Kampvalg om den ene ledige plads i fællesantennens brugerråd

De to kandidater er Diana Hemdrup og Christian Knudsen.
Kandidaterne til den ledige plads repræsenterer den gruppe af fællesantennens medlemmer, der indtil nu ikke har haft mulighed for at blive repræsenteret i fællesantennens brugerråd, fordi de ikke er medlem af en boligforening eller lign.
Indtil nu har medlemmerne af Ishøj Fællesantennes brugerråd udelukkende været udpeget af bestyrelserne i de boligselskaber, andelsforeninger, ejerlejlighedsforeninger, grundejerforeninger og bylaug, der er medlem af fællesantennen.
Det er brugerrådet, som har opfordret Ishøj Byråd til at give brugerne udenfor et boligfællesskab en mere direkte stemme i rådet, og denne opfordring har byrådet valgt at følge.
Hvem kan stemme?
Du har mulighed for at stemme til dette valg af medlem til brugerrådet, hvis du er medlem af Ishøj Fællesantenne og ikke bor i et boligselskab, en andelsbolig, en ejerlejlighed eller er medlem af en grundejerforening eller et bylaug.
Hvordan stemmer man?
Valget foregår ved personligt fremmøde på Ishøj Rådhus, 3. etage (Center for Ejendomme), den 6. juni kl. 7.30-8.30 og kl. 16-17.30.
Når du afgiver din stemme skal du samtidig oplyse navn og adresse. Du skal oplyse din adresse, så kommunen kan tjekke, at du bor et sted, hvor du er berettiget til at stemme. Du får udleveret en stemmeseddel med de to kandidater.
Du kan ikke brevstemme eller få andre til at stemme for dig ved at give dem en fuldmagt.
Hvis de to kandidater får lige mange stemmer, trækkes der lod.
Har du spørgsmål om valget, kan du også få svar ved at sende en mail til faellesantenne@ishoj.dk.
Valgresultatet bliver offentliggjort på kommunens hjemmeside umiddelbart efter valget.
Om fællesantennens brugerråd
- Brugerråd for Ishøj Fællesantenne (BRIFA) holdt deres første møde den 28. august 2018.
- Brugerrådets opgave er at sikre, at brugerne bliver inddraget i beslutninger om Ishøj Fællesantenne.
- Brugerrådet er et rådgivende organ, der rådgiver byrådet om brugernes behov og ønsker i forhold til den nuværende drift af Ishøj Fællesantenne, og i rammerne for fremtidens Ishøj Fællesantenne.
- Brugerrådet mødes 1-2 gange om måneden. Møderne foregår typisk om aftenen.
Du kan læse mere om brugerrådet og få et indblik i arbejdet via rådets nyhedsbrev på ishoj.dk/brifa.
Kontakter
Cæcilie Færch, udviklingskonsulent i Center for Ejendomme, tlf. 20 77 46 13 eller cafae@ishoj.dk
Billeder

Information om Ishøj Kommune
Følg pressemeddelelser fra Ishøj Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Ishøj Kommune
Prisbelønnet socialt initiativ skaber jobs lokalt27.10.2025 09:26:35 CET | Pressemeddelelse
Hans Majestæt Kongen besøgte i august Code of Care på Bredekærgård i Ishøj i anledning af, at organisationen modtager Kongeparrets Socialpris
Ishøj har fået et nyt seniorråd ved fredsvalg21.10.2025 13:12:03 CEST | Pressemeddelelse
Alle interesserede Ishøj-borgere, der havde meldt sig som kandidat til Ishøj Seniorråd er nu automatisk valgt uden afstemning ved et fredsvalg. Derfor bliver der ikke valg til Ishøj Seniorråd den 18. november
Ishøj Kommune er Østdanmarks bedste idrætskommune21.10.2025 13:05:56 CEST | Pressemeddelelse
DIF kårer i en ny kommuneundersøgelse Ishøj Kommune til Østdanmarks bedste idrætskommune. På landsplan er Ishøj hoppet fra en 28. plads til en 7. plads siden 2021
Fortæl, hvor meget du bevæger dig - du kan vinde 10.000 kroner9.10.2025 09:40:11 CEST | Pressemeddelelse
Går du ture? Eller dyrker en idræt i fritiden? Ishøj Kommune indgår i Danmarks største måling af bevægelse, og der er brug for dine svar
Fra gulv til loft: Ishøjs musikteater genopstår i nye rammer30.9.2025 14:33:17 CEST | Pressemeddelelse
Efter en omfattende modernisering er Kulturium Musikteater nu klar til at byde publikum velkommen tilbage. Salen har gennemgået en gennemgribende transformation, hvor både komfort og æstetik er blevet løftet markant – fra gulv til loft.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
