DGI

Kæmpe fodboldfest med Danmarks bedste street-hold og verdens bedste bold-jonglører

Del
Danmarks bedste street-hold og verdens bedste bold-jonglører mødes på Israels Plads i København, når der lørdag den 18. august er Danish Street Cup finals, DM i freestyle fodbold og VM i Panna.

Det bliver en kæmpe fodboldfest med masser af fight, seje tricks og god stemning - for i gadeidræt handler det ikke blot om at vinde, men også i høj grad om at lære af de bedste, brillere med lækre finter og have den rette attitude. 

Fodboldfesten viser samtidig, at interessen for gadeidræt er stærkt stigende. Rekordmange unge har i år deltaget i kvalifikationsrunderne til DGI Danish Street Cup. 1200 spillere har været på asfalten i de syv byer, hver der har været kvalifikationer: Skjern, Hillerød, København, Vordingborg, Roskilde, Vejle og Aalborg.

”Gadefodbold tiltrækker spillere, der tænder på det tekniske og det smukke i fodbold, og spillerne flytter hele tiden grænserne for, hvad der er muligt med en bold. Derfor er gadefodbold en stor publikumsoplevelse. Det er en vigtigt del af kulturen i gadefodbold at vise sine tricks og finter frem. Og det er kun et plus at have kant og personality,” siger Martin Kjærgaard, der er projektleder i DGI Gadeidræt.

Der er 3 sideløbende turneringer lørdag den 18. august, og det er absolut publikumsværdigt:

  • Danish Street Cup finals: 160 spillere på 27 hold i 5 rækker kæmper om at blive Danmarksmester i street soccer. DGI og Ungdomsringen står bag
  • DM i freestyle fodbold: I freestyle fodbold battler spillerne en mod en i korte spektakulære kampe – vinderen er den, der er mest alsidig og viser kreativitet og flow. Danish Football Freestyle Community står bag
  • VM i Panna: Panna spilles en mod en på en lille otte-kantet bane, hvor spilleren med flest mål vinder. At lave en tunnel gennem modstanderens benene giver en direkte sejr. Copenhagen Panna House står bag.

Det foregår på Israels Plads med start kl. 10. Finaler kl. ca. 17. Herefter er der DM i freestyle fodbold og VM i Panna. Se mere på https://www.facebook.com/DGIstreetsoccer/

Til VM i Panna mødes den absolutte verdenstop. Der er deltagere fra over 30 lande, bl.a. verdensstjerner som Sean Garnier og Sofiane Bencock - Sean Garnier har f.eks. 2,6 mio. følgere på Instagram. Over 2 mio. har set sidste års turnering online.

Kontakter

Martin Kjærgaard, projektleder i DGI Gadeidræt, tlf. 4095 8750.
Sascha Nitz Christoffersen, programkoordinator i DGI Gadeidræt, tlf. 2815 0694.

Billeder

Street soccer tiltrækker flere og flere unge - fotoet her er fra finalerne i 2017. Fotograf Jens Astrup for DGI
Street soccer tiltrækker flere og flere unge - fotoet her er fra finalerne i 2017. Fotograf Jens Astrup for DGI
Download

Links

Information om DGI

DGI
DGI
Vingsted Skovvej 1
7182 Bredsten

79 40 40 40https://www.dgi.dk/

DGI arbejder målrettet for at styrke motion og breddeidræt i Danmark. Vi tror på glæden ved idræt og på styrken i foreningsfællesskabet. DGI's 6300 foreninger har over 1,5 mio. medlemmer. 

Følg pressemeddelelser fra DGI

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra DGI

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye