Kalder alle frivillige fællesskaber
26.4.2022 13:00:31 CEST | Næstved Kommune | Pressemeddelelse
Stafetten vil rejse gennem land og by, fra fællesskab til fællesskab, fra hånd til hånd. I 2021 var der 43 stafettransporter, og den blev bl.a. cyklet, danset, sejlet og redet gennem kommunen. Undervejs på ruten er der stop med en masse inspirerende og sjove aktiviteter, som alle borgere i Næstved Kommune er inviteret til at deltage i. Sidste år var der 39 aktiviteter fx kreative caféer, koncerter, bmx-løb, musik- og dansearrangementer og meget mere. Alle typer af frivillige fællesskaber er inviteret til at åbne op for deres aktivitet, herunder idræts-, kulturelle og sociale foreninger, lokalråd og bylaug, løst organiserede fællesskaber og kommunale institutioner.
Fællesskabsstafetten skal vise alle de stærke og spændende frivillige fællesskaber vi har i Næstved Kommune frem og invitere nye medlemmer ind i fællesskabet. Desuden skaber fællesskabsstafetten møder på tværs af frivillige fællesskaber og giver anledning til en god oplevelse i det enkelte fællesskab.
I 2021 deltog 84 frivillige fællesskaber i Næstved Kommune.
- De fleste frivillige fællesskaber, der deltog sidste år, syntes at det var en god oplevelse at være med, fortæller Pernille Agerbæk, leder af Frivilligcenter Næstved. Hun fortsætter: De oplevede især, at det var mødet på tværs af fællesskaber og den opmærksomhed deres eget frivillige fællesskab fik, der gjorde det værd at deltage.
Kom til informationsmøde
Hvis jeres frivillige fællesskab har brug for et boost, og I ønsker at støtte op om et godt initiativ, så er det nu muligt at tilmelde sig Fællesskabsstafettens informationsmøde onsdag den 4. maj kl. 17.00-19.30 i Birkebjergparken 1, 3. sal i Næstved.Jeres frivillige fællesskab vil få svar på, hvad det kræver at være med, og I vil få mulighed for at sætte præg på planlægningen af Fællesskabsstafetten.
Tilmelding senest mandag den 2. maj på tlf. 5577 6243 eller adm@frivilligcenter-naestved.dk.Oplys dit navn, din mail og navnet på det frivillige fællesskab, du repræsenterer.
Du kan også blive frivillig tovholder
Der er brug for lokale tovholdere, som har lyst til at få de lokale fællesskaber med på stafetidéen og koordinere stafettens afholdelse i lokalområderne. Så vil du gøre noget godt for dit lokalområde, så tilmeld dig informationsmødet og kom og hør mere.
- Jeg har fundet ud af, hvor mange frivillige fællesskaber og foreninger der egentlig er, og hvor bredt vi favner rundt og hvordan man kan få glæde af hinanden, fortæller Jette T. Nielsen, frivillig tovholder i 2021.
Initiativtagerne til Fællesskabsstafetten er Næstved Frivilligråd, Næstved Kommune og Frivilligcenter Næstved. Fællesskabsstafetten er en kobling mellem partnerskabet ”ABC for mental sundhed” og Frivillig Fredag, som hvert år holdes af Næstved Frivilligrådet, Frivilligcenter Næstved og Næstved Kommune.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Mie Majgaard fra Næstved Sundhedscenter, tlf.: 5124 0886, mail: mimaj@naestved.dk eller Betina Rasmussen fra Frivilligcenter Næstved, tlf.: 2926 0038, mail: btr@frivilligcenter-naestved.dk
Nøgleord
Kontakter
Mie MajgaardFolkesundhedskonsulentNæstved Sundhedscenter
Tlf:51240886mimaj@naestved.dkBilleder
Information om Næstved Kommune
Følg pressemeddelelser fra Næstved Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Næstved Kommune
Legepladser skal forbedres for 6 millioner kroner7.4.2026 10:24:07 CEST | Pressemeddelelse
54 skoler, dagtilbud og institutioner vil i løbet af i år få repareret eller udskiftet klatretårne, gyngestativer, fliser eller andre ting på deres legepladser. Økonomiudvalget har sat 6 millioner kroner af til vedligehold af legepladser.
Næstved Kommune får erfaren og stærk profil som ny kommunaldirektør27.3.2026 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Næstved Byråd har torsdag aften besluttet at ansætte Henrik Harder som ny kommunaldirektør i Næstved Kommune. Med ansættelsen ser kommunen frem til et stærkt og tillidsfuldt samarbejde om den fortsatte udvikling af Næstved.
Næstved får en ny daginstitution i 202826.3.2026 20:18:11 CET | Pressemeddelelse
Byrådet har torsdag aften besluttet at afsætte 51,3 millioner kroner til at få bygget en ny daginstitution i Næstved.
Dansk-tysk konference i Næstved samler unge og beslutningstagere om fremtidens Femern Bælt-region26.3.2026 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Konference styrker samarbejdet mellem danske og tyske unge, fagfolk og politikere for at skabe en mere sammenhængende og bæredygtig Femern Bælt-region.
Invitation: Forbered dig på dit barns møde med nikotin19.3.2026 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Næstved Kommune inviterer forældre til gratis aften om unges brug af nikotin. Journalist Jacob Kragelund fra DR Kontant fortæller om børn og nikotinprodukter.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

