Kære fodboldfan: Dette skal du vide, hvis du rejser til Qatar
Fodboldfans, der rejser til VM i Qatar, skal forholde sig til mere end landsholdets præstationer og stillingen i turneringen. SOS International minder om, at der er grænser for, hvad rejseforsikringen kan hjælpe med.

VM i fodbold er sparket i gang, og det danske landshold spiller sine første kampe i denne uge. Interessen for at købe billetter til kampene i Qatar har været begrænset – DBU (Dansk Boldspil-Union) vurderer, at der er solgt i omegnen af 700-800 billetter til hver af de indledende gruppekampe. Interessen for at tage til Qatar og se fodbold kan i sagens natur stige, hvis det danske landshold går videre efter gruppekampene.
- Vi går ikke ind i, hvorvidt det er en god ide at rejse til Qatar for at se fodbold. Vi vil blot henlede opmærksomheden på, at der er en række forhold, som man skal være bevidst om, hvis man tager afsted, siger Karin Tranberg, divisionsdirektør for Travelcare i SOS International.
Læs rejsevejledningen
Først og fremmest skal man nærlæse den særlige rejsevejledning som Udenrigsministeriet har lavet i forbindelse med fodbold-VM i Qatar. Den findes på Udenrigsministeriets hjemmeside under Rejsevejledninger[1]. Udenrigsministeriet har også lavet en guide med praktiske oplysninger om VM i Qatar[2] Husk også at tilmelde dig ”Danskerlisten” samme sted.
- Det er vigtigt at danske fodboldfans er opmærksomme på, at Qatar er et land med en helt anden kultur og lovgivning, end vi er vant til i Danmark. Hvis man er så uheldig at blive tilbageholdt eller arresteret, er det begrænset, hvor meget hjælp man kan hente via sin rejseforsikring og SOS Internationals alarmcentral, siger Karin Tranberg.
Dette bør du vide, før afrejse:
- Sørg for at have en privat rejseforsikring med verdensdækning. Qatar ligger uden for Europa, og det blå sygesikringskort dækker ikke
- Danmark har ingen ambassade i Qatar, men under VM vil medarbejdere fra Udenrigsministeriet være til stede i Qatar for at kunne yde konsulær bistand til danske rejsende, hvis der opstår en akut nødsituation
- Overhold den lokale dresscode: Ingen bare skuldre eller udringning. Tøj med stødende sprog påtrykt er forbudt
- Rygning er kun tilladt i særlige områder
- Alkohol: Kun tilladt i særlige områder, undgå synlig beruselse
- Vær opmærksom på, at LGBT+ rettigheder ikke anerkendes i Qatar
- Stødende håndtegn og aggressiv adfærd er forbudt
- Der er begrænsninger for, hvad og hvor du må fotografere og filme
- Seksuelle forhold mellem mænd og kvinder, der ikke er gift med hinanden samt mellem personer af samme køn, er forbudt og straffes hårdt
- Hvis du bliver anklaget og fængslet har du ret til at komme i kontakt med en dansk ambassade eller konsulat
[1] https://um.dk/rejse-og-ophold/rejse-til-udlandet/rejsevejledninger/qatar
[2] https://um.dk/rejse-og-ophold/rejse-til-udlandet/vm-i-qatar
Nøgleord
Kontakter
Nina Juhl ØstergaardPresserådgiverSOS International
(Pressetelefonen modtager ikke sms)
Billeder
Links
Information om SOS International
SOS International er en af de førende assistanceorganisationer i Norden. Fra alarmcentraler i Danmark, Sverige, Norge og Finland yder SOS International akut assistance overalt i verden, nat og dag, hele året rundt.
SOS International tilbyder en bred vifte af løsninger i form af verdensomspændende læge- og rejseassistance, vejhjælp samt sundhedsløsninger. SOS International sikrer værdikæden på vegne af kunderne som en trusted partner ved at have fokus på den optimale slutbrugeroplevelse samt øje for de samlede omkostninger. Som en trusted partner er kvalitet og compliance endvidere nøgleparametre.
SOS International har et omfattende netværk af kvalificerede leverandører og partnere over hele verden, samt fem strategiske partnerkontorer i højvolumenområder. Med cirka 1.200 ansatte, repræsenterer SOS International 30 nationaliteter, og til sammen taler vores medarbejdere flere end 37 forskellige sprog.
SOS International blev etableret i 1961 og ejes af 11 af de største forsikringsselskaber i Norden. SOS International har en sagsvolumen, der placerer virksomheden som en af de største assistanceorganisationer i Norden.
Følg pressemeddelelser fra SOS International
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra SOS International
Undgå at elbilen går kold på kør selv-vinterferien1.2.2023 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
Planlægger du en kør selv-vinterferie i elbilen, skal du være opmærksom på, hvad din elbil kan klare. Kulden er hård for batteriet, og det handler derfor om at planlægge turen bedst muligt. SOS Dansk Autohjælp giver tips og tricks til at planlægge den lange vintertur i elbilen bedst muligt.
Kør sikkert på vinterferie30.1.2023 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
Vinterferien nærmer sig, og for mange danskere betyder det en tur mod sneklædte bjergtoppe og pister. Mange vælger bilen frem for flyet, men en lang køretur medfører risiko for uheld og nedbrud på vejen. Mange nedbrud kan ifølge SOS International forebygges.
Sådan undgår du morgenkaos den 2. januar28.12.2022 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
Har din bil stået stille i juleferien, øges risikoen for, at du får brug for starthjælp for at komme i gang med hverdagen i det nye år.
Pas på dig selv, når du skal flyve langt27.12.2022 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
Efter flere år med begrænsninger på rejsemulighederne, forventes denne vintersæson at blive den første, hvor danskerne i større omfang sætter kursen mod fjernere kyster uden for Europa. Få lægens bedste råd til de lange flyrejser.
Særligt én gruppe er udsat for skader på skiferien13.12.2022 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Sidste år hjalp SOS Internationals alarmcentral for rejseassistance mere end 1.000 danskere, der var kommet til skade på skiferien, og særligt én målgruppe er udsat. Her får du gode råd til, hvad du kan gøre for at forebygge en skade på årets skiferie.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum