Kalve eksporteres til trist skæbne

Danske spæde kalve sendes på udmarvende ture til Holland uden ordentlig adgang til vand og foder. Det har Dyrenes Beskyttelse dokumenteret med aktindsigter i logbøger og videooptagelse af transporten. Men trængslerne stopper ikke ved ankomsten for de ned til 12 dage gamle kalve. I Holland, hvor langt størstedelen af de dansk eksporterede spæde kalve ender, findes en stor industri for opdræt af kalve til produktion af helt lyst kalvekød.

Det lyse kød opnås ved, at kalvene fodres ensidigt med mælkeerstatning, tørfoder med lavt indhold af jern og kun meget få fibre fra fx græs eller andet stråfoder. Det betyder også, at kalvene går i golde stalde uden strøelse.  Alt sammen for at gøre kalvenes kød meget lyst, hvilket mange forbrugere i fx Italien og Frankrig desværre forbinder med kvalitet.

Men det meget lyse kød er i virkeligheden et symptom på fejlernæring, og den ensidige fodring og det lave jern-indhold har helbredsmæssige og dyrevelfærdsmæssige konsekvenser. Særligt sidst i kalvenes levetid køres indholdet af jern i foderet så langt ned, at flere kalve risikerer at udvikle kliniske tegn på blodmangel med symptomer som nedsat aktivitetsniveau, lavere vækst og nedsat immunforsvar.

- Det er ikke i orden, at vi sender danske spæde kalve på dybt kritisable transporter kun for at byde dem en plagsom form for opdræt, som vi ikke tillader herhjemme, siger Britta Riis, direktør i Dyrenes Beskyttelse. 

Tidligere blev disse kalve kaldt sødmælkskalve, men det er ikke retvisende længere, da EU’s kalvedirektiv forhindrer, at kalvene udelukkende fodres med mælk eller mælkeerstatning. Nu er det således et krav, at kalvene skal tilbydes tørfoder – dog i meget lille mængde og stadigt langt fra kalvens naturlige fodervalg. Det har konsekvenser for kalvene, lyder det fra Dyrenes Beskyttelse dyrefaglige ekspert på området.

- Konsekvensen af den unaturlige fodring kan være udvikling af unormal adfærd i form af stereotypier som fx tungerulning og ubalance i drøvtyggerens komplicerede fordøjelsessystem med f.eks. løbesår til følge, siger Sophie Hastrup Christensen, dyrlæge og landbrugspolitisk chefkonsulent i Dyrenes Beskyttelse.

Det er ikke muligt at producere lyst kalvekød på denne måde i Danmark, fordi de danske lovkrav er mere strikse end EU’s mindstekrav. F.eks. skal danske kalve fra malkekvægsbesætninger have adgang til grovfoder mindst 20 timer i døgnet med et tilstrækkeligt fiberindhold til at sikre normal drøvtygning. Også kravet til mængden af tørfoder til kalvene er højere, og så har de danske kalve krav på fri adgang til vand- selv noget så basalt, er nemlig ikke et krav i de hollandske besætninger.

De hollandske koncerner bag produktionen kan til gengæld frit købe danske spæde kalve og transportere dem i op til 17 timer fra samlestalde i Danmark uden ordentlig adgang til vand og mælk, for at få dem ned til en dyrevelfærdsmæssig uforsvarlig produktion.

Syge efter transporten

Mens der først skrues helt ned for jernindholdet i foderet til kalvene i de sidste uger før slagtning, så døjer de med andre problemer umiddelbart efter ankomsten til de hollandske stalde. Bl.a. belastningen ved transporten og sammenblandingen af kalve fra forskellige besætninger øger forekomsten af sygdom blandt kalvene.

En hollandsk undersøgelse fra 2020 viser, at antallet af syge kalve stiger i de første uger efter transporten. Der blev især set en markant stigning i antallet af dyr med diarre. Samme undersøgelse dokumenterer, at alle de undersøgte kalve blev flokbehandlet med antibiotika fem gange i løbet af de første 47 dage i besætningen. Herudover blev hver tredje kalv individuelt behandlet med antibiotika inden slagtning.

Det generelt høje forbrug af antibiotika til husdyr i Holland har opnået megen politisk opmærksomhed, og efter politisk pres er der i 2020 opnået næsten 70 procent fald i forbruget sammenlignet med 2009. Men hollændernes forbrug per kalv lå i 2018 stadig godt over de danske landmænds. Det viser tal fra European Medicines Agency.

Dyrenes Beskyttelse kræver et forbud mod lange transporter af kalve under otte uger.

[FAKTA] Om eksport af spæde kalve

I 2020 blev 43.764 kalve på under to måneder eksporteret fra Danmark til udlandet. Det er - ifølge Dyrenes Beskyttelses beregninger på baggrund af tal fra landbruget - ca. otte procent af alle danske kalve.

Langt størstedelen af alle eksporterede kalve (87 procent) er tyrekalve. To ud af tre af kalvene er af racen sortbroget dansk malkerace. Disse kalve anses for at et biprodukt ved mælkeproduktionen. På baggrund af en stikprøve i transport-logbøger estimerer Dyrenes Beskyttelse, at flere 33.000 af kalvene sidste år blev sendt på lange transporter til slagtekalvebesætninger i Belgien og Holland – langt de fleste til Holland. Det er ca. seks procent af de danske kalve.