Ase

Kæmpe digitalt potentiale i de små virksomheder

Del
I dag åbner den internationale iværksætteruge, Global Entrepreneurship Week, med hundredevis af arrangementer over hele landet. Temaet er digitalisering og potentialet for bedre brug af digitalisering i de små virksomheder er enormt, viser en ny undersøgelse fra Ase.

Hele fire ud af ti virksomheder udnytter ikke de digitale muligheder. Og hver fjerde virksomhed har ikke engang en hjemmeside.

”Det bekræfter, at digitaliseringen er den største og vigtigste opgave i dansk erhvervsliv de næste mange år. Nu handler det om at gribe muligheden og udnytte det digitale potentiale. Fremtidens kunder færdes i højere grad på nettet frem for i gågaden. Og kontakten til dem via traditionelle printannoncer svinder og telefonbogen er død. Derfor skal de ganske enkelt med på den digitale vogn, hvis dansk erhvervsliv skal være konkurrencedygtigt,” siger adm. direktør Karsten Mølgaard Jensen, Ase, og tilføjer:

”Vi har en helt klar fornemmelse, at lysten ikke mangler. Det kan vi se på vores Succes Online kurser, som vi driver sammen med Google, der er rene tilløbsstykker samt den stigende brug af vores digitale værktøjskasse.”

Der er store økonomiske gevinster at hente for Danmark, hvis de små virksomheder kommer med på den digitale bølge. Virksomheder, der investerer i digitalisering, har højere vækst i produktiviteten end dem, som halter bagefter den digitale udvikling. Derfor peger Ase nu på, at den offentlige erhvervsfremmeindsats også må fokuseres i retning af digitalisering og henvende sig til de små virksomheder.

”Erhvervsfremmesystemet er oppe til revision nu. Det er alletiders chance for at få fokus rettet mod digitaliseringen. Her er der en vigtig pointe i, at digitalisering ikke kun er for nystartede virksomheder. Vi skal have de ældre virksomheder med. Her svarer mange, at de ikke digitaliserer, fordi de mangler tid. Det er en farlig tilgang, som vi må have brudt, og det kan erhvervsfremmesystemet bruges til at fremme,” siger Karsten Mølgaard Jensen.

Link til undersøgelse: 

https://www.ase.dk/media/448178/Kaempe-digitalt-potentiale-i-de-smaa-virksomheder.pdf

For yderligere oplysninger kontakt pressechef Troels Krog, Ase: 21359026

Links

Information om Ase

Ase
Ase
Frederikskaj 4
2450 København SV

+45 7013 7013https://www.ase.dk

Følg pressemeddelelser fra Ase

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Ase

Jobcentre et oplagt sted at spare - rekordmange ansatte hjælper historisk få ledige15.8.2022 12:51:20 CEST | Pressemeddelelse

Besparelser på landets 94 kommunale jobcentre er genstand for opmærksomhed fra politiske partier på udkig efter finansiering af nye politiske udspil. Ikke mindst Venstre, der i dag også vil pege på netop jobcentrene som et område med stort effektiviseringspotentiale – og det giver god mening. Trods gunstige konjunkturer og rekordlav ledighed er der historisk mange ansatte på jobcentrene, pointerer Karsten Mølgaard Jensen, administrerende direktør i Ase.

Ase: Ny aftale giver grobund for at flytte hele jobindsatsen til a-kasserne24.6.2022 14:59:55 CEST | Pressemeddelelse

Et vigtigt skridt på vejen mod et mere helstøbt, forenklet og økonomisk effektiv beskæftigelsesforløb med større fokus på med fuld metodefrihed og digitale samtaler at sikre en individorienteret indsats. Sådan betegner Karsten Mølgaard Jensen, administrerende direktør, Ase, den politiske aftale om, at a-kasserne fra 1. januar 2024 skal overtage ansvaret for de dagpengeforsikrede ledige i de første tre måneder af ledighedsperioden.

Ase: Danmark er gået glip af 30.000 nye iværksættere24.6.2022 08:10:00 CEST | Pressemeddelelse

Trods økonomisk opsving og historisk høj beskæftigelse har Danmark misset muligheden for at få ekstra skub i iværksætteriet. Tværtimod har vi tabt 30.000 nye iværksættervirksomheder sammenlignet med sidste højkonjunktur. Samtidig er levealderen på danske iværksættervirksomheder væsentligt kortere end i Sverige, og andelen af selvstændige blandt de beskæftigede i Danmark blandt de absolut laveste i EU, viser ny Ase-analyse.

Fagforeninger tjener milliarder på social kontrol24.3.2022 06:13:00 CET | Pressemeddelelse

Op mod 300.000 danske lønmodtagere er udelukkende medlem af en bestemt fagforening, fordi de føler sig tvunget til det – og der er store økonomiske interesser på spil, når lønmodtagere presses til at vælge et specielt forbund, viser en ny undersøgelse fra Wilke foretaget for Ase. Den udbredte sociale kontrol på danske arbejdspladser, der gør kolleger ilde set, hvis de bruger deres lovsikrede ret til selv at vælge fagforbund, er en milliardforretning for fagforeningerne.

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye