Deloitte

Kæmpe talentspild: Hver tredje medarbejder får ikke at vide, om det går godt eller skidt

Del

34 pct. bliver ikke informeret om deres præstation på jobbet

Kim Domdal
Kim Domdal

København, 20. januar 2016

Man skulle tro, det var naturlig del af jobbet, at man som medarbejder får at vide, om man gør det godt eller skidt. Sådan er virkeligheden dog langtfra. I en ny undersøgelse siger hele 34 pct. af danskerne, at de ikke bliver informeret om deres præstation på arbejdet. Talentspild, mener ekspert i ledelse.

”Det er både overraskende og ærgerligt, at mere end hver tredje medarbejder ikke får besked om, hvorvidt de gør det godt. Hvis ens leder ikke melder klart ud, hvad der går godt, og hvad der går dårligt, har man jo reelt ingen chance for at udvikle sig. Derfor vidner tallene også om, at der stadig er et stort ledelsespotentiale i Danmark, og at vi stadig spilder en masse talent,” siger partner i Deloitte Kim Domdal.

Af de medarbejder, der rent faktisk får besked om, hvordan de præsterer på jobbet, har hovedparten er samtale med deres leder. Kun én ud af 10 får en decideret karakter.

”Karakterer eller ’ratings’, som de kaldes på engelsk, har givet anledning til stor diskussion. Nogle kan lide dem, andre kan ikke. Uanset om man får en karakter, eller man blot får feedback gennem en samtale, viser erfaringen dog, at alle medarbejdere har brug for en eller anden strømpil, der indikerer, om man er på rette vej,” siger Kim Domdal.

Regionalt er der store forskelle på arbejdspladsernes fokus på præstation. Københavnske virksomheder klarer sig bedst.

”Arbejdspladserne i hovedstadsområdet er generelt bedst til at fortælle medarbejderne, hvordan de præsterer. Værst står det til i Nordjylland, hvor hele 40 pct. af medarbejderne ikke får at vide, hvordan det går. Her er et kæmpe stort potentiale for øget dialog,” siger Kim Domdal.

Også på tværs af brancher er der store forskelle på, hvor meget der tales om præstation.

”Af alle brancher er den finansielle sektor mest performance-orienteret med kun 7 pct., der ikke får besked. I byggebranchen og servicefagene står det dårligst til, men også den offentlige sektor scorer virkelig lavt. Det er overraskende efter så mange år med kurser og kompetenceudvikling for offentlige ledere,” siger Kim Domdal.

Der er en direkte sammenhæng mellem arbejdspladsens størrelse og andelen af medarbejdere, der får klar besked om deres præstation.

Fakta:

Bliver du informeret om din præstation på arbejdspladsen?

Nej: 34 pct.

Ja, jeg har en samtale med min leder: 49 pct.

Ja, jeg har en samtale med min leder og jeg får også en rating/karakter (fx et tal, bogstav el. lign.): 10 pct.

Andet/ved ikke: 7 pct.

Andel af medarbejdere, der IKKE bliver informeret om deres præstation på jobbet:

Finansiel sektor, bank og forsikring: 7 pct.

Medier, information og kommunikation: 24 pct.

Virksomhedsrådgivning, jura, revision, it og rejsebureauer, rengøring, vikarbureauer og lign.: 25 pct.

Industri, produktion, energi og affald: 32 pct.

Landbrug, skovbrug og fiskeri: 33 pct.

Handel, butik, transport, hotel og restaurant: 35 pct.

Offentlig sektor, stat, kommuner, undervisning, politi og sundhed: 37 pct.

Byggeri, anlæg og håndværk: 39 pct.

Ejendomshandel, ejendomsadministration og udlejning: 43 pct.

Kultur, fritid, sport og anden service: 56 pct.

Tallene er baseret på i alt 2086 interview med repræsentativt udvalgte danskere i arbejde. Undersøgelsen er gennemført af Epinion for Deloitte.

Nøgleord

Kontakter

Kim Domdal
Tlf. +45 30 93 63 51
kdomdal@deloitte.dk

Billeder

Kim Domdal
Kim Domdal
Download

Information om Deloitte

Deloitte
Deloitte
Weidekampsgade 6
2300 København S

http://www2.deloitte.com/dk/da.html
Kim Domdal er partner i Deloitte og rådgiver virksomheder om ledelse, HR og Performance Management. Mød hele Deloittes panel af eksperter på twitter.com/pressepanelet samt på pressepanelet.dk

Følg pressemeddelelser fra Deloitte

Skrive dig op her og du vil løbende modtage pressemeddelelser på mail. Indtast din mail, klik på abonner og følg instruktionerne i den udsendte mail.

Flere pressemeddelelser fra Deloitte

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter, og finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum