Kæmpe svigt af unge generationer hvis tobaks- og alkoholforslag skydes til hjørne
17.5.2022 16:27:45 CEST | Kræftens Bekæmpelse | Pressemeddelelse

Det er dårligt nyt, hvis politikerne på Christiansborg forpasser en historisk chance for at beskytte børn og unge mod sundhedsskadelig røg og druk. En sundhedsreform uden en styrket forebyggelsesindsats kan kun ses som en stor skuffelse.
- Sagt uden omsvøb: Det er for vattet, hvis sundhedspolitikerne ikke kan nå til enighed og gribe muligheden. De kan skrive sundhedspolitisk Danmarkshistorie med tiltag, der vil højne folkesundheden markant og redde liv.
Sådan lyder det fra Jesper Fisker, adm. direktør i Kræftens Bekæmpelse, på dagen, hvor det står klart, at regeringens ambitiøse udspil om at forebygge rygning og alkoholindtag blandt unge, ryger ud af en kommende sundhedsreform.
Aftalen om en reform er angiveligt på trapperne. Men regeringens forslag om forebyggelse med begrænsning på salget af alkohol og tobaks- og nikotinprodukter er pillet ud. I stedet skal forebyggelsestiltagene forhandles i et separat spor, mens den brede sundhedsreform kører i sit eget spor.
- Regeringen har foreslået en gradvis udfasning af nikotinprodukter for generation 2010. Regeringen ønsker også at hæve aldersgrænsen til 18 år for salg af al alkohol. Rygning er som bekendt den store kræftdræber, ligesom alkohol er årsag til kræft og en række andre alvorlige sygdomme. Så ud fra et folkesundhedsperspektiv giver forslagene rigtig god mening, siger Jesper Fisker.
Regeringen bør fastholde de høje ambitionerne
En række andre mulige tiltag har været fremme under de politiske forhandlinger. Man kunne hæve aldersgrænsen for salg af tobak til eksempelvis 25 år, eller man kunne begrænse salget af tobak, så det ikke længere kan sælges i dagligvarebutikker. Man kunne også give prisen på tobak et mærkbart nøk opad.
- Kræftens Bekæmpelse støtter sådan set alle forslag, og det samme gør vælgerne, ved vi fra en repræsentativ meningsmåling. Jeg noterer mig, at regeringen fastholder sine forslag til forebyggelse med udgangspunkt i forslaget om en aldersgrænse på 18 år samt en gradvis udfasning af nikotinprodukter for generation 2010, og vi holder skarpt øje med, at ambitionsniveauet bliver fastholdt og omsat til konkrete tiltag - selvom det desværre bliver i et selvstændigt forhandlingsforløb, siger Jesper Fisker.
- Rygning er den helt store dræber med 13.600 dødsfald på samvittigheden om året herhjemme. Med visionen om en nikotinfri generation var der endelig udsigt til, at den triste udvikling kunne vende. Og forslaget om et stop for salg af alkohol kan føre til en markant ændring af danske unges voldsomme og sundhedsskadelige drukkultur. Jeg håber inderligt, at politikerne vil fortsætte de vigtige forhandlinger i et nyt, konstruktivt spor, fastslår han.
Kontakter
Frej BrammingPresse- og kommunikationsrådgiver
Tlf:42236822frejb@cancer.dkBilleder

Information om Kræftens Bekæmpelse
Følg pressemeddelelser fra Kræftens Bekæmpelse
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Kræftens Bekæmpelse
Skræmmende: 160.000 børn og unge bruger snus18.3.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Kræftens Bekæmpelse efterlyser fokus i valgkampen og er med til at lancere en kampagne rettet mod de unge.
Flertal af kandidater vil gøre tobak og nikotin dyrere13.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Kræftens Bekæmpelse jubler: Et vigtigt skridt for folkesundheden.
Kræftens Bekæmpelse lancerer egen solcreme12.3.2026 09:22:44 CET | Pressemeddelelse
Ny solcreme skal beskytte mod solens UV-stråler og støtte kræftsagen.
Nye tal: Fire ud af fem unge brugere af nikotinposer er afhængige12.3.2026 06:18:35 CET | Pressemeddelelse
Færre unge ryger, men flere bruger nikotinposer. Hæv prisen på tobak og nikotin til mindst 120 kr., opfordrer Kræftens Bekæmpelse.
Kræftens Bekæmpelse: Alt for mange ryger stadig – sæt prisen op til mindst 120 kr.5.3.2026 09:18:35 CET | Pressemeddelelse
Den Nationale Sundhedsprofil viser fald i andelen af rygere i Danmark. Positivt, men udviklingen går for langsomt, siger Kræftens Bekæmpelse, som vil have prisen på cigaretter og nikotin ind i valgkampen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
