REMA 1000

Kampen mod madspild er blevet mobil

Del
En ny mobil løsning mod madspild skal sikre fokus på madspild ved festivaler og events i Roskilde, Frederiksberg og København - og til dagligt transportere endnu mere god overskudsmad til hjemløse og udsatte ved hjælp af Projekt Hjemløs. Initiativet har fået støtte fra to store aktører.

Madspild foregår ikke kun hjemme hos forbrugere. Også i fødevareindustrien gemmer der sig en del overskudsmad, som kan komme mange værdigt trængende til gode. Projekt Hjemløs har fået støtte fra FrederiksbergFonden og Miljøpuljen Roskilde til en ny køletrailer, som kommer til at have to konkrete formål.

På diverse festivaler og events i bl.a. Roskilde, Frederiksberg og Københavns kommuner skal køletraileren bruges som et udendørs køkken, der skal servere god overskudsmad og samtidigt sætte fokus på madspild og opfordre danskerne til at minimere madspild  hjemme hos sig selv.

Til hverdag skal køletraileren transportere endnu større mængder god gratis overskudsmad fra de mange maddonorer til Projekt Hjemløs og deres samarbejdspartnere - så flere hjemløse og udsatte vil kunne få et varmt måltid mad. Køletraileren vil fungere som to-i-een løsning - og projektets partnere glæder sig over indsatsen.

Detailkæden REMA 1000 vil støtte den årlige drift af køletraileren - og Danmarks største bevægelse mod madspild, Stop Spild Af Mad, vil bidrage med frivillige samt med at sprede kendskabet til initiativet.

"”Den gavmilde donation fra FrederiksbergFonden, Miljøpuljen Roskilde og REMA 1000 vil betyde en kæmpestor forskel for byens hjemløse"” siger stifter af Projekt Hjemløs Gitte Johansen. "”Helt konkret betyder det at vi nu kan transportere større mængder mad fra vores maddonorer til at hjælpe byens udsatte. Derudover skal køletraileren bruges på festivaler og events, hvor vi kan sætte fokus på madspild og lære danskere at blive endnu bedre til at undgå madspild i deres hverdag. Det kalder jeg win-win.”"

"”Frederiksberg er en stor oplevelsesby, og vi synes, at det er en vigtig del af en kulturoplevelse, at man også er ansvarsfuld overfor naturens ressourcer",” siger Martin Dahl, Direktør i FrederiksbergFonden, som glæder sig over projektet.

”"I Roskilde har vi en ambition om, at nedbringe madspildet så meget som muligt, da det kan nedbringe belastningen af vores naturressourcer. Samtidig tegner madspild og fødevarer sig generelt også for en stor del af CO2-udledningen. Derfor har vi de senere år bevilliget en del af pengene fra den årlige miljøpulje til projekter, der prøver at mindske madspild. Med køletraileren bliver det muligt at være endnu mere opsøgende og synlige i kampen mod madspild, samtidig med at vi hjælper udsatte borgere. Derfor er vi rigtigt glade for, at vi har bidraget til, at køletraileren nu kommer ud at køre."” siger Karim Friis Arfaoui, Formand for Klima- og Miljøudvalget i Roskilde Kommune.

"“Som den første detailkæde i Danmark, der for alvor gik i kampen mod madspild, glæder vi os over alle nye initiativer og tiltag",” siger Anders René Jensen, Indkøbs- og Marketingdirektør i REMA 1000. "“Det er positivt, at der vil blive skabt endnu større fokus på madspild samtidigt med at endu mere god overskudsmad vil ende i de hjemløses maver.”"

Allerede på DHL Stafetten i København bruges den nye køletrailer til at indsamle god overskudsmad til hjemløse - og fra sensommeren og efteråret vil Projekt Hjemløs og den nye køletrailer kunne opleves på events og torve bl.a. i Roskilde, Frederiksberg og Københavns kommuner. De kommende aktiviteter er bl.a.:

  • 22. august: Uddeling af lækker overskuds-is fra Winterspring Copenhagen fremstillet af michelin-kokke
  • 24. august: Frederiksberg Høstfest med fokus på overskudsmad i forb. med Copenhagen Cooking & Food Festival
  • 25. august: Sommermarkeder i Roskilde og Holbæk med fokus på overskudsmad fra lokale gårdbutikker
  • 26. august: Sommermarkeder i Roskilde og Holbæk med fokus på overskudsmad fra lokale gårdbutikker
  • 29. august: Overskudsmadindsamling til hjemløse på DHL Stafetten i København i samarbejde med Stop Spild Af Mad og Københavns Kommune

Disse og mange flere aktiviteter vil blive annonceret på Projekt Hjemløs’ facebookside, som har over 5.300 følgere: www.facebook.com/projekthjemlos.dk

Yderligere information: Fotos af Projekt Hjemløs download her:
https://we.tl/t-ewpkhhooJD

Projekt Hjemløs:
Gitte Johansen , tlf.: 24 81 34 44
projekthjemlos@gmail.com - www.projekthjemløs.dk

FrederiksbergFonden:
Martin Dahl, Direktør i FrederiksbergFonden
ff@frederiksbergfonden.dk - www.frederiksbergfonden.dk

Miljøpuljen Roskilde:
Trine Keinicke Sørensen, klimakoordinator i Roskilde Kommune, tlf.: 46 31 36 18 trineks@roskilde.dk - http://roskilde.dk/miljøpulje

REMA 1000:
Anders René Jensen, Indkøbs- og Marketingdirektør, tlf.: 88 81 60 00
arj@rema1000.dk - www.rema1000.dk

Stop Spild Af Mad:
Pressekontakt: 40 72 06 01, presse@stopspildafmad.org - www.stopspildafmad.org

Kontakter

Information om REMA 1000

REMA 1000
REMA 1000
Marsalle 32
8700 Horsens

88816000https://rema1000.dk/

REMA 1000 er en landsdækkende discountkæde med fokus på kvalitet til lave priser.

Under overskriften Discount med holdning arbejder REMA 1000 ud fra det tankesæt, at det er muligt at have en klar holdning til varernes kvalitet samtidig med, at varerne sælges til discountpris. Blandt REMA 1000s mærkesager er kampen mod madspild, reduktion af plastik, sundhed og udvikling af økologien i partnerskab med Gram Slot.

'Fællesskaber' er en central del af arbejdet med Discount med holdning, og særligt fokus på at medvirke til at styrke lokale relationer. Det kommer blandt andet til udtryk via platformen REMA 1000 med Vigo, hvor kunder kan få leveret varer og købe ind for hinanden i den lokale REMA 1000.

REMA 1000s butikker er drevet efter en franchisemodel med selvstændige, lokale købmænd i spidsen for den enkelte butik. Der er 360 REMA 1000 butikker i Danmark.

Følg pressemeddelelser fra REMA 1000

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra REMA 1000

REMA 1000 har højeste niveau af dyrevelfærdsmærket på alle mejeriprodukter fra Gram Slot28.9.2021 12:15:05 CEST | Pressemeddelelse

På det økologiske landbrug Gram Slot i Sønderjylland – som REMA 1000 er medejer af – har køerne fået mere plads at boltre sig på. Det betyder, at alle Gram Slots mejeriprodukter nu har tre hjerter i den statslige dyrevelfærdsmærkningsordning, og det er endnu et skridt i REMA 1000 og Gram Slots fælles arbejde for bedre dyrevelfærd. Alle produkterne kan købes i REMA 1000.

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye