunktion, der er integreret ind i vandmåleren og kombineret med et analysesoftware, der gør, at man kan spore lækager i vandledninger. Vi ser nu, at vores teknologi hjælper vores kunder med at finde lækager – og specielt lækager, som ellers ikke ville være fundet. På den måde sparer de en masse energi og vand, siger senior vice president i Kamstrup, Mads Sckerl.
Ekspertkomitéen har nomineret Kamstrup, for de med deres løsning kan reducere store mængder vandspild og kan sikre, at flere får adgang til vand, som mange steder er en knap ressource. Derudover er der et stort eksportpotentiale i løsningen.
- Resultaterne af overvågningssystemet har langt overgået vores forventninger. Vi ser en teknologi som en vigtig brik i at nedbringe energiforbrug, nedbringe vandspild og understøtte den grønne omstilling, siger Mads Sckerl.
De to andre nominerede virksomheder til DI Prisen var Stykka A/S for udviklingen af en digital løsning, der gør det muligt at producere cirkulære køkkener til byggebranchen og Topsoe A/S for deres Power-to-X teknologi, der kan omdanne energi fra sol og vind til flydende brændstof med minimal udledning af drivhusgasser.
Ekspertkomiteen, som har valgt vinderen, kan ses her: DI Prisen 2022 - Dansk Industri
Følg os på:
Kontakter
Pressekoordinator Lars Bøgeskov, 22363138
Billeder
Information om DI - Dansk Industri
Vi arbejder for et åbent og velstående samfund i vækst og balance. Med det udgangspunkt skal Danmark være verdens mest attraktive land for virksomheder at arbejde i og ud fra. Når virksomheder i Danmark vinder, vinder hele Danmark.
DI hjælper hver dag virksomheder i Danmark med at vinde. Vi hjælper på udenlandske markeder, ved politiske forbedringer og med service og kompetencer, der øger konkurrenceevnen i hver enkelt medlemsvirksomhed.
Følg pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
DI: Grøn aftale har flere lyspunkter men biogas skal ikke betale gildet14.11.2026 11:15:00 CET | Pressemeddelelse
Ny politisk aftale rummer mange fine grønne initiativer og hjælp til familier, men biogas er fortsat en afgørende forudsætning for industriens grønne omstilling, mener DI.
DI og vietnamesisk partner vinder klimapris ved COP 31 for ny grøn erhvervsuddannelse13.11.2026 13:03:03 CET | Pressemeddelelse
Dansk Industri og Vietnam Chamber of Industry (VCCI) har vundet SB COP Awards i kategorien ”Human and Social Development” ved COP31 i Antalya. Prisen anerkender parternes udvikling af et forløb, som Vietnams regering netop har gjort tilgængeligt for alle landets erhvervsuddannelser. Uddannelsen skal ruste vietnamesiske medarbejdere og virksomheder til grøn omstilling.
DI: Historisk skattelettelse er en investering i Danmarks fremtid12.11.2026 11:34:05 CET | Pressemeddelelse
Tre procentpoint betyder alverden. Når selskabsskatten sænkes for første gang i et årti – fra 22 til 19 procent, får virksomhederne bedre muligheder for at investere i nye maskiner, teknologi og arbejdspladser, hvilket skaber et markant løft af dansk konkurrencekraft.
DI: Skatteaftale giver ro om afgiften på elbiler11.11.2026 21:36:45 CET | Pressemeddelelse
Den planlagte stigning i registreringsafgiften på elbiler bliver udskudt. Det er rigtig godt nyt for den grønne omstilling, lyder det fra Dansk Industri (DI).
Danmark er i den digitale verdenselite, men halter gevaldigt efter på AI-investeringer11.11.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Danmark ligger nummer fire på IMDs årlige internationale rangering af digital konkurrenceevne. Men vi er ikke gode nok til at investere i fremtidens teknologi. DI efterspørger et langt stærkere fokus på investeringer i forskning og kritiske digitale teknologier.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


