Kæmpe potentiale for CO2-fangst viser ny opgørelse fra Energistyrelsen
14.2.2023 13:46:59 CET | Dansk Fjernvarme | Pressemeddelelse

Der er kæmpe potentiale for CO2-fangst i den danske fjernvarmesektor.
Det viser en ny opgørelse over mulighederne for CO2-fangst i Danmark, lavet af Energistyrelsen. I rapporten opjusterer Energistyrelsen det danske fangstpotentiale med 1 til 2 mio. ton i forhold til samme periode sidste år, så vurderingen nu lyder på 5,4 – 10,8 mio. ton CO2 i 2040
Det opjusterede potentiale stemmer meget godt overens med Dansk Fjernvarmes estimater for fjernvarmesektorens CO2-potentiale.
- Dansk Fjernvarme vurderer, at der er et potentiale på 3,5-7,5 mio. ton i 2030. I fjernvarmesektoren er der stor interesse for etablering af CO₂-fangst på både affaldsenergianlæg og kraftvarmeanlæg baseret på bæredygtig biomasse. CO₂-fangst på disse anlæg kan bidrage med store CO₂-reduktioner til de danske klimamål, hvor den indfangede CO₂ efterfølgende kan lagres i undergrunden eller benyttes til produktion af grønne brændsler, siger Jannick H. Buhl, chefkonsulent i Dansk Fjernvarme.
Energistyrelsen inkluderer punktkilder i form af affaldsforbrændingsanlæg, fjernvarme- og kraftvarmeværker, biogasopgraderingsanlæg og industrianlæg, der er omfattet af CO2-kvoteordningen. I dette års analyse er flere el- og fjernvarmeproducerende anlæg samtidig inkluderet
Kæmpe CO2-fangst potentiale ved affaldsenergianlæg
Fangstpotentialet for affaldsbrændingen ligger på 1,3 – 2,7 mio. ton per år i 2040, vurderer Energistyrelsen. Der er derfor kæmpe potentiale for indfangelse af CO2 på affaldsenergianlæg. Men en række rammer modarbejder muligheden for at indfri potentialet på anlæggene, mener Dansk Fjernvarme.
- Hvis potentialet skal realiseres, så er det bydende nødvendigt, at politikerne og myndighederne hurtigst muligt sikrer de nødvendige rammevilkår for de selskaber, der skal fange CO₂ en, siger Jannick H. Buhl og fortsætter:
- Det lovforslag om konkurrenceudsættelse af affaldsenergien, som netop er blevet sendt i høring, skal droppes. Formålet med det er at opnå en CO2-reduktion på 0,14 mio. ton ved at indføre konkurrence fra 2025 og herefter nogle år senere indføre stramninger, der får 30 pct. af kapaciteten til at gå konkurs senest i 2030. Der vil derfor de næste 5-7 år være usikkerhed om, hvilke anlæg der skal lukke, som vil umuliggøre CO2-fangst på anlæggene. Potentialet på at indfange 2-3 mio. ton CO2 bør være i fokus i stedet for konkurrence og konkurser.
Derudover opfordrer Dansk Fjernvarme til, at der indføres en reel negativ CO2-afgift ved fangst af biogen CO2, samt at der åbnes op for, at CO2-fangst kan etableres som en del af hovedaktiviteten for kommunale selskaber.
- Og rammevilkårene skal på plads inden udgangen af 2023, hvis selskaberne skal nå at etablere CO₂-fangst inden 2030, slutter Jannick H. Buhl.
Kontakter
Sofie Karoline HøgedalPresserådgiver
Tlf:+45 22 53 27 44skh@danskfjernvarme.dkBilleder

Information om Dansk Fjernvarme
Dansk Fjernvarme er en af Danmarks største brancheorganisationer og er interesseorganisation for landets cirka 350 fjernvarmeselskaber, der forsyner omkring 69 procent af alle danske boliger med grøn og effektiv varme. Hovedkontoret ligger i Fjernvarmens Hus i Kolding med en afdeling beliggende centralt i København. I dag kommer 78 procent af fjernvarmen fra vedvarende energi, og sektoren har som mål at blive CO2-klimaneutral i 2030.
Følg pressemeddelelser fra Dansk Fjernvarme
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dansk Fjernvarme
Flot grøn aftale skal smide endnu flere gasfyr på porten14.11.2026 11:21:51 CET | Pressemeddelelse
Fossil gas er ikke en del af fremtidens danske varmeforsyning. Det er budskabet i en ny, flot politisk aftale, der vil rulle endnu mere grøn fjernvarme ud til danskerne.
Prioriteringsrunde sikrer tempo på elbaseret fjernvarme13.11.2026 10:16:32 CET | Pressemeddelelse
Næsten alle elektrificeringsprojekter i fjernvarmen kan opnå tilslutning til elnettet. Det sikrer tempoet for mere elbaseret fjernvarme til danskerne. Men allerede nu starter arbejdet frem mod den næste prioriteringsrunde, kommenterer Dansk Fjernvarme.
Kredsløb modtager Fjernvarmeprisen 202629.10.2026 22:25:01 CET | Pressemeddelelse
Det aarhusianske forsyningsselskab Kredsløb modtager Fjernvarmeprisen 2026 for sammen med virksomheden Innargi at skabe et gennembrud for geotermi i fjernvarmen.
Nu træder akutplan om elnet i kraft med uholdbar regel om elkedler19.10.2026 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
I dag den 19. oktober træder elnettets akutplan med bekendtgørelser i kraft. For fjernvarmen betyder det, at man som udgangspunkt prioriteres i kategori 2 ved ansøgning om tilslutning til elnettet, men der spændes ben for elkedler til at levere fjernvarme og fleksibilitet til elsystemet. Det er uholdbart, mener Dansk Fjernvarme.
Godt og grønt finanslovsudspil har fokus på de rigtige ting9.10.2026 08:44:18 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen præsenterer en finanslov, der vil sætte retning for den grønne omstilling i el- og varmesektoren - Med 650 mio. kroner til øget elektrificering i 2027, og 200 mio. kroner til Fjernvarmepuljen for at fremme grøn varme.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
