Dansk Metal

Kampfly: Dansk Metal støtter valget af F35

Del

Der er store potentialer i forligskredsens valg af Joint Strike Fighter fra Lockheed Martin som Danmarks næste kampfly. Danske virksomheder får mulighed for at levere ydelser til mindst 3000 fly globalt.

Når Danmarks nye kampfly F35 går på vingerne i løbet af få år, vil danske virksomheder have rig mulighed for at skabe en konkurrencedygtig industri, der i mange år fremover skal bistå med at holde flyene på vingerne. Dansk Metal understreger dog, at arbejdspladserne ikke kommer af sig selv.

”Med valget af F35 er der åbnet en unik mulighed for danske virksomheder for at skabe en endnu større og stærkere forsvarsindustri. Det er klart, at det bliver i konkurrence med andre lande, men vi har et rigtig godt udgangspunkt for at udnytte valget af F35 til at skabe mange flere industriarbejdspladser i Danmark”, siger forbundsformand i Dansk Metal Claus Jensen.

Danske virksomheder får med valget af F35 mulighed for at levere ydelser til en produktion af mindst 3000 kampfly globalt. Det kræver konkurrencedygtige produkter, og samtidig vil potentialet være langt større end ved traditionelt modkøb i forbindelse med anskaffelse af kampfly fra de konkurrerende tilbudsgivere.

"Virksomheden Terma er et godt eksempel. Her vurderer de selv, at deres involvering i JSF allerede har sikret 300 arbejdspladser på deres fabrik i Grenaa. Terma planlægger at ansætte yderligere 200 personer i de kommende år, alene for at levere til eksisterende kontrakter. Vi har faktisk en ret stor forsvarsindustri her i landet, som vil kunne øge sin vækst betragteligt med valget af F35", siger Claus Jensen.

USA annoncerede i april 2016, at man vil anvende F-35 i de amerikanske styrker indtil 2070, hvilket giver garanti for reservedele og opgraderinger frem til 2070. Det giver danske virksomheder en central plads og gode muligheder i den globale vedligeholdelse af mindst 3000 F35. Det vil indebære et teknologisk løft for danske virksomheder, der udover at gavne konkrete virksomheder i forbindelse med opgaverne også vil give afledte effekter til andre dele af industrien og formentlig et betydeligt antal danske underleverandører.

Yderligere kontakt

Jens Dissing Munk, pressechef i Dansk Metal, telefon 30178874

Information om Dansk Metal

Dansk Metal
Dansk Metal
Molestien 7
2450 København SV

33 63 20 00https://www.danskmetal.dk/

Følg pressemeddelelser fra Dansk Metal

Skrive dig op her og du vil løbende modtage pressemeddelelser på mail. Indtast din mail, klik på abonner og følg instruktionerne i den udsendte mail.

Flere pressemeddelelser fra Dansk Metal

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter, og finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum