Kamp om pladserne som delegeret i Danmarks største medlemsejede forsikringsselskab
5.1.2022 08:00:00 CET | LB Forsikring | Pressemeddelelse

Medlemsdemokratiet lever i bedste velgående i Danmarks største medlemsejede forsikringsselskab. Det er det kommende valg til delegeret i LB Forening et rigtig godt eksempel på.
For til valget til delegeret der starter 10. januar 2022, er der seks gange så mange opstillede, som der er pladser til. En rigtig god nyhed, der forhåbentlig følges op af en høj stemmeprocent, mener LB Foreningens formand Lars Busk Hansen:
- Grundlæggende er det rigtig dejligt, at så mange ønsker at være delegeret. Vi ændrede vedtægterne i LB Foreningen i efteråret. Det betyder, at repræsentanter fra alle de fire forsikringsfællesskaber under LB Forsikring, som LB Foreningen er ejer af, nu kan være med i delegeretforsamlingen. Da vi gjorde det, var vi lidt nervøse for, om vi kunne finde repræsentanter nok. Den bekymring kunne vi have sparret os. For interessen har været helt overvældende. Nu håber vi bare, at den interesse også får mange af vores mere end 400.000 medlemmer til at gå ind og stemme til valget.
På Fyn er der blandt andet opstillet 25 kandidater til Lærerstandens Brandforsikrings 5 pladser. I Storkøbenhavn er der 78 opstillet til valg til 6 pladser, og i Vest- og Sønderjylland er der 33 opstillet til 5 pladser. Så der er lagt op til kampvalg i hele landet. Helt generelt er der ikke et valgområde, der ikke har flere kandidater end pladser.
- LB Forsikring er Danmarks største medlemsejede forsikringsselskab, men fællesskabet lever kun, hvis der er nogen, som har lyst til at involvere sig i det. Jeg er godt klar over, at de mange ekstra kandidater vil betyde, at nogle bliver skuffet efter valget, og alligevel så bliver jeg stolt over, at så mange vil være med helt inde i kernen af vores medlemsdemokrati, siger Lars Busk Hansen.
Vedtægtsændringen fra september 2021 betød en udvidelsen af kredsen af delegerede i LB Foreningen fra 45 til 70 personer. De nye delegerede skal findes som 13 delegerede fra Bauta Forsikring, 8 delegerede fra Runa Forsikring samt 1 delegeret fra forsikringsgruppen LB Forsikring til PFA. Desuden skal der findes 6 ekstra delegerede fra Lærerstandens Brandforsikring i valgområde Storkøbenhavn.
Ud over de nye delegerede er der normalt valg i tre områder i Lærerstandens Brandforsikring. I alt giver det 39 delegerede, der skal vælges ind over hele landet.
Som delegeret i LB Foreningen er man en del af generalforsamlingen. Generalforsamlingen er den øverste myndighed. Det er LB Foreningen, der varetager ejerskabet af LB Forsikring, som passer på de mere end 410.000 medlemmer i forsikringsgrupperne Lærerstandens Brandforsikring, Bauta Forsikring, Runa Forsikring og LB Forsikring til PFA.
Valget starter den 10. januar, og slutter den 15. februar 2022.
Billeder
Links
Information om LB Forsikring
LB Forsikring er Danmarks største medlemsejet forsikringsselskab, og består af forsikringsgrupperne Lærerstandens Brandforsikring, Runa Forsikring og Bauta Forsikring.
LB Forsikring har lige over 440.000 medlemmer fordelt i hele landet.
Følg pressemeddelelser fra LB Forsikring
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra LB Forsikring
Har du styr på dit barns forsikringer på efterskolen?5.8.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Skal dit barn også begynde på efterskole? I så fald kan det være en god idé at få styr på, hvordan barnet er dækket, hvis cyklen skulle blive stjålet, eller dit barn selv kommer til skade. Her er der nogle gode råd fra Danmarks største medlemsejede privatforsikringsselskab, LB Forsikring.
Skybrud har givet travlhed hos LB Forsikring21.7.2026 13:30:41 CEST | Pressemeddelelse
Efter flere dage med kraftig regn og lokale skybrud oplever LB Forsikring en markant stigning i antallet af henvendelser fra medlemmer. Flere end 250 anmeldelser om skader på bolig, fritidshus eller indbo er allerede kommet ind. Selskabet opfordrer derfor boligejere og sommerhusejere til at tjekke kældre, afløb og udsatte rum – også hvis de er bortrejst på ferie.
Markant flertal sikrer boligen mod indbrud, når de tager på ferie17.7.2026 07:53:52 CEST | Pressemeddelelse
Kun 12 procent svarer i en ny medlemsundersøgelse, at de ikke gør noget for at forebygge indbrud, når de tager på ferie. Langt de fleste tager derimod forholdsregler – og især nabohjælp er udbredt. Det viser en ny medlemsundersøgelse i LB Forsikring, landets største medlemsejede privatforsikringsselskab.
Varsel om kraftigt uvejr med hagl i Sydeuropa: Sådan passer du på dig selv, din bil eller din campingvogn15.7.2026 15:26:22 CEST | Pressemeddelelse
Der er varslet kraftigt uvejr med risiko for hagl flere steder i Sydeuropa, herunder dele af Norditalien. LB Forsikring har via selskabets hjemmeside udsendt gode råd til medlemmer, der opholder sig i området.
Kør-selv-ferie: Har du styr på vejhjælp i udlandet?15.7.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Det er langt fra alle, der er klar over, om de har adgang til vejhjælp i udlandet, hvis de selv kører på ferie. Det viser en ny medlemsundersøgelse fra Danmarks største medlemsejede privatforsikringsselskab, LB Forsikring.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

