Kære regering: Her er jeres tjekliste om dyrevelfærd og klima
7.6.2019 13:41:58 CEST | Dyrenes Beskyttelse | Pressemeddelelse

Med 25,9 procent af stemmerne blev Socialdemokratiet det største parti til onsdagens Folketingsvalg og endte derfor med sejren sammen med resten af rød blok. I valgperioden har flere partier i rød blok fremsat forslag om forbedret dyrevelfærd, men uden et flertal bag sig. Derfor opfordrer Dyrenes Beskyttelse nu den nye regering til at tage revanche og sætte den grønne omstilling højere op på dagsordenen, end vi har oplevet de foregående fire år.
”I Dyrenes Beskyttelse håber vi, at de kommende år vil byde på forbedringer af dyrevelfærden i Danmark. Derfor har vi en række konkrete forslag til, hvordan regeringen kan forbedre forholdene for husdyr og familiedyr, indrette fødevareproduktionen og -forbrug til at blive mere bæredygtigt og styrke biodiversiteten,” siger Britta Riis, direktør i Dyrenes Beskyttelse.
Forslagene omkranser både klima, biodiversitet og dyrevelfærd, fordi de alle har naturlighed og balance mellem miljø og dyr i højsædet. Læs mere om hvert forslag i faktaboksen.
Omlæg til bæredygtig produktion og forbrug
Overordnet set peger Dyrenes Beskyttelse på den økologiske produktion som den mest bæredygtige fremgangsmåde til at sikre både god dyrevelfærd, et miljø i balance og øget biodiversitet. Produktionen skal dog fortsat være i udvikling og kombineres med skovlandbrug, mere planteproduktion og skånsom dyrkning af jorden.
”God dyrevelfærd bør være en naturlig og fuld integreret del af fødevareproduktionen, og en helt afgørendeforudsætning for at tale om bæredygtighed. Produktion af fødevarer, hvor der indgår dyr, skal derfor altid indrettes, så der bliver taget udgangspunkt i dyrenes natur, deres behov og det faktum, at dyr er følende og sansende væsener,” siger Britta Riis.
En bæredygtig fødevareproduktion skal udover god dyrevelfærd også være klimavenlig og tage hensyn til biodiversitet, miljø og natur. Fire FN-rapporter om fremtidens fødevareforsyning peger alle på økologi som en væsentlig del af løsningen på at sikre bæredygtighed. I økologisk produktion er der en naturlig balance mellem antallet af dyr og den jord, som er til rådighed.
Dyrenes Beskyttelse mener, at der bør sættes et mål om, at økologien udgør mindst 30 procent af det danske landbrugsareal i 2030.
[FAKTABOKS]: Den kommende regerings tjekliste
Dyrenes Beskyttelse har lavet nedenstående punkter til den kommende regering. Klik for at læse detaljerne:
- Vedtagelse af ambitiøs dyrevelfærdslov.
- Omlæg fødevareproduktionen og -forbruget til økologi.
- Reducer mængden af produktionsdyr i Danmark, så der er balance mellem antallet af dyr og jord til rådighed.
- Forbyd produktionen af buræg i Danmark.
- Forbyd lange dyretransporter på over 8 timer.
- Forbedre de 30 mio. grises forhold, som vi hvert år producerer i Danmark.
- Øg biodiversiteten både på land og i by.
- Mærkning og registrering af katte.
- Regulering af hundeavl og- salg.
- Send de fire cirkuselefanter på velfortjent pension.
Nøgleord
Kontakter
Medievagten i Dyrenes Beskyttelse
Dyrenes Beskyttelses medievagt er tilgængelig døgnet rundt for henvendelser pr. mail eller telefon (modtager ikke SMS)
Billeder

Information om Dyrenes Beskyttelse
Vi hjælper dyr i nød, stopper overgreb mod dyr og kæmper for et respektfuldt og bæredygtigt forhold mellem dyr, mennesker og natur.
Følg pressemeddelelser fra Dyrenes Beskyttelse
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dyrenes Beskyttelse
Falsk alarm: Rålam er ikke i nød9.4.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Dyrenes Beskyttelse har modtaget årets første henvendelse om et rålam, der lå alene og trykkede sig. Men den største trussel for både moderdyret og ungen er i virkeligheden de mennesker, der unødigt vil hjælpe ungen.
Nu skal hunden i snor på stranden30.3.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Foråret er yngletid for mange arter langs de danske kyster, og derfor skal hunde i snor fra 1. april. Men selv med snoren på er der hensyn at tage. Læs, hvor fuglene yngler – og hvad du skal være opmærksom på.
Danmark sætter ny rekord for eksport af levende svin: Det er dybt forkasteligt23.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
17 millioner danske grise blev i 2025 transporteret ud af landet, og dermed har industrien sat ny rekord. Polen var den største aftager, da knap otte millioner danske grise havnede her.
Ny Kraka-rapport afliver myter: Mere plads til svinene har meget begrænsede konsekvenser for dansk økonomi20.3.2026 09:25:00 CET | Pressemeddelelse
Grisene i den danske svineproduktion kan få 50 procent mere plads, uden det får nævneværdige effekter på fødevarepriser, beskæftigelse eller samfundsøkonomien, lyder det i ny rapport fra Kraka.
Danskerne går på gaden for grisene: Vil have et svinevalg20.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
På søndag kulminerer en folkelig bevægelse, når tusindvis af danskere mødes i København. Med krav om rent drikkevand, levende fjorde, gode liv for borgere i landdistrikterne og et værdigt griseliv retter demonstranterne et klart budskab til politikerne to dage før valget.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
