Søfartsstyrelsen

Kaldesignalsbeviset bliver digitalt

Del
Digitalisering af kaldesignalsbevis letter de administrative byrder for erhvervet.

Søfartsstyrelsen fortsætter arbejdet med at digitalisere certifikater og beviser for at udnytte teknologiske løsninger til gavn for Det Blå Danmark. Kaldesignalsbeviset er nu, som de øvrige skibscertifikater, blevet digitalt.

Rasmus Høy Thomsen, kontorchef:
”Én af fordelene ved et digitalt kaldesignalsbevis er, at det altid er tilgængeligt online. Det er samtidig muligt for eksempelvis udenlandske myndigheder at få bekræftet gyldigheden ved at verificere det via Søfartsstyrelsens hjemmeside .”

Samtidig er ansøgningsblanketten og vores sagsbehandlingssystem blevet nyudviklet og optimeret, så sagsforløbet bliver hurtigere og smidigere. Det betyder blandt andet, at kaldesignalsbeviset er tilgængeligt på ”Min Side” på Søfartsstyrelsens hjemmeside i det øjeblik, det udstedes. Det nye system bliver til gavn for både handelsskibe, fiskeskibe og fritidsskibe, der har radioudstyr om bord.”

Fakta om kaldesignalbevis

Et kaldesignalsbevis er et certifikat for skibets radiostation. Formålet med certifikatet er at give tilladelse til anvendelse af maritime radiofrekvenser. Der bliver tildelt kaldesignal og MMSI-nummer til skibet, som anvendes i kommunikationen med andre skibe samt havne og myndigheder. Der udstedes ca. 1.800 kaldesignalsbeviser årligt.

Den nye løsning er i luften, og du kan ansøge om kaldesignalsbeviset og/eller læse mere på Søfartsstyrelsens hjemmeside .


Kontakt for yderligere

Jan Frølgaard, Besætningskonsulent

+45 72 19 63 95

jaf@dma.dk

Nøgleord

Billeder

Information om Søfartsstyrelsen

Søfartsstyrelsen
Søfartsstyrelsen
Caspar Brands Plads 9
4220 Korsør

72 19 60 00https://www.soefartsstyrelsen.dk/

Søfartsstyrelsen arbejder vi for at skabe sikkerhed til søs og vækst i de maritime erhverv i Danmark. For os går sikkerhed og vækst hånd i hånd, fordi væksten i Det Blå Danmark skal bygge på kvalitetsskibsfart.

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye